Alt starter med en god jord, men skal der grus eller muld til? Kan man omlægge vejrabatter fra græs til stauder samtidig med at man sparer 25% af driftsbudgettet? Hvad kan buske som hverken træer eller bunddække formår? Hvordan får vi flere bier i byen? Og hvordan skaber vi bynær rekreativ skov?
Det var nogle af de vigtigste spørgsmål på konference om Byens Planteliv 2017 den 2. oktober arrangeret af Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. Og man begyndte med det grundlæggende:
„Skal tingene lykkes, skal vi starte med at se på jorden. Men hvad der er en god jord, handler om hvad der skal vokse i den,“ som natur- og landskabskonsulent Jens Thejsen slog fast.
„Der sker meget om jord lige nu. Engang var muld guld, og alt skulle have kompost. Det gav rigtig mange planter al for meget vækst. I dag er muld nærmest gift, i hvert fald i nogles øjne. Og ja, muld giver også mange planter problemer. F.eks. vokser pæoner, santhansurt og nogle græsser
samt krokus og prydløg bedst i grus. Omvendt dyrker vi de fleste grøntsager bedst i muld der holder på vand og næringsstoffer.“
„I dag er grus det nye guld. Og nogle steder er grus fantastisk. Men grus kan også sætte grænser. Det samme gælder en død jord,“ understregede Thejsen. „Og ligegyldigt hvad, så er komprimeret jord aldrig godt. Skal planterne udvikle sig, så skal der regnorme og liv i jorden. En gennemtrængelig jord giver gode muligheder for rodudvikling. Det handler også om hvad der er under de øverste 45 cm.“
Fra græs til stauder
„Vores gartnere har aldrig fået så meget ros. Samtidig kappes vores borgere om hvem der har den flotteste vejrabat.“
De positive toner lød fra Christina Kastrup Madsen, overgartner i Furesø Kommune hvor flere vejrabatter er omlagt fra græs til staude- og græsbede i de senere år. Og for et mindre budget.
„Vi bruger ‘vild med vilje’- princippet. Vi har omlagt vores græsklipning i stort set hele kommunen så vi kun slår græs én gang om året. Det har frigjort midler til at omlægge græs til flere stauderabatter,“ fortalte hun.
„Det er os der finder på, og os der finansierer ud fra de driftsmidler vi har. Det vi sparer et sted, frigør penge til noget sjovt et andet sted. Det giver frihed til at kaste os ud i det. Vi spørger ikke om lov. Mange af de steder vi har plantet stauder, var der græs før. Og hvis nogen får et problem
med det, kan vi bare så græs igen. Vi har samtidig sparet 25% af vores driftsbudgetter i de sidste otte år,“ sagde Christina Kastrup Madsen.
Gartnerafdelingen har cirka 21 årsværk og 3,5 mio. kr. på budgettet. Fem gartnerhold har hver deres geografiske område. Samtidig er nogle folk uddannet til hver sit tværgående speciale, f.eks. træpleje, åpleje og stauder.
En jord der passer
I Furesø har de også erfaret hvor vigtig jorden er. På en strækning med 1,5 km spredte bede i midterrabatten gik træerne ud efter en hård vinter, et tørt forår og efter at flere træer var ringet under græsslåningen.
Der blev så plantet nye træer med stauder, græsser og buske under idet den eksisterende jord blev skiftet ud med en ’supermuld’ blandet med 20% 0-8 grus. Første år så det flot ud. Andet år kunne rølliken ikke lide at være der.
„I dag tror vi at jorden var lidt for næringsrig til engelskgræs og røllike. Så nu har vi sat noget andet, bl.a. rørhvene og to slags Geranium som står superflot nu. For en sikkerheds skyld har vi plantet salttolerante arter på denne strækning selv om vi bruger den miljøvenlige salt CMA her
om vinteren. Det koster bare 8 gange så meget i forhold til at salte vejen. Derfor ved vi ikke
hvor lang tid vi har råd til det,“ fortalte Christina Kastrup Madsen.
Det er vigtigt at bruge ukrudtsfri jord når man planter stauder. I et af bedene, hvor al jorden ikke blev skiftet, gav det bagslag med meget ukrudt. „Al jorden skal skiftes til ren jord, også i fugerne. Og man skal få drænet inden man planter,“ pointerede Christina Kastrup Madsen. Samtidig er
det vigtigt at plante så stauderne lukker hurtigt for at forhindre yderligere ukrudt.
