Der skal arbejdes for bytræerne

Konference. Fældning, flagermus, frugter, asketoptørre og meget mere på byrumseminar

Ikke alle elsker træer så der skal arbejdes for at bevare dem. Ellers forsvinder de fra boligområ­det. Der er meget skov uden for skoven. Stock­holm­meto­den virker godt i sin fødeby. Man kan og­så værdisætte krat og hegn. Flagermus og andre beskytte­de dyrearter skal beskyttes – og reglerne er stramme. Træer og buske med frugt, bær og nødder er på vej ind i det offentlige rum. Og så er der lidt go­dt nyt om den plagede ask.

Boligområdet Lundevænget. Takket være husenes og træernes placeringer er det som om der står huse mellem træerne. Ikke omvendt. Foto: FSB.

Det var de overordnede konklusioner på Bytræ­se­mi­nar 2024 der blev holdt i København 13. november med cirka 325 deltagere når talere og arrangører er talt med. Arrangører var som vanligt Skovskolen og Dansk Træplejefore­ning.

Og som vanligt gik der 30 kr. fra hver deltagers deltager­ge­byr til ‘Nordisk fond for by­træ­er’ der støtter projekter i faget. Et eksempel på hvordan vi hjælper hinanden til at opnå en grøn­nere ny som træple­je­for­enin­gens formand Kasper Wei­te­meyer fastslog. Han uddelte – også vanen tro – træ­ple­jefor­e­­ningens bytræ­pri­s der gik til Iben M. Thomsen (se under branchestoffet side 44).

Ikke alle elsker træer

I faget elsker alle en grønnere by og flere træer. Uden for faget er det en anden sag. I almennyttige boligbyggerier får landskabsarkitekterne talrige henvendelser om træer der ønskes fældet, sagde Ziff Hansen fra Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB).“Og hvis man imødekom dem alle, ville der næppe være et eneste træ tilbage i DAB,” fastslog hun med autentiske eksempler fra forskellige bebyggelser samlet i en tegneserierække.

Træerne er under pres fra mange ledder og kanter såsom pladsmangel, nye funktionskrav og politiske agendaer. Træer fældes fordi der skal anlægges flere parkeringspladser, når der skal være plads til nye og andre funktionskrav som skure eller affaldshåndtering. Der er også anmodning om fældninger på grund af irritation over skyg­ge, honningdug, fugleklatter, løvfald, frugtnedfald. Og at fælde træer ses ofte som den letteste og billigste løsning.

Man hører oftest kun fra dem der er trætte af træerne, ikke fra det tavse flertal der er glade for træerne. De får et chok når de ser at træerne er fældet uden at det nødvendigvis har været annonceret, lød det fra Ziff Hansen.

I de DAB-bebyggelser, hvor det lykkes at bevare træerne, er det på grund af tillid, samarbejde, fagligt dygtige ejen­domsfunktionæ­rer, god kommunikation og oplysning. Men hun drømmer om en træpoli­tik i DAB. „Eller hvad med en træpolitik for hele den almene sektor?”

Træk i samme retning

Hedevig Østergaard fra Fore­ningen Socialt Boligbyggeri (FSB) opsummerede ‘alle de gode grunde’ til at have træer. Grunde som fagfolk kender, men som beboerne ikke nødvendigvis kender. For at give træerne en bedre chance må beboere, afdelingsbestyrelser og fagfolk arbejde i samme retning.

Så kan man også sørge for korrekt beskæring, bl.a. ved at stamme træerne op, så ‘andet også kan være der,’ og så skyggen bliver mindre mærkbar.  Som et ph.d.-projekt har foreslået, kan det også være en fordel med strukturplaner da træerne er en del af den basale rummelighed. Også en grøn strategi og en kommunal træpolitik kan være redskaber man kan læne sig op ad.

