Landskabsarkitekter har fået mere design og planlægning i uddannelsen

UDDANNELSE. Ny studieordning reducerer antallet af retninger fra tre til to og satser mere på kernekompetencer og mindre på specialkurser

Med virkning fra september 2019 fik kandidatuddannelsen i landskabsarki­tektur på Københavns Universitet ny stu­dieordning. Før var der tre retninger på den engelsksprogede uddannelse, nu kun to. Desuden satses mere på den faglige kernekom­pe­tence der defineres som en almen metode til at desig­ne og planlæg­ge. Til gengæld indskrænkes det frie kur­susvalg.

Ændringerne blev vedtaget af uddannelsens studienævn i efteråret 2018 og er den første ændring af uddannelsen siden 2012. Den toårige kan­didatud­dannelse hviler på den treåri­ge bache­loruddan­nelse samme sted. Det er langt den største landskabsarki­tekt­­ud­dan­nelse i Danmark hvor og­så de to arkitektskoler i København og Aarhus ud­dan­­ner land­­skabsarkitekter.

Driften er gledet ud

Før var der tre retninger på kandidatstudiet: Landscape design, Urban design og Green Space Management. Nu er sidstnævnte om parkfor­valtning gledet ud.

Årsagen til ændringen var at søgningen til specialiseringen var lil­le, de sidste år under fem. Vi tolkede det sådan at de studerende helst ville have en all-rounduddannelse,“ siger Lektor og studieleder Torben Dam til Grønt Miljø. Han forklarer at det meste udvikling og forskning inden for park­for­valt­ning er forsvundet, og at de oprindelige planer om at tilføje fle­re kurser og skabe en hel parkforvalt­ningsuddan­nel­se aldrig er blevet en realitet, tvært­imod var det svært at fin­de undervisere.

„Så vores konklusion var at det bedste bidrag land­skabs­arki­tektud­dan­nelsen kunne give til drift og forvaltning var en bred design- og planlæg­nings­kompe­tence så vore kandidater kan bidrage til at tæn­ke borgerhenven­del­ser ind i en løsningsorienteret sammenhæng og til at finde en selvstændig faglig kompe­tence­pro­fil i et politisk styret system,“ siger Torben Dam.

8 blokke a 15 point

At der satses på design og planlægning kommer også til udtryk i kursusreglerne. Nu som før er kandidatud­dan­nel­­sen på to år svaren­de til 120 ETCS-po­int eller 8 blokke a 15 point. Specialet tager nu som før 2 blokke (30 point). Der er derved plads til 6 kurser a 15 point.

Før var der 2 obligatoriske kurser (30 point) hvor det ene var et design- og plan­lægningskursus. 3 kurser kun­ne vælges med begrænset valgfrihed inden for en udpeget grup­pe af kurser. Denne grup­pe omfattede både design- og plan­lægningskurser og kurser som f.eks. træbiolo­gi, bio­di­versitet, by­sko­ve og planlægning i åbent land. Kun 1 kursus var helt valgfrit.

Nu er der kun 1 helt obligatorisk kursus, et indledende om teori og metode. De sidste 5 kurser har begrænset valgfrihed. Mindst 3 skal vælges blandt 6 design- og plan­læg­ningskurser. Kun 2 kurser kan altså vælges blandt andre kurser. Det skal med at man – før som nu – kan udvi­de spe­cialet til 45 point hvor de ekstra po­ints tages fra design- og plan­læg­ningskurserne.

Københavns Universitet, Rolighedsvej 23 på Frederiksberg. Her er landskabsarkitekter blevet uddannet siden 1960.

Faglig kerne­kom­petence

Samlet set er der kommet større vægt på design og planlægning. Man kan ikke vælge parkforvalt­ning, og muligheden for at vælge andet end design- og plan­læg­ningskurser er faldet fra 4 til 2 kurser.

Baggrunden er at universitetet lægger større vægt på uddannelsens ker­ne­kompe­ten­cer, og den defineres som en faglig design- og planlæg­ningsmetode. Det er ifølge Torben Dam„gennem denne metode at vi forstår de udfordringer som vores samfund og vores klode står over for. Det er først når viden om klima, bæ­redygtig­hed, tab af biodi­ver­sitet, segregering og man­ge andre emner har været en del af en kreativ, løsnings­ori­ente­ret design- og planlæg­ningsproces at vi helt forstår hvad der er vigtigt og hvad land­skabsar­kitekter kan gøre,” som Torben Dam skriver på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside.

Idéen er én meto­de der kan bruges til alt så man ikke skal oprette nye kurser hver gang et nyt emne er aktuelt eller overveje hvad der til gengæld skal falde ud.

 Møder også kritik

Flere studerende beklager ændringerne som efter deres mening gør studiet mindre fleksibelt. ”Ønsker man flere studio­fag som er rettet mere mod arbej­de på tegnestuer, så er den ændrede studieordning bedre. For de som tænker en bredere forståelse for sammenspillet mellem naturen og mennesker, bliver den vurderet som en ulempe,” lyder det f.eks. fra Emma Engell Sohne­mann på Danske Land­skabs­arkitekters hjemmeside hvor sagen er taget op 21.4.2020. Med studiofag mener hun design- og plan­læg­ningskurser.