„Det er også vigtigt at jorden kan holde på fugt. Derforgik vi i vores staudeblandinger over til ‘svær supermuld’ eller ‘filtermuld’. Men vi har stadig meget at lære og har brug for mere viden om jord,“ fortsatte Christina Kastrup Madsen. „Vi har også prøvet at plante stauder i 10 cm grus, og selv om nogle synes det lignede en ørken indtil det voksede til, må vi erkende at det er let at holde. Så det er nok ikke sidste gang vi har brugt grus. Ellers bruger vi 3 cm barkflis for at holde på fugten når vi laver staudebede.“
Er blevet bemærket
Furesøs forsøg med at skifte græs til stauder er bemærket af borgerne:
„På en vej med otte vejindsnævringer fik vi en af vores gartnere til at lave fire forskellige blandinger med græsser og Geranium striatum i bunden, og så blev der ellers leget med forskellige planter rundt om. Det er sjovt med de her vejindsnævringer som borgerne har adopteret, og hvordan de omtaler dem som ’mit bed’, og ‘mit bed er pænere end henne ved fru Hansen’.“
Alt i alt har forsøgene og omlægning fra græs til stauder flyttet meget mere end jord og planter. „Gartnerne vokser af det, og det har givet dem en hel masse. Samtidig har det givet byen meget
identitet. Folk har været glade. Vores gartnere fandt ud af at de får simpelthen så meget ros når vi planter stauder. Det fik vi aldrig når vi slog græs og klippede hæk,“ sluttede Christina Kastrup Madsen.
Naturen som læremester
„I dag vil vi alle gerne have grønne byer,“ fastslog Marie Schnell, landskabsarkitekt på Københavns Universitet. Det handler nemlig ikke kun om rekreation, men også om terapi,
biodiversitet og klimasikring. Og her spiller buske også en rolle.
„Buske understøtter biodiversitet og giver mere komplekse beplantninger med flere lag. Buske skærmer af for blikket i øjenhøjde. Hvis vi har buskvegetation i øjenhøjde, kan vi skabe grønne rum og grønne pauser for øjet. Er der kun græs og træer, er det facaderne vi ser. Derfor skal vi bruge buske i byens beplantninger,“ fastslog Schnell.
„Cirka 45% af de anvendte planter er buske og småtræer, og op mod 45% af landjorden har vegetation med buske. Alligevel ved vi meget lidt om dem. Vi kan godt skabe spændende, robuste og farverige buskbeplantninger hvis bare vi kunne få buske til at trives. Men ofte mislykkes det, og viden mangler generelt.“
Tit er buskbeplantninger plantet for tæt. Det giver tørkeskader, sygdomme og forkert beskæring som igen får buskene til at vælte op året efter. På den måde bliver buske til problembørn.
Problemet er også at vi normalt planter på 1×1 meter uanset hvilken busk der er tale om. Vi tænker at det mindsker ukrudtet, men buskene bliver syge og ranglede, og buskene er alligevel tit ligeglade med ukrudtet. Mange af buskene er simpelt hen programmeret til at vokse i en urte- og græsbund.
I det hele taget kan man bruge naturen som læremester, fastslog Marie Schnell.
„Man kan f.eks. se at nogle buske breder sig med udløbere og andre gør ikke. Begge dele kan vi bruge når vi designer med buske. En syren kan sende udløbere ud i alle retninger. Det behøver ikke at være dårligt, det er bare ærgerligt hvis vi tror den gør noget andet“ lyder det fra Marie Schnell.
Hun fortalte også om den permanente udstilling med de 16 buskbeplantninger der i foråret blev plantet på Have og Landskab i Slagelse. „Vores ønske er at opnå en dybere forståelse for buske, inspirere til flere forskellige måder at anvende buske på og samarbejde på tværs i branchen. Vi
vil teste hvor tæt kan vi plante og undersøge hvad lagdeling kan give af muligheder.“
Ny bynær rekreativ skov
Fra stauder og buske gik dagen videre til bynær og rekreativ skov. „Siden 1989 har Danmark haft en national strategi om at fordoble det danske skovareal. Her har fokus mest været på grundvandsikring og rekreativ skov nær byerne,“ fortalte Stefan Darlan Boris, landskabsarkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus.
Aarhus Kommune har en strategi og en plan om at plante 3.200 ha ny skov inden for kommunegrænsen frem mod 2030. Her er der både fokus på grundvand, biologisk mangfoldighed
og rekreation.
