Gør byerne til bedre fuglelandskaber

DIVERSITET. Studie giver borgere og fagfolk værktøj til at gøre udemiljøet mere fuglevenligt

Fuglene spiller en påfaldende beskeden rolle i debatten om bio­diversitet, naturen i byerne og grønne byrum. Der kæm­pes meget for insekter, men fugle bliver sjældnere nævnt, især specifikke arter – eksempelvis som vipstjert, bysvale og sangdrossel som ellers også kalder byen sit hjem.

Denne undladelse er der rettet op på med udgivelsen af rapporten ‘Fuglevenlige by­landskaber’. Arbejdet har taget fire år og er udført af land­skabsarkitekt Anna Hjortkjær Kjems for Niels Lüt­zen Landskabsar­kitekter ApS. Og med hjælp fra Københavns Almindelige Boligselskab, Dansk Ornitologisk Forening, Københavns Universitet og Habitats.

Formålet er ifølge rapporten at fungere som „brugervenlig og inspirerende værktøjskasse og videnskatalog som skal understøtte fuglelivet i byen.“ Og den information falder på et tørt sted, for det er nok de færreste som kan opremse mere end 4-5 fuglearters behov og forklare hvordan disse behov kan tilgodeses i byen.

Målrettet tre grupper

Rapporten er delt i tre sektioner. Den ene er ‘byens levesteder’ der er rettet mod offentlige og institutionelle lodsejere og bygherrer der ‘ejer’ områderne. Den anden sekti­on er ‘retningslinjer’ der er målrettet praktikere. Og den tredje er ‘formidling’ der er rettet mod borgerne. Grønne fagfolk kan med fordel plukke fra alle tre sektioner.

Rapporten slutter med et katalog over byens almindeligste fugle, men også nogle af de sjældnere gæster som har særligt brug for en målrettet og bevidst indsats for det flaksende og ikke kun summende liv mellem bygningerne.

Katalogets 30 fuglearter er udvalgt i samarbejde med medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening. Det er arter som lever og yngler i byens forskellige levesteder, selv om der kan ses andre fugle i by­landskabet end de udvalgte.

Hver sektion har en side med anbefalinger, de væsentligste tommelfingerregler og bokse med henvisning til yderligere læsning, online lister eller relevante foldere. Afslutningsvis er der en samling nyttige links og lovhenvisninger.

Få, tilpasningsstærke arter

Byens støj, lys og forstyrrelser har sammen med dens landskabelige sammensætning stor betydning for fuglelivet. Rapporten peger på bynaturen som et særligt mosaiklandskab af naturtyper der kan minde om en hybrid mellem et klip­pelandskab, en lysåben eng og en skov.

Dog er de mest udbredte naturtyper i byen brugsnatur som græsplæner, buskadser, blomsterbede og enkeltståen­de træer eller mindre trægrupper. Beplantningen er ofte monoton og består i høj grad af eksotiske arter som kun i minimal grad understøtter hjemmehørende insekter og fuglearter.

Byens særlige karakter betyder at den hovedsageligt er hjemsted for få, tilpasningsstærke arter som trives med temperaturerne, føden og det lavere antal naturlige fjender. De mere specialiserede arter har det svært og er begrænset til særlige, unikke områder.

Byens levesteder

Om byens levesteder står der bl.a. at det gælder om at understøtte byens eksisterende levesteder og skabe flere og mere varierede levesteder og understøtte sammenhængen mellem dem.

Det er ikke breaking news for faste læsere af Grønt Miljø og deltagere på konferencer om byudvikling og byna­tur. Men igen: Det sidste årtis debat om og arbejde med at ska­be ny bynatur har meget sjældent handlet specifikt om fuglene. Det har handlet om at skabe biodiversitet og grøn­ne­re byer, og fokus har været på planter og insekter mens fugle har været et ord der er sat på for enden af opremsningen som sidegevinst.

Så hvad skal du gøre hvis du gerne vil skabe mulighed for flere fugle, både i antal og i artsrigdom, i et givent byrum?

Her har rapporten 11 forskellige levesteder som hver især bliver gennemgået med beskrivelse, forklaring af hvilken gavn fuglene har af denne type levested samt en liste af værktøjer eller greb som man kan kaste sig over hvis man har ansvaret for et af disse levesteder. Det drejer sig om:

• Gårdhaver
• Grønne gader
• Bygninger
• Parker og byhaver
• Kirkegårde
• Natur- og vådområder
• Ruderater & jernbaneterræn
• Industri- og havneområder
• Villa- og kolonihaver
• Sportsanlæg
• Erhvervsområder.

Industri- og havneområder og sportsanlæg er nogle af de steder hvor fuglelivets vilkår   ikke altid er i top. I industri- og havneområ­der kan man dog f.eks. etablere redepladser til arter som digesvale og ter­ne eller danne vådområder. De ansvarlige på sportsanlæg kan tænke over at benytte nedadrettede lyskilder samt LED- og sensorbelysning.

Størstedelen af de 11 leve­steders værktøjer overlapper  eksisterende råd for at skabe mere biodiversitet da flere planter og insekter også skaber livsgrundlag for fuglene.

