Det er gået op for terroristerne at de ikke behøver bomber eller skydevåben. De kan bare stjæle en bil og køre mennesker ned. Og dermed har alle der beskæftiger sig med byrum, fået en ny opgave, nemlig at sikre forgængere og cyklister mod terrorangreb udført med køretøjer.
Det kan man gøre på den hårde måde som i Frankrig hvor Eiffeltårnet som seneste tiltag har fået tilføjet en mur af panserglas. Men måske kan man også terrorsikre byrummet mere nænsomt uden at give køb på effektiviteten. Det er i hvert fald håbet hos formand for Danske Landskabsarkitekter, Susanne Grunkin.
„Det er en ny betingelse for faget. Vi er endnu i de tidlige faser, men vi er på vej derhen hvor terrorsikring på offentlige steder formentligt bliver et krav i projekterne på linje med krav til tilgængelighed, brandsikkerhed, bygningsreglementet og så videre,“ siger hun.
Det stiller nye krav til landskabsarkitekter og grønne fagfolk som ellers er vant til at åbne byrummene, ikke at lukke dem.
„Terrorsikring skaber jo mere zoneinddeling. Når man arbejder med byer og byrum er der ofte behov for at lade flader overlappe hinanden for at signalere integration eller at glide fra den ene rummelighed til den anden, og her kan terrorsikring være lidt en udfordring fordi det jo tydeligt
viser et ‘inde og ude’ eller et ‘på den ene og på den anden side’. Det er ikke altid dét du altid har lyst til at gøre ved byens rum,“ pointerer Grunkin.
„Men det er jo vores opgave som landskabsarkitekter at skabe en helhed, at skabe sammenhæng mellem alle byrummets mange funktioner og bygherres krav og borgernes forventninger. Det er ikke noget vi kommer udenom, ikke før og ikke nu.“
Symbolske betonklodser
Ved indgangene til Strøget i København er betonklodserne heller ikke til at komme udenom og markerer et meget tydeligt ‘inde og ude’. Der er snart ét-års jubilæum for opstillingen af de første betonklodser efter det terrorangreb der ramte et julemarked i Berlin i december sidste år.
Som konkret terrorsikring er betonklodserne dog ikke meget bevendt. En lastbil i fart kører bare lige igennem, og som direktør for brancheorganisationen SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen, sagde til BT i april:
„De betonblokke man har stillet op, kan man fjerne med en Fiat Punto der kører med 8 km/t. Tre-fire mennesker kan sågar skubbe dem med hænderne.“
Siden da er nogle af de mindre 900 kg betonklodser blevet erstattet af 2.400 kg-varianter og forskønnet da byhave- og fællesskabsentusiasterne fra Tagtomat fik den idé at beklæde dem med lærketræ og indrette dem som kombineret bænk og cykelstativ.
Men det er stadig ikke en permanent løsning, fastslår professor ved Institut for Bygningskunst, By og Landskab, Deane Simpson, ekspert i terrorsikring og byrum, til netavisen Zetland.
„Lige nu er der et stort politisk pres i København der handler om at sikre byen mest muligt. Risikoen er at vi går ned ad en vej der ender med at lukke byen som en fæstning i stedet for den åbne by som København traditionelt er. Man ser i øjeblikket en del panikreaktioner med tiltag der
ikke rigtig virker, såsom de midlertidige betonbarrierer på Strøget og andre steder. De har kun en symbolværdi, de er ikke særligt effektive til at forhindre et angreb med en lastbil eller et andet stort køretøj,“ forklarer Deane Simpson.
Men selv om betonklodserne kun har symbolværdi og ifølge Susanne Grunkin „lyser af midlertidighed“ betyder det selvfølgelig ikke at de er uden præventiv effekt. De færreste terrorister ønsker vel at starte deres terrorangreb med at støde ind i en betonklods.
Betonklodsernes helt store fordel er desuden at de er billige.
„Hver gang der er nye normer og regulativer, er det meget fordyrende for bygherrerne.
