UDDANNELSE. Ny studieordning reducerer antallet af retninger fra tre til to og satser mere på kernekompetencer og mindre på specialkurser
Med virkning fra september 2019 fik kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur på Københavns Universitet ny studieordning. Før var der tre retninger på den engelsksprogede uddannelse, nu kun to. Desuden satses mere på den faglige kernekompetence der defineres som en almen metode til at designe og planlægge. Til gengæld indskrænkes det frie kursusvalg.
Ændringerne blev vedtaget af uddannelsens studienævn i efteråret 2018 og er den første ændring af uddannelsen siden 2012. Den toårige kandidatuddannelse hviler på den treårige bacheloruddannelse samme sted. Det er langt den største landskabsarkitektuddannelse i Danmark hvor også de to arkitektskoler i København og Aarhus uddanner landskabsarkitekter.
Driften er gledet ud
Før var der tre retninger på kandidatstudiet: Landscape design, Urban design og Green Space Management. Nu er sidstnævnte om parkforvaltning gledet ud.
„Årsagen til ændringen var at søgningen til specialiseringen var lille, de sidste år under fem. Vi tolkede det sådan at de studerende helst ville have en all-rounduddannelse,“ siger Lektor og studieleder Torben Dam til Grønt Miljø. Han forklarer at det meste udvikling og forskning inden for parkforvaltning er forsvundet, og at de oprindelige planer om at tilføje flere kurser og skabe en hel parkforvaltningsuddannelse aldrig er blevet en realitet, tværtimod var det svært at finde undervisere.
„Så vores konklusion var at det bedste bidrag landskabsarkitektuddannelsen kunne give til drift og forvaltning var en bred design- og planlægningskompetence så vore kandidater kan bidrage til at tænke borgerhenvendelser ind i en løsningsorienteret sammenhæng og til at finde en selvstændig faglig kompetenceprofil i et politisk styret system,“ siger Torben Dam.
8 blokke a 15 point
At der satses på design og planlægning kommer også til udtryk i kursusreglerne. Nu som før er kandidatuddannelsen på to år svarende til 120 ETCS-point eller 8 blokke a 15 point. Specialet tager nu som før 2 blokke (30 point). Der er derved plads til 6 kurser a 15 point.
Før var der 2 obligatoriske kurser (30 point) hvor det ene var et design- og planlægningskursus. 3 kurser kunne vælges med begrænset valgfrihed inden for en udpeget gruppe af kurser. Denne gruppe omfattede både design- og planlægningskurser og kurser som f.eks. træbiologi, biodiversitet, byskove og planlægning i åbent land. Kun 1 kursus var helt valgfrit.
Nu er der kun 1 helt obligatorisk kursus, et indledende om teori og metode. De sidste 5 kurser har begrænset valgfrihed. Mindst 3 skal vælges blandt 6 design- og planlægningskurser. Kun 2 kurser kan altså vælges blandt andre kurser. Det skal med at man – før som nu – kan udvide specialet til 45 point hvor de ekstra points tages fra design- og planlægningskurserne.
Faglig kernekompetence
Samlet set er der kommet større vægt på design og planlægning. Man kan ikke vælge parkforvaltning, og muligheden for at vælge andet end design- og planlægningskurser er faldet fra 4 til 2 kurser.
Baggrunden er at universitetet lægger større vægt på uddannelsens kernekompetencer, og den defineres som en faglig design- og planlægningsmetode. Det er ifølge Torben Dam„gennem denne metode at vi forstår de udfordringer som vores samfund og vores klode står over for. Det er først når viden om klima, bæredygtighed, tab af biodiversitet, segregering og mange andre emner har været en del af en kreativ, løsningsorienteret design- og planlægningsproces at vi helt forstår hvad der er vigtigt og hvad landskabsarkitekter kan gøre,” som Torben Dam skriver på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside.
Idéen er én metode der kan bruges til alt så man ikke skal oprette nye kurser hver gang et nyt emne er aktuelt eller overveje hvad der til gengæld skal falde ud.
Møder også kritik
Flere studerende beklager ændringerne som efter deres mening gør studiet mindre fleksibelt. ”Ønsker man flere studiofag som er rettet mere mod arbejde på tegnestuer, så er den ændrede studieordning bedre. For de som tænker en bredere forståelse for sammenspillet mellem naturen og mennesker, bliver den vurderet som en ulempe,” lyder det f.eks. fra Emma Engell Sohnemann på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside hvor sagen er taget op 21.4.2020. Med studiofag mener hun design- og planlægningskurser.