„Pointen er at vi skal arbejde hen mod skoven som en integreret del af bylandskabet. Der er behov for at vi gentænker hvordan vi planlægger, rejser og drifter skov. Vi skal få skoven og byen til at gå i dialog med hinanden i langt højere grad end man f.eks. ser i True Skov i Aarhus. Vi skal udvikle
vores syn på skov og opfattelsen af at skoven kun er noget man tager hen i når det er søndag, og man har fri“ bemærkede Darlan Boris.
Han bruger Sletten ved Holstebro som et godt eksempel. Her ser vi bl.a. hvordan skovtræer
er underbeplantet med haveplanter. Sletten er et landskabslaboratorium der eksperimenterer med nye måder at planlægge, etablere og drive bynære skove.
Det samme er Alnarp og Snogholm som Sveriges Lantbruksuniversitet driver i Skåne. Og dem kan man godt skele til.
„Ved Espelund ved Aarhus er vi i gang med at transformere t område med ny byskov fra at være meget lidt rekreativt til at være en byskov som får langt flere besøgende,“ fortsatte Boris. Aarhus
Kommune er nemlig interesseret i hvordan man kan gentænke måden at rejse skov på.
Udover de eksisterende landskabslaboratorier er projektet på Eskelund med til at danne grundlag for at udvikle måden man kan planlægge og etablere bynær skov på. Eskelund ligger i forlængelse af Aarhus Ådal i et areal som er udpeget som et grønt knudepunkt.
En tværfaglig gruppe af institutioner fik i 2016 grønt lys til at gå videre med et udviklingsprojekt.
Bl.a. vil man arbejde med nye driftsformer med bl.a. punktvise indsatser som rydning og opstamning. Man vil desuden prøve at tilflytte sjældne arter som man har fundet på godsbanearealet og se om de kan genetablerespå Espelund.
Flere vilde bier i byen
„Ingen æbler uden bestøvning, og ingen bestøvning uden bier,“ fastslog Preben Kristiansen, Biavlskonsulent i Sveriges Biavlers Rigsforbund. Men det handler ikke kun om æbler og honning. Bestøvninger livsvigtig for at sikre vores plante- og fødevareproduktion i det hele taget. Og det handler ikke kun om honningbier. Dem er der i Danmark én art af mens der er 29 arter af humlebier og langt flere arter af solitære bier. Og en del planter bestøves bedre
hvis både honningbier, humlebier og enlige bier bestøver de samme planter.
Bestøvning sker når bien flyver fra en blomst til en anden. Bien søger nektar der er dens
kulhydrater, men den søger også pollen der er det protein den bruger til at fodre sine larver.
Bierne er ikke ene om at bestøve. Sommerfugle, svirrefluer, biller, hvepse er også med ligesom flagermus, fugle og vinden er det. Men bierne er meget vigtige.
På globalt niveau øges antallet af honningbier selv om honningbier har været ramt af
sygdomme og parasitter, og de største udfordringer handler om de soliære bier, fastslog
Preben Kristiansen.
Honningbier bor i familier i bistader, og hele familien overvintrer. De aftager i antal om vinteren og bliver størst midt på sommeren. Hos humlebierne er det kun dronningen der overvintrer. Over halvdelen af de solitære bier bor nede i jorden. Nogle er parasitter og lægger æg i andre biers bo. Andre kan hente nektar og pollen fra mange forskellige arter mens andre er helt specifikke. Det skal man tænke på hvis man vil forbedre forholdene for bierne i byerne.
Ifølge Preben Kristiansen er der tre hovedproblemer i forhold til bierne: mangel på føde, mangel på bopladser og konkurrence mellem vilde bier og honningbier.
For at sikre biernes føde, skal der være konstant blomstring så længe som muligt i sæsonen. Honningbier kan flyve op til tre km fra stadet. Humlebier kan kun flyve kort. Det skal også tænke når man planlægger det grønne.
Rådene lyder kort: Så og plant ikke for attraktive planter for tæt på motorvejen da der er hel del bier der dør når bilerne rammer dem. Lad vejkanterne blive til blomsterenge. Brug gerne robotklippere der klipper hver dag og derved tvinger plænens kløver til at blomstre mere og tidligere.
Humlebier som bor i jorden vil have skjul. Derfor er det også vigtigt med langt græs der kan skjule indflyvningen. Et insekthotel kan kun fungere som bibo for solitære bier hvis diameteren på hullerne er højst 13 mm, og længden på hullerne eller rørene er mindst 15-20 cm. Ellers klækkes der kun hanbier. Samtidig skal rørene altid være lukket i den ene ende. Bambusrør er velegnede.
Rodehjørner i haven med en gammel stub eller træstamme er også gode insekthoteller. Bor eventuelt huller i træet for at skabe boliger til solitære bier. ❏