Ny lov, der skal være med til at realisere klimahandlingsplanen, kan også få betydning for omfangsdrænets vand.
En ny lov er på vej for at realisere klimatilpasningsplanen fra oktober 2023. Loven var i høring sidst i 2024 og ventes vedtaget i år. Den omfatter også terrænnært grundvand. Og her er der i høringsudgaven en passus der gør grundvand til spildevand.
Det hedder i den foreslåede lov at terrænnært grundvand i kloakerede områder anses for at være spildevand – og dermed også at være omfattet af autorisationsloven. Uanset om vandet strømmer til nedefra eller fra siden og altså normalt ikke er forurenet.
Hvis loven vedtages kan det også udvide det arbejdet der er autoriseret. En virksomhed skal nemlig være kloakautoriseret for at levere et arbejde hvor vand fra omfangsdræn (bygningsdræn) ledes bort til afløb – hvad enten det er spildevandskloak, regnvandskloak, blandet eller det er nedsivning på egen grund.
Ikke som spildevand
Man kan også have det udgangspunkt at drænvand, og grundvand i det hele taget, ikke er forurenet spildevand, men rent og uforurenet som grundvand og regnvand normalt er, også i kloakerede områder. Drænvand er jo også traditionelt ført til recipient som en sø eller et vandløb.
At se grundvand som spildevand er et problem af flere grunde. En af dem er at vandet skal sendes i kloakken og videre på renseanlæg hvor det overbelaster anlægget med vand der er tæt på rent og hvor fortyndingen gør rensningen dårligere.
Den foreslåede bestemmelse kan sammenlignes med den regel der gælder for let forurenet jord. Her anses al byjord for at være forurenet med mindre jorden er kontrolleret nærmere og erklæret ren. Nu skal det altså også gælde grundvandet. Man kan også se sådan på det at både jorden og grundvandet er rent indtil andet er bevist, men her kommer tvivlen miljøet til gode.
Det skal med at sundhed, miljø og sikkerhed er nøgleårsagerne til kravet om kloakautorisation, og det er faktorer der normalt ikke er relevante for terrænnært grundvand. Det taler for at ikke at se grundvand som spildevand omfattet af autorisation. I hvert fald er ikke er nødvendigt at al håndtering af terrænnært grundvand skal kræve autorisation.
Komplicerede regler
Som reglerne om drænvand er i dag skelnes mellem hvad omfangsdrænets formål er.
Hvis det er for at sænke grundvandsspejlet, må drænvandet ikke ledes til afløb (spildevandskloak, regnvandskloak). Det skal ledes til recipient (vandløb, søer), jf. vandløbsbekendtgørelsen.
Hvis formålet er at holde soklen tør for tilstrømmende vand, må drænvandet godt ledes til afløb, jf. spildevandsbekendtgørelsen. Kommunen skal dog stille krav til kvaliteten og mængden af det vand der skal tilledes afløbet.
Regnvandsledninger er også autoriseret arbejde, men kun hvor det føres frem i skjulte rør. Regnvand fra tage og overflader der løber i åbne render til faskiner mv., er derfor ikke autoriseret arbejde.
Det samme gælder vand fra omfangsdræn der også ledes til åbne render. Men altså kun hvis vandet ikke er defineret som spildevand. Og det er det i lovens høringsudgave: „Terrænnært grundvand inden for de kloakredede områder anses for at være spildevand hvilket forventes afspejlet i definitionen af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen.“ Og videre: „Det indebærer at §66, stk. 4, om Miljøstyrelsens tilsyn med spildevandsforsyningernes udledninger også finder anvendelse for terrænnært grundvand.“
Åbne for uklare regler
Maskinstationernes organisation DM&E, Dansk Industris kloaksektionen og Byggeriets Kvalitetskontrol har i et fælles høringssvar til Miljø- og Ligestillingsministeriet meddelt at kun autoriserede kloakmestre bør udføre bygningsdræn af terrænnært grundvand.
Sebastian Skipper Ravn, chefkonsulent i DM&E, siger at „vi er bekymrede for at forslaget kan åbne for uklare regler der risikerer at skabe uklarhed om autorisationsordningen.“
Generelt kan man se at de organisationer der har mange autoriserede medlemmer, står vagt om autorisationsordningen, f.eks. Danske Kloakmestre. Omvendt med organisationer hvor færre medlemmer er autoriserede, f.eks. Danske Anlægsgartnere. Hvis ordningen udvides, kan det dog føre til at ikke-kloakautoriserede medlemmer i Danske Anlægsgartnere bliver autoriserede.
Uenighed bilagt i 2017
Der har før været debat om autorisationsordningen. I den seneste lovændring i 2014 hed det at ‘nedsivningsanlæg til regnvand’ kræver kloakautorisation’. Her kunne ordet ‘anlæg’ tolkes meget forskelligt. Danske Kloakmestre fortolkede det sådan at alt tilløb var autoriseret arbejde, i teorien også belægninger med fald.
Efter Danske Anlægsgartneres indblanding præciserede Sikkerhedsstyrelsen at anlæg i denne sammenhæng er „konstrueret og etableret under terræn, til nedsivning af rørført regnvand til den omkringliggende jord.“
Sagt med andre ord: For at arbejdet skal være kloakautoriseret skal rør der tilleder vandet til f.eks. faskiner, være underjordiske. Alle synlige nedsivningsanlæg oven på jorden kræver derimod ikke kloakautorisation, f.eks. render og regnbede (se Grønt Miljø 2/2017 side 16). sh