„Tabet af valgfrihed er et retorisk greb som vi har valgt ikke at gå i polemik om,“ forklarer Torben Dam til Grønt Miljø og bemærker at ser man alle kurser under ét, er valgfriheden steget da der nu kun er ét helt obligatorisk kursus hvor der før var to.
„Reelt er der tale om at en gruppe af studerende i de senere år har undgået studiokurser, og det kan de ikke længere på samme måde: de skal tage 30 point flere studiokurser end hvad der var obligatorisk før ændringen. Næsten alle studerende har siden 2012 fulgt en praksis med at tage 3 studiokurser, men åbenbart med en vigende tendens, så vi ser ændringen som en mindre korrektion tilbage til en praksis som der altid har været på landkabsarkitektur.“
Aftagernes ønsker
Ulruk Kuggas, landskabsarkitekt hos Schønherr, fortæller at han som medlem af uddannelsens aftagerpanel før har udtrykt bekymring for „at der gennem en årrække er sket en udhuling af fagets identitet.“ „At der nu sker en koncentration om fagets kerne hilser jeg umiddelbart velkommen, men måske ligger problemet et andet sted. Det er mit indtryk at de lærere der kan undervise inden for kerneområderne er langt færre, eller samlet har langt færre konfrontationstimer end tidligere. Man får det indtryk at et begreb som tegnebordsvejledning er under afvikling. Samtidig er det et stort minus at der ikke længere systematisk undervises i fagets historie. Endelig er det ærgerligt at der ikke er plads til under en eller anden form at fastholde Green Space Management,“ siger Ulruk Kuggas.
Kirsten Lund Andersen, formand for Park & Naturforvalterne og stadsgartner i Aalborg Kommune beklager også at Green Space Management er fakldet bort: „Som baggrund for ændringen beskrives bl.a. at udvikling og forskning inden for parkforvaltning og udvikling er forsvundet. Det kan vi alle kun begræde, og det er kun blevet mere aktuelt i forbindelse med nuværende sundhedskrise. Vi har i kommunerne meget stort behov for at visioner og strategier kan omsættes til planer og ikke mindst til praktik og fysik. Det er jo i høj grad selve kernen i landskabsarkitektfaget.“ Hun fortsætter: „Vi skal blive endnu bedre til at sammensætte hold med brede kompetencer når de nyuddannede ikke har den profil vi ønsker.“
Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere Kim Tang supplerer: „Jeg synes ikke man kan tale om fagets kernekompetence eller særkende uden at nævne jord og planter. Viden om jord og planter kan ikke erstattes af design- og planlægningsmetodik. Det undgår ikke at blive for overfladisk.“
Konstant evaluering
Grønt Miljø har spurgt Torben Dam om der har været samarbejde med arbejdsmarkedet om ændringen, eller om den skyldes en intern vurdering.
„Vi er konstant udsat for bemærkninger fra undervisningsassistenter fra erhvervet, fra censorer og lignende, ligesom vores aftagerpanel med 2-3 landskabsarkitekter har meninger om uddannelsen. Vi deltager f.eks. også på Park & Naturforvalternes årsmøde og lignende. Desuden indgår alle uddannelser i et evalueringssystem hvor vi blev evalueret i 2015, og hvor vi resten af årene laver en uddannelsesredegørelse,“ svarer Torben Dam.
Han forklarer at den konkrete undervisningsplan blev til efter et års møder med uddannelsens undervisere før den gik videre til studienævnet. Planen er „en sammenfatning af samarbejde med arbejdsmarkedet og gruppen af undervisere,“ anfører han.
Dam og Henriette Steiner skriver på Danske Landskabsarkitekters web at „fremdriftsreform, pointloft og krav om studieaktivitet medfører at det kan være udfordrende at sammensætte en perfekte kursuspakke (…) Vi må fremover erkende at livslang læring er et vilkår, og nogle færdigheder læres på kandidatuddannelsen og nogle læres først i løbet af arbejdslivet hvilket arbejdspladser og kandidater må pejle efter og forsøge at udnytte bedst muligt.“
Grønt Miljø er sent ude
Grønt Miljø der er meget sent ude med at omtale den nye studieordning, har spurgt Torben Dam hvordan universitetet har meddelt nyheden, f.eks. som pressemeddelelse, eller på egen hjemmeside.
„Vi holder åbent hus for kandidatstuderende i slutningen af februar og intro når de nye kandidatstuderende starter hvor de nye ændringer er blevet formidlet, og den gældende studieordning findes på Københavns Universitets hjemmeside for henholdsvis bachelor og kandidat i landskabsarkitektur. Det er den formidlingsstruktur som Science har valgt over for studerende, censorer og andre interesserede,“ forklarer studielederen.