Retningslinjer til fagfolk

Sektionen om retningslinjer for fuglenes bylandskaber har tre underkapitler: landskabsstrategier, bygningsstrategier og forvaltningsstrategier.

• Landskabsstrategier omhandler habitater, vegetati­ons­struk­turer, fødekilder samt plantelister. Nogle af værktøjerne her er eksempelvis at plante både løvfældende- og stedsegrønne træer og buske og ikke mindst prioritere un­derbeplantning med mindre træer, buske og krat da dette lag ofte mangler i byen.

Også rådet om at understøtte stauder med frøstand hen over vinteren er værd at bemærke. Staudernes vinter­stande glemmes ofte i snakken om biodiversi­tet, og hvis de er med, er det primært af æstetiske årsager. Men de er en vigtig fødekilde for fugle i vinterhalvåret.

Plantelisten indeholder 24 arter. Den kunne dog godt ha­ve været suppleret med en angivelse af hvilke fuglearter der er tilknyttet de enkelte plantearter selv om de fleste fugle naturligvis kan fouragere fra mange kilder.

• Bygningsstrategier går på hvad man kan gøre i forhold til glaspartier, belysning, bygninger og reder. Man kan f.eks. markere glas så fuglene ikke knækker nakken, og sør­ge for mere beplantning ved, op ad og på bygningerne.
• Forvaltningsstrategier skal skabe de bedste arbejdsvinduer – for fuglene. Man skal vide hvornår arterne yngler så man om muligt kan udføre arbejdet på andre tidspunkter.

Til driftsfolk og -planlæggere anbefales det bl.a. at arbejde med høslæt og mosaikslåning, at vælge græssorter som er tuedannede og skaber plads til urter mellem græsset, at efterlade græsset til tørring et par dage før det fjernes fra området for at sikre insekternes overlevelse eller at vente med at beskære blomstrende buske til efter afblomstringen.

Formidling og katalog

Sektionen om formidling indeholder en række gode råd og anbefalinger til fagfolk som vil udbrede kendskabet til de værktøjer som kan hjæ­lpe fuglene i byland­ska­bet, og til nysgerrige lægfolk der vil gøre en forskel i egen boligfore­ning, institution, arbejdsplads, have, osv. Der er bl.a. 7 hurtige råd til at skabe levesteder og gem­mesteder:

1. Sørg for variation af forskellige vegetationslag med høje træer, underbeplantning og bunddække.
2. Skab områder med dødt ved, nedfaldsblade og -grene samt sten- og kvasbunker.
3. Sørg for adgang til vand.
4. Plant og bevar hjemmehørende beplantning.
5. Understøt gamle hule træer.
6. Sørg for fødekilder hen over året i form af blomstrende og insekttiltrækkende beplantning samt frugt og bærbæ­rende træer og buske.
7. Giv plads til uforstyrrethed.

De første fem er kendt fra det meste materiale om biodi­versi­tet. De sidste to om vin­terføde og plads til uforstyr­ret­­hed er mere direkte henvendt til fuglens behov og er sjældnere med i tommelfingerregler for biodiversitet.

Og den følelse sidder man som fagperson med igen og igen igennem læsningen af ‘Fuglevenlige bylandskaber’: At man godt ved det meste men pludselig støder på et værktøj, et behov eller en løsning som man ikke havde været opmærksom på. Simpelthen fordi fuglene i vidt omfang har været overset i indsatsen for natur i byerne – bortset fra redekasser som måske er den eneste direkte indsats i forhold til at gøre byerne mere fuglevenlige der reelt har været udbredt hidtil.

Formidlingsdelen indeholder også specifikke råd om fuglebad, fodring, redekasser, fuglenes fjender, og hvad der forstyrrer dem, samt fuglekatalo­get med de 30 udvalgte arter fra bylandska­ber­ne.

Ingen brændende platform

Efter endt læsning er det tydeligt at der ikke er en egentlig – for at bruge et fortærsket udtryk – ‘brændende platform’. Byens fugle er ikke ved at ud­dø eller forsvinde, og rapporten indeholder heller ikke opgørelser over nedgangen i antal eller artsrigdom blandt byens fugle eller en prognose for hvor stor effekt en given indsats sandsynligvis vil have.

Denne slags dybere analyse er heller ikke rapportens formål som i stedet satser på rent faktisk at få fagfolke­ne til at se fuglene, forstå dem og tage højde for deres behov når de planlægger, designer, anlægger eller drifter byens natur. Dermed er rapporten også velegnet til borgere og haveejere og andre lægfolk med interesse for at få me­re fugleliv i deres nære omgivelser.

Og det er et godt sted at starte, for mon ikke de fleste vil medgive at et overraskende møde med en fugl eller sågar en hel mangfoldighed af fugle er noget af det mest opløften­de man kan opleve ved at træ­de ud i en have, i en park eller bare i buskadset langs fortovet. Og for at få flere fugle og flere forskellige fuglearter til at blive en del af bylandska­bets hverdag skal man kende værktøjerne.