„Tabet af valgfrihed er et retorisk greb som vi har valgt ikke at gå i polemik om,“ forklarer Torben Dam til Grønt Miljø og bemærker at ser man alle kurser under ét, er valgfrihe­den steget da der nu kun er ét helt obligatorisk kursus hvor der før var to.

„Reelt er der tale om at en gruppe af studerende i de senere år har undgået studio­kurser, og det kan de ikke længere på sam­me måde: de skal tage 30 point flere stu­diokurser end hvad der var obligatorisk før ændringen. Næsten alle studerende har siden 2012 fulgt en praksis med at tage 3 studiokurser, men åbenbart med en vigen­de tendens, så vi ser ændringen som en mindre korrekti­on tilbage til en praksis som der altid har været på land­kabsarkitektur.“

Aftagernes ønsker

Ulruk Kuggas, landskabsarkitekt hos Schønherr, fortæller at han som medlem af uddannelsens afta­gerpanel før har udtrykt bekymring for „at der gennem en årrække er sket en udhuling af fagets identitet.“   „At der nu sker en koncentration om fagets kerne hilser jeg umiddelbart velkommen, men måske ligger problemet et andet sted. Det er mit indtryk at de lærere der kan undervise inden for kerneområ­derne er langt færre, eller samlet har langt færre kon­frontationstimer end tidligere. Man får det indtryk at et begreb som tegnebordsvejled­ning er under afvikling. Samtidig er det et stort minus at der ikke længere systematisk undervises i fagets historie. Endelig er det ærgerligt at der ikke er plads til under en eller anden form at fastholde Green Space Management,“ siger Ulruk Kuggas.

Kirsten Lund Andersen, formand for Park & Naturforval­terne og stadsgartner i Aalborg Kommune beklager også at Green Space Management er fakldet bort: „Som baggrund for ændringen beskrives bl.a. at udvikling og forskning inden for parkforvaltning og udvikling er forsvundet. Det kan vi alle kun begræde, og det er kun blevet mere aktuelt i forbindelse med nuværende sundhedskrise. Vi har i kommunerne meget stort behov for at visioner og strategier kan omsættes til planer og ikke mindst til praktik og fysik. Det er jo i høj grad selve kernen i landskabsarkitektfaget.“ Hun fortsætter: „Vi skal blive endnu bedre til at sammen­sæt­­te hold med brede kompetencer når de nyuddannede ikke har den profil vi ønsker.“

Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere Kim Tang supplerer: „Jeg synes ikke man kan ta­le om fagets kernekom­pe­ten­ce eller særkende uden at nævne jord og planter. Viden om jord og planter kan ikke erstattes af design- og planlæ­g­nings­metodik. Det undgår ikke at blive for overfladisk.“

Konstant evaluering

Grønt Miljø har spurgt Torben Dam om der har været samarbejde med arbejdsmarkedet om ændrin­gen, eller om den skyldes en intern vurdering.

„Vi er konstant udsat for bemærkninger fra undervisningsassistenter fra erhvervet, fra censorer og lignende, ligesom vores aftagerpanel med 2-3 landskabsarkitekter har meninger om uddannelsen. Vi deltager f.eks. også på Park & Naturfor­valternes årsmøde og lignen­de. Desuden indgår alle uddannelser i et evalueringssy­stem hvor vi blev evalueret i 2015, og hvor vi resten af åre­ne laver en uddannel­sesre­de­gørel­se,“ svarer Torben Dam.

Han forklarer at den konkrete undervisningsplan blev til efter et års møder med uddannelsens under­viser­e før den gik vide­re til studienæv­net. Planen er „en sammenfatning af samarbejde med arbejdsmarkedet og gruppen af undervisere,“ anfører han.

Dam og Henriette Steiner skriver på Danske Land­­skabs­arkitek­ters web at „frem­drifts­re­form, pointloft og krav om studieaktivitet medfører at det kan være udfordrende at sammensætte en perfekte kur­sus­pakke (…) Vi må fremover er­ken­de at livslang læring er et vilkår, og nog­le færdigheder læres på kandi­datuddannelsen og nog­le læres først i løbet af arbejdslivet hvilket arbejdspladser og kandidater må pej­le efter og forsøge at udnytte bedst muligt.“

Grønt Miljø er sent ude

Grønt Miljø der er meget sent ude med at omtale den nye studie­ordnin­g, har spurgt Torben Dam hvordan universitetet har meddelt nyheden, f.eks. som pressemeddelelse, eller på egen hjemmeside.

„Vi holder åbent hus for kandidatstuderende i slutningen af februar og intro når de nye kandidatstuderende starter hvor de nye ændringer er blevet formidlet, og den gældende studieordning findes på Københavns Universitets hjem­meside for henholdsvis bachelor og kandidat i landskabsar­kitektur. Det er den formid­lingsstruktur som Science har valgt over for studerende, censorer og andre interesserede,“ forklarer studielederen.