Der var engang cirka 85.000 gravhøje fra bronze- og stenalderen herhjemme. I dag er tre fjerdedele nedpløjet og helt eller delvist ødelagt. De sidste er fredede, og der skal således passes godt på dem – også når man kratrydder.
I Ringsted Kommune har man derfor valgt at lade eksterne kræfter stå for vedligeholdelsen af 23 af kommunens oldgamle høje og dysser, nemlig biolog Jon Feilberg og anlægsgartner Niels Pedersen som har hvert deres enkeltmandsfirma, henholdsvis Viscaria Consult i Haraldsted og Din anlægsgartner i Holbæk.
”Jeg har passet gravhøjene med botanisk sigte siden 2008 med forskellige hjælpere, og de sidste to år har jeg haft en privat anlægsgartner med. Han har det rigtige udstyr og er rigtig effektiv til disse ting. Jeg har også foreslået kommunen at sende deres egen afdeling ud men de mener at det bliver bedre, hvis jeg gør det med min baggrund. Jeg fokuserer på en selektiv behandling hvor noget får lov til at blive stående og ikke en grov rydning,” forklarer Jon Feilberg.
Hos kommunen er det ikke kun vigtigt at vedligeholde de fredede fortidsminder, også den tilknyttede biodiversitet er vigtig.
”Det er noget vi har gjort i mange år. Når vi fjerner buskadset har det to formål: Vi gør fortidsminderne synlige i landskabet, og vi forbedrer betingelserne for de små planter i naturen,” siger faglig leder af Natur og Land i Ringsted Kommune Berit Horskjær Bojsen til Sjællandske Nyheder.
Øer i et hav af kvælstof
Gravhøje fungerer som små toppe eller oaser af næringsfattig jord midt i et hav af god og kvælstoffyldt landbrugsjord. Det betyder at man eksempelvis kan finde Tjærenellike som ellers er sjælden på Midtsjælland.
”Med plejen prøver vi at slå det ned som vil gro hen over den gode natur såsom burresnerre og stor nælde som vælter op på grund af den store mængde kvælstof. Mange af højene ville have godt af græsning, men det er for små arealer, så det næstbedste er at komme med håndholdte
redskaber,” fortæller Jon Feilberg.
Her tager anlægsgartner Niels Pedersen kun de letteste ting fra hans repertoire.
”Buskrydder og motorsav er de vildeste redskaber vi bruger. Le har vi brugt meget førhen, men man kan jo sige at en buskrydder er en moderne le. Vi bruger le og buskrydder så det høje græs ikke bliver ødelagt, for når vi er færdige, sørger vi for at alt afklip bliver revet af så det ikke bliver liggende på højen. Du kan jo ikke bare køre en græsklipper over en gravhøj. Det handler om at kunne se hvor man går og klipper. Ikke kun for planternes skyld, men der er jo også mange sten hvor man skal være lidt gelinde. Så omkring stenene kommer vi så tæt på som muligt og klipper derefter det sidste med en saks,” forklarer Niels Pedersen.
I samarbejdet med Jon Feilberg har han lært at være ekstra grundig ude på højene.
”Det første år stod jeg og kiggede efter arbejdet og tænkte at nu var vi færdige, men han blev ved med at rive og rive for virkelig at få fjernet al næring,” siger Niels Pedersen.
Bedst om sommeren
På grund af kommunens budgetter, hvor der ikke altid fra årets start er klarhed over, om der er penge til arbejdet, ligger det meste af arbejdet i november og december hvilket ikke er helt optimalt, forklarer Jon Feilberg.
”Det er selvfølgelig bedre om sommeren hvor planterne transporterer næring op via rødderne. På den måde får du fjernet mere næring. Det er også derfor at du ikke høster om efteråret hvis du vil have godt hø, mens Sankt Hans-høet er godt. Om vinteren kan vi til gengæld arbejde mere på at få fjernet vedplanter og give højene strukturelle forbedringer.”
Er der enkelte høje som er ved at gro fuldstændigt til i brændenælder, spørger Jon Feilberg dog kommunen om en ekstrabevilling til rydning der som regel bliver givet.