Som et af fire eksempler viste Hedevig Østergaard Lundevænget hvor C.Th. Sørensen i starten af 30’erne formede boligområdet med piletræer og græs. Takket være husenes og træernes placering virker det som om der – lidt skovagtigt – står huse mellem træerne. Ikke omvendt. Plantningen er i 90’erne og i 2014-2015 fulgt op med udskiftningsplaner for at bevare kvaliteterne.

Skoven uden for skoven

Når man i skovovervågningen og skovstatistikken ser på kro­nedække og biomasse, er kun skovene med, men træerne uden for skoven fylder også meget. Det fastslog sektionsleder på Københavns Universitet Thomas Nord Larsen efter et studie hvor avancerede metoder og begreber stod i kø i en kompliceret mo­delverden: maskinlæ­ring, dyp læring, neurale netværk, planet scope, kunstig intelligens.

De viser at 16,9% af landskabet er trædækket. Af dette areal ligger en femtedel (19,5%) uden for skovene og omfatter 7,5% af den samlede vedmasse. Denne andel er højere i lande som England og Holland uden meget skov og lavere i lande som Sverige og Finland med meget skov.

Man kan se at der groft sagt er 1 milliard træer i de danske skove, og 91 millioner uden for skovene. Man kan også – med den hjælp ‘deep learning’ giver – se hvor der er ryddet og tyndet, og hvordan skovene udvikler sig. Det er ik­ke kun en smart regnemaskine.

Resultaterne vises som or­thofotos og kort med 3×3 meters opløsning. I løsningen indgår en sammenligning med tusindvis af konkre­te træer for at træne modellen til bl.a. at se hvad der er et træ, og hvad der ikke er, bl.a. fordi skygger fra bygninger generer.

Rapport fra Stockholm

Stockholmmodellen er velkendt i Danmark når det gælder om at etablere nye bytræ­er og retablere gamle. En makadam sikrer rodvolumen, permeabilitet og luftskifte og sikrer bæreevne til trafikken ovenpå. Uden på makadammen er der biokul der holder på vandet og sikrer næringsstoffer. Oven på er der et ud­luftningslag af knust granit. Rør leder regnvandet til maka­dammen og jorden under.

Det fortalte Britt-Marie Alvem, træspecialist og landskabsarkitekt i den indre Stockholm Stad. I hele byen er der cirka 35.000 gadetræer som følges nøje lige fra planlægning til beskæring.

Visionen er en sund og en divers træbevoksning set i forhold til alder og art. Og her er man endnu ikke helt i mål, bl.a. fordi der er så man­ge lindetræer, især i den indre by. 31% af alle gadetræerne er lind, efterfulgt af 16% acer og 9% røn (seljerøn). Visionen er også en bæredygtig plantning uden negative mil­jøpåvirknin­ger, udført med en enkel metode i fornyelige materialer og nem vedligeholdelse. Her er plant­ningsmetoden central. Den suppleres med krav til overfladen der gerne må være uden belægning og inventar.

Der arbejdes også meget med at forny gamle træer. Substratet løsnes med en ‘air spade’ eller trykluftslanse og suges væk med en vacu­um­su­ger. Man fjerner eventuelle træ­plan­tekasser, tilfører nyt substrat og beskytter bagefter træerne bedre, f.eks. ved at fjerne asfalt. Det kan være nødvendigt at beskære rødder, men man prøver så vidt muligt at skåne de store rødder. Det er en dyr, men virkningsfuld behandling som navnlig lind tolererer. Acer har det sværere, nok på grund af en mere overfladisk rod.

• Britt-Marie Alvem viste de berømte elme i Kungsträd¬går¬den der blev reddet fra fældning i 1971. De findes stadig – med stabiliserede kroner. I 2018 fik elmene også en forsigtig rodhulsrenovering med biokul, kompost og makadam. Foto: Britt-Marie Alvem.

Blandt de eksempler Alvem viste var de berømte elme i Kungsträd­går­den der blev reddet fra fældning i 1971. De findes stadig, nu med stabiliserede kroner. I 2018 fik elmene en forsigtig renovering med biokul, kompost og makadam.