Derfor ser vi alle disse betonklodser, for det er en stor udskrivning hvis al denne terrorsikring
skal integreres i eksisterende byrum. De resterende krav til tilgængelighed og brandveje med videre gælder jo stadig når du terrorsikrer,“ siger Susanne Grunkin.
Trygge ved terrorsikring
I mange kommuner er ansøgningerne om flere midler derfor til behandling mens kun få projekter med konkret terrorsikring er på trapperne. Det betyder at debatten om terrorsikring i byrummet i høj grad har taget udgangspunkt i betonklodserne som hverken er klædelige eller flettet ind som
funktion i byrummet.
Klodserne har stået som et meget iøjefaldende tegn på at her er en mulighed for terror. Det har fået mange debattører til at konkludere at synlige sikkerhedsforanstaltninger i sig selv skaber frygt. Men det er ikke nødvendigvis sandt.
I 2011 lavede Politiets Efterretningstjeneste undersøgelsen ‘Sikkerhed og tryghed på befærdede
steder’, og her er konklusionen forholdsvis klar:
„Undersøgelsen viser at synlig sikkerhed og øget forebyggelse vil øge trygheden på befærdede
steder. Valget mellem synlige eller usynlige sikkerhedstiltag har altid været en balancegang da synlig sikkerhed kan have en tendens til at få den modsatte effekt – skabe utryghed. Men borgerne oplever synlige sikkerhedsforanstaltninger som direkte tryghedsskabende. Det skaber tryghed når sikkerhed er synlig, for det vidner om fokus, og at virksomheder på og omkring
pladserne gør sig umage for at sikre borgerne.“
En betonklods eller en pullert er sjældent smuk. Men byplanlæggerne skal altså ikke frygte deres psykologiske effekt på borgerne. Desuden kan man jo få mange slags ‘hård’ byrumssikring. En mulighed er at gøre som på Wall Street i New York hvor man har fået installeret bronzepullerter
der også fungerer som gadebelysning og bænk. Prisen er til gengæld op mod $8.000 pr. stk.
Gør angrebets start svær
Uanset hvilken løsning byplanlæggerne, bygherrerne og politikerne vælger når betonklodsernes
tid er forbi, er det vigtigt at gøre sig én ting klart: Man kan ikke forhindre dødsfald. Det pointerer sikkerhedsrådgiver Henrik Sichlau fra rådgivnings- og ingeniørvirksomheden Spangenberg &
Madsen der bl.a. samarbejder med Københavns Lufthavne og Rigspolitiet.
„Du skal minimere tab så meget som muligt, og så må du give publikum en chance for at overskue situationen og komme af vejen, men det kan være rigtigt svært at minimere tab til nul,“ fastslår Henrik Sichlau som har arbejdet med kriminalpræventive tiltag i byrum i mere end 20 år. Bl.a. har
han flere år arbejdet i Mellemøsten hvor særlige holdbare løsninger benyttes, f.eks. høje kanter, kraftige stopbarrierer, samt løftede torve og fortove.
„De bygger fortovene høje så bilerne ikke så let kan komme op. Det skyldes også at folk ellers parkerer alle steder, så det er en afvisning der virker dobbelt. Nu kører de selvfølgelig ikke meget på cykel i Mellemøsten, men det er en god måde at styre trafikken på med et højt fortov og 5-10 trin op til bygningen,“ siger Henrik Sichlau.
Det handler nemlig om at gøre det svært at komme i gang med terrorangrebet, og det kan man gøre på mange måder. Eksempelvis med snoede adgangsveje og afspærringer, enten markante eller diskrete i form af forhøjninger og lavninger, nedgravede og massive krukker, træer af en
vis kaliber, pullerter skjult eksempelvis i avisboder eller skraldespande, høje fortove, hævede blomsterbede med solide støttemure og nogle kubikmeter jord.
Der er mange muligheder, også muligheder for at kombinere sikringen. Og det gælder vel at mærke ikke kun ved indgangen til hovedgaden, understreger Henrik Sichlau.
