Den forsinkede omstilling

KONFERENCE. Byens Gulv fokuserede på det skifte bygge- og anlægssektoren står over for. Ændrer vi ikke branchens procedurer fundamentalt, er der kun håbet om et mirakel tilbage.

Håb er ikke en strategi. Det fastslog hovedtaler og partner i Post Growth Guide, Marcus Feldthus, i det indledende oplæg til årets Byens Gulv-konference der som altid var arrangeret af Københavns Universitet, Sektion for Land­skabsarkitektur og Planlægning, Dansk Byplanlabora­tori­um samt Dansk Beton – Be­tonvareforeningen.

Konferencen foregik lige som sidste år i ét spor hvor den tidlige­re har været delt i flere spor så deltagerne kunne væl­ge ud fra egen faglighed. Men årets tema var for væsentligt til at dele opmærksomhed. Vi er nødt til at gøre mange ting meget anderledes hvis vi som samfund ikke skal køre os selv direkte ud over afgrunden. Men selv om håb ikke er en strategi, så har håb dog stadig en funktion, understregede Marcus Feldthus.

„Jeg er håbefuld omkring at arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter kan løse nogle af de store udfordringer. I kan tænke og tegne noget helt nyt. Her i salen er der en kerne af forestillingskraft så I kan tegne et andet billede af hvordan det hænger sammen,“ sagde han.

6 af 9 systemer i fare

Vi bombarderes dagligt af vanvittige udmel­dinger og dystre udsigter, så det er let at blive overvældet og handlings­lammet. Det har vi bare hverken tid eller råd til, pointerede Marcus Feldthus.

„Der findes ni systemer som gør jorden beboelig. De seks er overskredet. Og det bliver negligeret i den offentlige debat at de alle er vigtige og hænger sammen,“ sagde han og præsenterede pointerne fra artiklen ‘Earth beyond six of nine planetary boundaries’, der blev offentliggjort i tidsskriftet Science i 2023. Flere andre oplægshol­de­re henviste til samme forskning.

Der skal altså gøres noget nu. Men hvad kan vi gøre? Læner man sig op ad håbet, kan man jo håbe på at teknologien ender med at finde løsningen for os. Der er dog intet der tyder på at det vil lykkes, ifølge Marcus Feldthus.

Eksempelvis pegede han på den nedslåen­de pointe at energirenovering ikke fører til et lavere energiforbrug. Det er resultatet af en EU-studie som over ti år har set på effekterne af energirenovering. Danmark er bedre end næsten alle andre EU-lande, og alligevel er vores energiforbrug steget i de seneste ti år fordi vi samtidig har brugt mere energi, f.eks. når vi bygger større og større boliger.

„Derfor fejler strategien om ‘Grøn vækst’. Den bygger stadig på idéen om at vi skal tilbage til det som var. At vi skal forhindre noget. Men verden har allerede forandret sig, og det handler ikke om at undgå dét der kommer. Nu er der nemlig ingen vej udenom. Nu er der kun en vej lige igennem, og så skal vi prioritere,“ sagde Marcus Feldthus.

Han kom med en anden, helt uhørt pointe: Virksomhedens overskud bør ikke bruges til at geninvestere i virksomheden, for det holder hånden under vores tårnhøje energiforbrug. I stedet bør man ganske enkelt give sig selv og medarbejderne mere fri. En radikal tanke i vores nuværende, vækstfokuserede samfund.

Forskning du gik glip af

Lektor Torben Dam fra Københavns Universitet var dagens moderator. Han fastslog at for landskabsarkitekter, rådgivere og byplanlæggere står idéen om ‘det perfekte’ ofte i vejen.

„Sæt et mål om at reducere ressourceforbruget i dit næste projekt,“ sagde han. „Start nu, få indsigt, justér i næste projekt. Og tænk over at vi ofte bygger ud fra en slags ‘volu­mensyge’, eksempelvis med sti-bredde. Og som udgangspunkt skal du bevare og genbruge alt hvad der er muligt. Mottoet bør være: Bevar eller forklar.“

Under overskriften ‘I slip­strømmen på den grønne omstilling af bygningen’ gennemgik en vifte fagfolk derefter de seneste års vigtigste rapporter, viden, initiativer og love. For som Dam sagde: „Der kommer så meget materiale at det er svært at få overblik.“

1. Strammere bygningskrav

Kirstine Brøgger Jensen, chefkonsulent i Danske Ark fastslog at mens landbruget har modsat sig de løbende strammere klimakrav, har byggeriet taget det til sig og gjort det til en bred indsats.

Men branchen er stadig konservativ, og udfordringen kompleks, ik­ke mindst fordi klimakravene kommer i karambolage med andre krav, og fordi klimakra­vene kun er 2 ud af 565 paragraffer i bygningsreglementet. Men krave­ne er kommet for at blive og bliver strammere end­nu. Bl.a. kommer grænsen for den mak­si­male udledning af CO2 ækvivalenter pr. m2 i byggeriet til at falde fra de nuværende 12 kg.

