Det tager 20 år at pleje overdrevet frem

Hvis de rigtige forhold er til stede, tager det 11-23 års afgræsning, viser Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringer fra 25 fynske arealer

Det tager omkring en snes år at omdan­ne et dyrket areal som en kornmark eller nåleskov til overdrev – hvis de rigtige forhold er til stede. Det er erfaringen med 25 fynske arealer der har været fra 11 til 23 år undervejs. De ligner nu overdrev med flere af de rigtige plantearter, men savner dog stadig den artsrigdom og de myretuer, krat og fårestier man ser i gamle overdrev.

Overdrev er en åben naturtype baseret på vedvarende græsning eller høslæt og rummer en stor artsvaria­ti­on af planter og dyr. Overdrevene er dog gå­et tilbage i man­ge år fordi græsning og høslæt er ophørt hvorefter jorden er opdyrket eller groet til med træ­er, buske og grove nærings­kræ­vende urter og græsser.

De overdrev der er tilbage, er som regel små og isolerede. Det øger randef­fek­ten fra det dyrkede land og gør det sværere for overdre­vets planter og dyr at sprede sig. Løsningen er derfor ikke bare nye overdrev, men også større sammenhængende overdrev, fremgår det af undersøgelsen.

Stor nælde er en hyppig problemart hvor jordbunden er rig på kvælstof. Foto: Erik Vinther.
Bredbladet timian er en såkaldt stjerneart der mest gror på kalkrig bund. Foto: Erik Vinther.

Mange stjernearter

Ifølge habitatsdirektivet er Danmark forpligtet til at sikre overdrev en ‘gunstig beva­ringssta­tus’. Det er slet ik­ke tilfældet i dag, og derfor fremgår det da også af flere danske Natura 2000-planer at der skal gøres noget ved det. Af sam­me grund opkøbte Natursty­relsen Fyn siden starten af 90’erne de undersøgte 25 are­aler for at lave nye overdrev. De har i op til 22 år været af­­græs­set af køer eller får, og har ellers passet sig selv. Miljø­sty­relsen Fyn vurderer at 17 arealer har udviklet sig til kalk­over­drev, 4 til sure overdrev, 1 til almindelig overdrev mens 3 stadig må kaldes mark.

Artsrigdommen blev målt ved at registrere ‘stjernear­ter’. Det er overdrevsarter der er særligt følsomme over for næ­ringspåvirkning og andre kul­turpåvirkninger. Dem blev der fundet 51 forskellige af på de nye overdrev, bl.a. almindelig gyldenris, almindelig kamgræs, almindelig knopurt, hjer­tegræs, bakketisel, vild hør, bredbladet timian, nikkende limurt, vild løg og djævelsbid. Der blev dog også set 19 pro­blemarter, bl.a. vild kørvel, stor nælde, rejnfan, mælkebøtte, hvid kløver, almindelig rajgræs og agertidsel. Ud fra de fundne plantearter er der i hvert område udregnet et artsindeks der ligger mellem 0,22 og 0,69 hvor 1 er bedst. Lavest lå de arealer der stadig mest er mark.

De rigtige vilkår

Tidligere undersøgelser har vist at nye artsrige overdrev forudsætter en ret næringsfattig jord og navnlig et lavt fos­fortal. Desuden skal der være gode frøkilder fra værdifulde  overdrev i nærheden. Det bekræfter den nye undersøgelse for så vidt at jordens pH og næ­ringsstofind­hold i de nye overdrev er på et niveau der er typisk for danske overdrev.

Målet er et højt artsindeks, mange stjernearter og kun få problemarter. Her spiller dog ikke kun jordbunden og gode frøkilder i nærheden en rolle. Det er også vigtigt med en effektiv afgræsning for at fastholde gunstige betingelser for overdrevsplanterne. Desuden kan intensivt dyrkede marker i nærheden trække overdrevets naturværdi ned.

Det får Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen til at slutte at na­turkvaliteten i de nye overdrev afhænger af at der er en passende græsning, at der er kort afstand til gamle overdrev, ret stor afstand til dyrke­de marker, og at jordbunden har et lavt næringsindhold.

Positiv overraskelse

Undersøgelsen omfatter kun et relativt beskedent antal lokaliteter og omfatter kun planter, ikke svampe og dyr. Man kender heller ikke detaljerne i land­brugs­driften på de tidligere dyrkede arealer. Alligevel peger undersøgelsen på at man er på rette vej.

Kontorchef Helle Pils­gaard fra Miljøstyrelsen kalder det en „stor positiv overraskelse“ at det er gået så hurtigt. Og ifølge skovrider Jakob Harre­kilde Jensen fra Naturstyrelsen Fyn kan man „udvide og sam­menbinde områder med overdrev over en relativt kort årrække. Den viden kan vi bruge til at skabe en mere robust og sammenhængende natur.“ sh

KILDER:
Erik Vinther, Jonas Hansen, Jesper V. Christensen, Søren K. Strandgaard, Anette S. Jacobsen, Hans Brendstrup, Nikolaj L. Aaskoven (2017): Nye overdrev på Naturstyrelsen Fyns arealer. Vand & Jord 4/2017.
Miljøstyrelsen 2018: Marker og nåleskov forvandles til værdifuld natur. Mst.dk 25.1.2018.