Værdisæt krat og hegn

Værdisætningsmodellen Vat19 fungerer, men er beregnet til solitære træer, alléer og mindre grupper. Hvad gør man med sammenhængende plantninger som hegn, lunde og krat? Man udvikler en supplerende model, ‘Værdisæt­ning af buske’ (VAB). Det gør Char­lot­te Ahrndt og Hanne Lund Steffensen, henholdsvis fagkoordinator og projektle­der i Aarhus Kommune.

Beregningen i VAB har det udgangspunkt at et areal, ikke et træ, skal genplantes. Basis­vær­dien beregnes derfor ikke ud fra stammeomfang, men fra plant­ningens kronedække. Bruges Vat19 på hvert træ i en sammenhængende beplantning, vil beløbet blive for højt og metoden kræve meget tid, oplyste Ahrndt og Steffensen.

De havde brug for en model og gik af egen drift i gang bl.a. for at kunne sige at „hvis I ik­ke bevarer beplantningen så kommer der erstatningskrav regnet efter værdisæt­nings­mo­del­len.“ VAB gør som Vat19 op med at plantninger­ne alene værdisættes efter retab­leringsomkost­ningen.

Grundlaget for VAB er – ligesom i Vat19 – basisværdien der omfatter rydning, nye planter, plantning, pleje samt et stør­relsestillæg. Størrelsestillæg­get beregnes dog som kr. pr. m2 pr. år. Man bedømmer derefter beplantningens funktioner (CO2-binding, læ, luftfiltrering m.fl.), herlighed (kulturhistorie, synlighed, sansning) og biodiversitet (struktur, sammenhæng, planter over 50 år, dødt ved). Gennemsnittet om­regnes til en faktor mellem 1 og 2 og ganges med basis­vær­­dien, og man får værdien.

I Vårkjærparken i Viby i Aarhus var det på tale at fjerne en 4.000 m2 og op til 50 år gammel plantning af buske og sto­re træer. Her blev værdien kalkuleret til cirka en halv million. Det fik vandforsy­ningssel­ska­bet til at reducere arealet i den endnu uafsluttede sag.

Ahrndt og Steffensen har desuden – som tillæg til Vat19 – lavet et skema med erstatningsbeløb for at knæk­ke gre­ne og skade stammen. En knækket gren på 51-200 mm i diameter koster 5.000 kr. i bø­de. Skemaet, der har en god forebyggende effekt, er med publikationen ‘Pas på træerne i Aarhus’ som bliver sendt med grave- og byggetilladelser mv.

Beskytter flagermusene

Der er mange truede dyrearter man skal beskytte når man arbejder med træer, men flagermus trækkes oftest frem. Også på bytræseminaret hvor Cas­per Katborg, chefkonsulent i Niras, og Søren Egelund Rasmussen, biolog i Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø, tog udgangspunkt i habitatdi­rek­tivet .

Man må ikke fange og dræ­be beskyttede arter. Eller forstyrre dem når de yngler eller overvintrer. Man må ikke ødelægge og indsamle deres æg. Eller ska­de deres yngle- og ra­steste­der. En flagermus der forstyrres om vinteren og flyver væk, har næppe energireserver nok til både at finde nyt hi og over­leve helt til foråret.

Direktivet blev vedtaget i 1994, men praksis er skærpet efter nogle EU-domme og nye afgørelser fra danske klagenævn. Reglerne præciseres i en ny vejledning fra EU-kommissionen, Miljøstyrelsens ‘Ha­bitatvejledningen’ fra 2020 og ‘Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV’ fra Aarhus Universitet 2023.

Der er en stram beskyttelse. Den gælder uanset hvor man­ge individer der er tale om. 1 eller 100 gør ingen forskel som det blev vist i en EU-dom om den beskyttede spidssnudede frø i en svensk skov. Og det gælder uanset hvor det er som det blev vist i en EU-dom fra Rumænien. Her blev det slået fast at ulve er beskyttede selv om de lever – inde i en by.

