BYPLANLÆGNING. En samfundsøkonomisk beregning af Dagmars Have i Odense viser at grønne områder ikke kun styrker livskvaliteten
En ny analyse fra Odense Kommune dokumenterer at grønne områder ikke kun styrker livskvaliteten. De skaber også konkret økonomisk værdi. Det viser en samfundsøkonomisk beregning af parken Dagmars Have. Her vurderes værdien af den nye park til 22,5 mio. kr. selv om det kun kostede 5,5 mio. kr. at anlægge parken.
„Dagmars Have er et nyt smukt åndehul i byen, hvilket er en gevinst i sig selv,“ siger rådmand Søren Windell, By og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
„Når vi samtidig kan se at parken har øget værdien af 1.686 boliger i nabolaget på 22,5 mio. kr., så
er det dobbelt godt. Det med at sætte kroner og øre på den rekreative værdi af grønne områder – og at kunne gøre det så konkret som her – er et væsentligt indspark i samtalerne om udviklingen af forskellige områder af byen,“ fastslår rådmanden.
Efter husprismetoden
Den økonomiske gevinst blev beregnet ved hjælp af husprismetoden. Det er en værdisætningsmetode som analyserer hvordan nærhed til parker påvirker ejendomspriser. På den
måde udledes en samlet værdi. Konsulentvirksomheden Niras gennemførte beregningen i samarbejde med Odense Kommune.
„Det er en spændende metode at bruge i planlægning og byudvikling hvor vi kan beregne hvad der økonomisk kommer ud af at prioritere grønne områder frem for bebyggelse og parkeringspladser,“ siger Bo Hune der er landskabsarkitekt i Odense Kommune.
„I vores daglige arbejde fokuserer vi på de bløde værdier som fællesskab, livskvalitet og bæredygtighed, men de økonomiske gevinster har været sværere at dokumentere. Derfor er det her interessant,“ siger Bo Hune der dog understreger at analysen er et øjebliksbillede og med fokus på boliger.
„Der er erhverv tæt på som ikke er medregnet, og nogle af de omkringliggende arealer er under udvikling, så beregningen kan være anderledes om nogle år. Men metoden har et stort potentiale, og vi håber vores case kan inspirere andre kommuner,“ siger han.
Værktøj i planlægningen
Hos Niras ser man et stort potentiale i at anvende værdisætning af rekreative værdier og miljø samt samfundsøkonomiske analyser bredere.
„Husprismetoden er god fordi den giver mulighed for at sætte kroner og øre på rekreative værdier af parker. Den gør det muligt at sammenligne omkostninger og gevinster, og dermed bidrager metoden til at styrke beslutningsgrundlaget,“ forklarer Camilla K. Damgaard, afdelingschef i Niras.
Hun vurderer at værktøjet kan spille en vigtig rolle i fremtidens byplanlægning: Ved at sætte kroner og øre på de rekreative gevinster kommer man ud over en ‘mavefornemmelse’ af at det er godt at lave grønne løsninger,“ siger hun.
Camilla K. Damgaard ser også potentiale i at bruge værdi erne i samfundsøkonomiske analyser som også kan medregne CO2-effekter, biodiversitet og sociale gevinster.
„Det vil give et langt bedre og mere langsigtet grundlag for mange af de beslutninger der træffes i kommunerne. F.eks. vil sådanne analyser og så være særdeles relevante i forbindelse med arealudpegninger i realiseringen af den grønne trepart,“ pointerer hun. „Dagmars Have er et
fremragende eksempel på hvordan grønne investeringer kan forbedre både livskvaliteten og skabe dokumenterbar økonomisk gevinst.“
Kan inspirere andre
„Det er vigtigt at vi generelt får en bedre forståelse af værdien af grønne områder, både i forhold til rekreative, sociale og miljømæssige gevinster.“
Det fortæller Toke Emil Panduro der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, hvor han udvikler nye planlægningsværktøjer baseret på velfærdsøkonomisk teori.
„Det er derfor meget positivt at Odense Kommune har taget skridtet og forsøger at sætte tal på værdien,“ fortsætter han. „Forhåbentlig vil det inspirere andre kommuner til at følge trop og inddrage økonomiske vurderinger af grønne områder som en naturlig del af fremtidig planlægning og landskabsændringer.“
Beregningens præmisser
For at kunne udføre beregningerne kræver det en kortlægning af boliger samt eksisterende parker i området omkring den nye park. Ud fra denne kortlægning analyseres hvor mange boliger der påvirkes i form af kortere afstand til en park. I analysen af Dagmars Have er medregnet velfærdsgevinst for boliger der er inden for 600 meter fra parken.
Værktøjet er udviklet i forbindelse med Green Cities pilotprojektet for de fire pilotkommuner hvor boligpriserne er angivet. Det skal opdateres i forhold til eventuelt nybyggeri, og hvis værdisætningen skal foretages i andre kommuner, kræves nye data for boligpriser. Her er der et potentiale for at anvende de nye ejendomsvurderinger. Der vil yderligere være en proces hvor data verificeres og kvalitetssikres, både i forhold til boligpriser og definition af park eller andet naturområde.
Et større pilotprojekt
Bag indsatsen med at værdisætte parker og natur i byerne ligger et større pilotprojekt som Green Cities gennemførte i 2023 i samarbejde med Toke Emil Panduro, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, og fire pilotkommuner.
Målet var at udvikle et redskab der kan sætte kroner og øre på den rekreative værdi af parker og natur i byerne – og dermed give byplanlæggerne mulighed for at dokumentere de gevinster grønne områder skaber. Publikationen ‘Sæt pris på bynatur’ viser projektets resultater og metoder og kan hentes via QR-koden.
DAGMARS HAVE
• Dagmars Have i Odense er anlagt på en tidligere børneha vetomt, tæt ved et letbanestoppested. Parken er på 2.000 m2 og har legeplads og grønne opholdszoner.
• Husprismetoden er en metode der analyserer hvordan adgang til rekreative områder påvirker ejendomspriser.
• I analysen blev boligpriser og afstande til grønne områder sammenholdt før og efter parkens etablering.
• Den gennemsnitlige værditilvækst pr. bolig i nærområdet blev beregnet til cirka 13.400 kr.
• Den samlede samfundsøkonomiske gevinst for de 1.686 berørte boliger er opgjort til 22,5 mio. kr.
• Parken kostede 5,5 mio. kr. at anlægge.
SKRIBENT. Birte Kennedy er projektleder i Green Cities Europe (læs mere HER).