„Det handler også om at skabe byrum der giver overblik så folk kan se hvad der sker, men også give folk noget at søge dækning bagved og en mulighed for at komme væk. Det er der eksempelvis ikke på Strøget i København. Med mindre du er i nærheden af en port eller en butik, så er du bare fanget på Strøget. Det var også det der skete til julemarkedet i Tyskland. Teltene
var sat op side om side, så det var svært for publikum at søge dækning,“ forklarer han.
Det hele afhænger også af at byrummets brugere tænker sig om. På en tur rundt i Indre
København i maj i år opdagede Danmarks Radios P1 indtil flere skraldebiler som holdt tændt med nøglerne i, mens skraldefolkene var omme i baggården. Det er lettere at forhindre angrebet, når våbnet ikke ligger ladt i gaden.
Åbent samfund, åben by
Trods tomme skraldebiler i tomgang har Danmark endnu været forskånet for de motoriserede
terroristangreb som har ramt eksempelvis Nice, Berlin, London, Barcelona og Stockholm. Om det er mere held end forstand, kan ingen afgøre.
Indtil videre er det kun de allermest markante pladser og arealer som er blevet terrorsikret, og uanset hvad er det ifølge samtlige af Grønt Miljøs kilder umuligt at sikre byrummet fuldstændigt fra terrortruslen. Det er heller ikke målet i et åbent og frit samfund, pointerede tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgens Bonnichsen i ArkByg:
„Jeg håber da aldrig at vi skal hen til pigtrådshegn og minefelter, for det ville være total kapitulation. Det her bør jo være steder der emmer af smil og åbenhed.“
For det handler netop ikke om terrorsikring. Det handler om at spørge sig selv hvilken by man ønsker. Det understregede lektor Deane Simpson også overfor netavisen Zetland:
„Hvordan ønsker vi, at livet i byerne skal være? Og dernæst: Hvordan kan vi så bedst fremme det? Altså begynde med den positive vision. Mit eget bud vil være, at vi må fremme den mangfoldige og inkluderende by som demokratiet er funderet på, at undgå enklaver for bestemte sociale eller etniske grupper, at fremme bylivet frem for at lade frygten designe byerne. Og sikkerheden skal så implementeres i et balanceret forhold hvor anti-radikaliseringsstrategier og efterretninger fylder mere end betonbarrierer,“ sagde Deane Simpson.
Ét god ting er der dog kommet ud af de mange betonklodser. Ifølge Susanne Grunkin har de nemlig afsløret en overraskende mangel på siddepladser i byen.
„Det er virkelig markant. Alle de steder hvor der er opstillet terrorsikring i København, har jeg opdaget at der altid sidder masser af folk. Vi bør tilsyneladende opprioritere siddepladserne i vores byer, ikke mindst til pauser og ventesituationer“ lyder rådet fra Danske Landskabsarkitekters formand. Der skal ikke kun være plads til rædsel. ❏
FAKTABOKS:
INGEN VEJLEDNING I TERRORSIKRING
Bygherrerne er ofte rådvilde når det gælder terrorsikring.
Sådan lyder meldingen fra Bygherreforeningens direktør Henrik Bang i Jyllands-Posten. Derfor efterlyser han en officiel vejledning i hvordan man terrorsikrer rigtigt.
„Så længe der ikke er tilgængelige retningslinjer, risikerer vi at der ikke bliver lavet terrorsikring hvor der måske burde. Eller vi risikerer at der bliver lavet terrorsikring som ikke tager de nødvendige hensyn eller har den kvalitet den burde,“ siger Henrik Bang til Jyllands-Posten og efterlyser en løsning hvor staten vejleder offentlige og private bygherrer. Hvor løsningen skal komme fra, er der dog ikke klarhed over. I Norge har Forsvaret lavet en vejledning til norske bygherrer og entreprenører, men i Danmark har Politiets Efterretningstjeneste vurderet at der ikke er brug for en vejledning da terrorsikring skal vurderes fra sag til sag.
KILDE. PET vil ikke hjælpe – bygherrer må gætte sig til god terrorsikring.
Jyllands-Posten 5. november 2017.