I dansk lov er reglerne delt på en række love med Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø som primær myndighed. Ifølge loven skal driftsfor­valtere forudse hvor de beskyt­te­­de arter er. Hule træer, sprækker og spættehuller kan være et tegn. For at fastslå om der findes ynglende eller rastende flagermus bør man besigtige flere gange: i  april-maj, juli-au­gust (yngletiden) og august-september.

Er der flagermus – eller mistanke om det – kan man ikke fælde eller beskære sådanne træer om vinteren eller i yng­leperioden. Ja, det kan man faktisk kun gøre i april-maj og september-oktober. Så skal man gøre noget ved træerne, må det ske i god tid før.

Fra Pometes danske samling af æbler som rummer cirka 350 æblesorter. Foto: Pometet.

Hvis man skal fælde, skal man ikke kun tjekke det enkelte træ, men screene hele nærområdet og se det som en større helhed i forhold til fouragering, ledelinjer, hvile, skjul, yngle- og rastesteder. Så man kan sikre områdets økologiske funktionalitet for de enkelte arter, eksempelvis ved at veteranisere egnede træer i 2 km afstand. Det kan f.eks. få betydning for alléer.

Følges reglerne ikke, kan det udløse konsekvenser med driftsstop og bøder. I England er der set bøder på 5.000 pund pr. flagermus. Der er indtil videre ikke lignende bødestør­relse herhjemme.

Der er i Danmark 18 fla­ger­musarter med forskellig adfærd. Nogle raster i store grupper, andre alene. De foretrækker ikke samme vejrlig og reagerer forskelligt på eksempelvis belysning. Derfor er det også svært at skabe vilkår der tilgodeser alle arter af flagermus, men det bør ikke forhindre at der forsøges at udføre så specifikke tiltag om muligt.

Dejlige frugter og nødder

Det er blevet almindeligt med træer og buske med frugt, bær og nødder i det offentlige rum. Det var temaet for Lasse Lose, plante­skole­gartner og pometmester på Pometet, Københavns Universitet. Pome­tets formål er at drive forskning og undervisning, men og­så at fungere som genbank for frugttræer og frugtbuske.

Mange synes at frugt, bær og nødder er besværlige, men så er det fordi de er brugt forkert. Man burde have plantet et helt andet, fastslog Lasse Lose. Han havde for nylig en 8. klasse på besøg, og mange havde aldrig smagt et friskt æble før. „Så fortæl andre om hvad man kan med frugt og nødder, for mange ved det ikke mere,“ opfordrede han.

For at få succes med frugttræer skal man ikke kun bruge vildstammer, men en grundstamme der passer til formålet som sorter podes på. En svagt­voksen­de grundstamme skaber et lille træ mens et kraftigt voksende grundstamme skaber et stort. En klassisk grundstamme er den svagtvoksende M7 der passer til parcelhusha­ver mens den svagt voksende M9 er en plantagegrundstam­me der producerer en masse æbler men har svag vækst. Der er mange slags grundstammer, og med klimaændringerne kan vi nok vente at flere kommer i spil, lød det fra Lose.

Når mange er imod frugt og nødder hænger det bl.a. sammen med frygten for rotter, mosegrise, hvepse, pollen og frugtsnask på jorden. Og den besværlige beskæring. Loses råd var bl.a. at vælge sorter der blomstrer og modner sent så der ikke er så mange hvep­se. Og at have plæne under kronen så man smadrer frugten så regnormene kan tage den. Man kan også holde græsset og ukrudtet kort op til træet så mosegrise ikke kan gemme sig for bl.a. rovfugle.