Gyllespredere på afstand
I Ringsted Kommune er Hagbartshøj den mest bemærkelsesværdige. Den er stor, står på sand og ligger ud til den store ådal ved Susåen hvor der ikke har været dyrket så meget.
”Den har den største biodiversitet, der er rigtig mange sjældne planter, og nogle af dem er kun fundet i ét eksemplar, så det er noget sart noget,” siger Niels Pedersen.
Det er en af grundene til at arealet to meter ud fra en gravhøj er fredet, så her må de omliggende lodsejere ikke dyrke jorden. Det er dog ikke altid at landmændene kan holde gyllesprederen i den rigtige afstand.
”De kommer tættere og tættere på,” fortæller Niels Pedersen. ”Så melder Kulturstyrelsen tilbage, og for et par år siden fik nogle af lodsejerne en skrivelse om at de skulle holde sig 2 meter væk, ellers ville de blive trukket i støtte. Og det har de rettet sig efter. Bare fra sidste år til i år kan jeg se en stor forskel. Det er nærmest som om gravhøjene er blevet større.”
Niels Pedersen er uddannet grå anlægsgartner i 1997 og har været selvstændig med sit anlægsgartnerfirma Din Anlægsgartner lige siden. I de senere år er han dog gået mere og mere over til den grønne del med vedligehold og har bl.a. taget opgaven med gravhøjene i Ringsted Kommune.
Modsat prisen på at klippe 100 løbende meter hæk tør han dog ikke give en enhedspris for vedligeholdelsen af en gravhøj.
”De har meget varierende størrelser, og nogle er fulde af sten, så de er meget forskellige. Nogle kan vi tage på fire timer, mens andre tager flere dage, så det kan man ikke sætte ét fast tal på,” forklarer Niels Pedersen.
Årligt bruger Ringsted Kommune mellem 100.000 og 200.000 kr. på pleje af fortidsminder. ❏
FAKTABOKS
OBSERVEREDE ARTER PÅ HAGBARDSHØJAftenpragtstjerne
Almindelig gyldenris
Almindelig hundegræs
Almindelig hvene
Almindelig kongepen
Almindelig markarve
Almindelig mælkeurt
Almindelig pastinak
Almindelig pimpinelle
Almindelig rundbælg
Almindelig røllike
Almindelig syre
Almindelig vindaks
Asparges
Bakke-nellike
Bakke-svingel
Bidende stenurt
Bitter bakkestjerne
Blæresmælde
Blåhat
Blåmunke
Bølget bunke
Djævelsbid
Draphavre
Dusksyre
Engbrandbæger
Enghavre
Femhannet hønsetarm
Filtet burre
Flerårig knavel
Flipkrave
Fløjlsgræs
Fåresvingel
Glat dueurt
Glat rottehale
Græsbladet fladstjerne
Grådodder
Gul evighedsblomst
Gul kløver
Gul snerre
Gærdekartebolle
Harekløver
Havtorn
Hedelyng
Hejrenæb
Hundeviol
Høstborst
Håret høgeurt
Håret star
Kanadisk bakkestjerne
Kantet perikon
Klitrose
Kløvplade
Knoldet mjødurt
Knoldrottehale
Knopsiv
Korbær
Kruset tidsel
Lancetvejbred
Liden fugleklo
Liden klokke
Liden storkenæb
Lyngstar
Lægeoksetunge
Markbynke
Markfrytle
Markkrageklo
Mat potentil
Mørk kongelys
Prikbladet perikon
Ru kulsukker
Rynket rose
Rød tandbæger
Rødknæ
Sankt Hansurt
Skarntyde
Skvalderkål
Slangehoved
Smalbladet gederams
Smalbladet høgeurt
Smalbladet timian
Småkronet gedeskæg
Stor knopurt
Stor nælde
Tidlig dværgbunke
Tjærenellike
Tormentil
Tveskægget ærenpris
Udspærret dværgbunke
Uldbladet kongelys
Vellugtende gulaks
Vild kørvelKilde: Jon Feilberg, Viscaria Consult.