Der er mange arter og sorter, og jo flere man bruger, desto større chancer er der for at blomsterne undgår frosten, og bestøvningen lykkes så man får succes. Man kan få hjælp i be­støvnings­oversig­ter over hvilke sorter der bestøver hinanden. Paradisæble er god til mange sorter, bl.a. fordi den blomstrer i lang tid.

Man kan også gå efter sun­de sorter uden så meget skurv og kræft. Problemet med sygdomme kan mindskes hvis man løfter og åbner kronen så der kommer mere lys og luft, og så man lettere kan klippe græsset under træet. Sygdom­me er ikke mindst et problem for pærer og kirsebær der er ud­fordret af kræft og regn.

Et frugttræ behøver man ik­ke at beskære, fastslog Lose der viste eksempler på smukke ubeskårede træer. Men begynder man at beskære, starter balladen, for så skal beskæringen følges til dørs. Sorter har forskellige vækstformer så selv om man ikke beskærer, opnår man forskellige vækstformer, bl.a. søjleformer.

Der er stigende interesse for nødder, bl.a. almindelig hassel hvor der er nye spændende sorter der bl.a. podes på tyrkisk hassel og rummer meget planteprotein. Der er også stor interesse for valnød  – og mo­se­grise kan ikke lide den. Inden for ægte kastanjer er der sorter der blomstrer så sent at frosten ikke er et problem. Og så er der kvæ­de, morbær og mispler hvor frugten bliver sid­den­­de vinteren over til glæ­de for fuglene.

Toptørre og pragtbiller

Askens problemer med toptør­re og måske også pragtbiller var temaet i bytræsemi­na­rets sidste indlæg fra Erik Dahl Kjær, professor på Københavns Universitet. „En fantastisk art,“ kaldte han arten hvor pollenanalyser viser at den er oldgammel i Danmark.

Men så er der lige det med sygdommene. I 2007 sker der noget i Polen og Baltikum og senere også i Danmark. Først ligner det honningsvamp, men det er noget andet fastslås det i 2009. Nemlig en svamp der overlever i de visne blade i den fugtige skovbund. De fleste aske i byens unaturligt tørre bund er derfor gået fri. Asketoptørre kom sygdommen til at hedde på dansk.

Siden er der arbejdet på at finde modstandsdygtige individer og teste dem i særlige be­voksninger i håbet om at finde resistente individer. Det sker bl.a. på Tuse Næs hvor man registrerer træer af 39 kloner. Efterhånden er kun meget få træer helt sun­de, og der bliver stadig færre. I år er det kun nogle få der stadig lever. Forbliver de det på grund af særlige gener? Ja, med forbehold, lød det fra Dahl Kjær.

De individer der har overlevet, tilhører i hvert fald samme kloner. Kloner der kan op­for­meres til nye sorter, bl.a. den lovende ‘Vendelholm’. Den nedarvede resistens er dog ik­ke total. Der sker en udspaltning af generne så halvdelen af træerne bliver syge – men i skoven kan de bare tyndes væk. En mulighed er også at klone et resistent individ så alle individer forbliver raske.

Der er forskel på de enkelte askearter, og det ser ud til at de arter der er nærmest beslægtet med arterne i Kina – hvorfra sygdommen stammer – lettest får sygdommen. Til de mindst modtagelige hører rødask (pennsylvanica) og manna-ask (ornus). Forsøg med disse arter tegner lovende. Der er endnu ikke toptørre at se.

Som om toptørre ikke er nok, er askepragtbillen (Agri­lus planipennis) også blevet et problem for asken. Vi har den fra Østasien via Rusland hvorfra billen har spredt sig mod vest og nord og bl.a. er blevet et voldsomt problem i USA. Askepragtbillen er endnu ikke truffet i Danmark eller EU, men regnes som en potentielt skadevoldende art.  Fra salen blev der spurgt hvorfor West­hoffs Glorie, en sort af almindelig ask, har skiftende modtagelighed når den er en klon. I følge Dahl Kjær hænger det sammen med at genetik ikke kan forklare det hele.