2. Findes vores rolle

Martin Hedevang, formand for Danske Landskabsarkitekter,  tog udgangspunkt i det danskudviklede Reduction Roadmap som prøver at vise vejen til at opnå Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader (se reductionroadmap.dk).

Men vejen er nærmest umulig lang. F.eks. udleder vi nu hvert år knap 48 milliarder ton CO2-ækvivalenter globalt set. Vi skal ned på 3 tons på få år

„Tiden er knap, så hvad kan vi gøre? Hvad er landskabsar­kitekternes påvirkning af de planetære grænser? Vi kan arbejde med CO2-forbruget, vi kan arbejde med genanvendelse, og vi kan skaffe materi­a­lerne lokalt og meget andet. Vi er nødt til at finde vores rolle og at dokumentere effekten,“ sagde Hedevang.

3. Katastrofer, ikke kriser

Ellen Braae, professor på Københavns Universitet, fortalte om Reduction Roadmaps fortsættelse: Beyond Reduction Roadmap som inkluderer mere end CO2-problematikken og ser på mulighederne for at sænke presset på alle ni plane­tære grænser.

„Vi står ikke kun med en klimakrise, men med forbund­ne kriser på en lang række områder, og faktisk er det mere nærliggende at tale om katastrofer og ikke kriser. Desuden står det grundlag som vi regner eksempelvis klimabe­lastning ud fra, ikke stille. Det flytter sig,“ fastslog Ellen Braae der henviste til et citat fra Julia K. Steinber­ger fra FN’s klimapanel: ‘Vi står uden over drivelse over for en udvikling og konsekvenser som vil udslette muligheden for menneskelig civilisation i år 2100’.

Derfor er der brug for at gå væk fra den nuværende vækstøkonomi og skabe helt nye, mere bæredygtige måder at skabe og vedligeholde vores samfund på.“

4. Spar på råstofferne

Jakob Sandell-Sørensen fra Sandell Sustainability præsenterede råstofinitiativet som Grønt Miljø dækker i en serie. De to første artikler blev  bragt i nr. 1 og 2 i år og i nr. 3 i dette nummer. Vi nøjes her med at henlede opmærksomheden på en enkel tabel. Den viser tydeligt viser den massive effekt genanvendelse af forhåndenværende materialer giver i an­lægsarbejde som f.eks. reetablering af fortovsarealer.

4. Til én planets forbrug

Signe Westergaard fra Thing-Brandt Landskab gennemgik initiativet ‘4til1 planet’ der forholder sig til udfordringen om ikke at bruge ressourcer som om vi havde fire planeter til rådighed. ‘4-1 planet’ kobler reduceret CO2-udledning med æstetik og sundhed, arbejder fra teori til praksis og deler erfaringerne på 4til1planet.dk og bygger på samarbejde på tværs af branchen.

Westergaard kom derefter med en række punkter som man i landskabsarkitekturen skal skrive sig bag øret:

• Anlæg mindre: „Det gælder både bygninger og landskaber. Eksempelvis bibeholdt vi et stisystem som jeg ærligt talt ville have fravalgt for 10 år siden fordi det var alt for pati­neret til at beholde.“
• Begræns ressourceforbruget: „Husk nøjsomheden. Vi skal finde fælles fodfæste med de udførende, så tal sammen. Med Malmos Landskaber kørte vi en betonknuser til stedet og skabte vores beton fremfor at køre frem og tilbage. Det var et lavrisikoområde, så vi er gå­e­t på kompromis med bundopbygningen, men det virker.“
• Alternative fundamenter/bundopbygning: „Hvis vi skal kigge på CO2, skal vi virkelig se på bundopbygningen. Her havde vi et affaldsprodukt – betongræsarmering med jord – det kom i knuseren, og så kom der et rodvenligt bærelag ud. Det holdt ikke vores udbudskrav, men det turde vi godt, og nu skal vi følge resultatet. Det handler om at se nye muligheder, og det er både spændende og vigtigt.“
• Tværfagligt fokus: „Samarbejdet sikrede et 6,5 meter ledningstraché, hvor alle ledninger blev samlet for at give plads til træernes rodnet.“
• Ny æstetik: „At genbruge, genanvende og udvikle nye materialer, kræver en ny æstetik. Vi skal ikke bare putte hvad som helst ind fordi det er genbrug, men stå ved vores fag og pege på hvad der er det rigtige det enkelte sted.“

Derudover bad Signe Wes­tergaard konferencedeltager­ne om at huske både fyrtårns­projekterne og fyrfadspro­jek­terne. „Også de små projekter batter. Desuden er der færre risici og dokumentationskrav i landskab, så vær nysgerrig, og afprøv ting. Måske kan andre fag adaptere jeres løsninger. Og først og fremmest: husk at vi ikke har tid til at vente på de andre eller de store, strategiske planer. Tiden kræver en hverdagsstrategi nu, ellers når vi ikke i mål.“

Panel med fremtidstro

Den følgende paneldebat var et virvar af pointer om hvad branchen kan udrette hvis den beslutter sig for at leve op til sit potentiale.

Martin Hedevang: „Vi skal huske teorierne om teknologiske spring. Når eksempelvis en afrikansk landsby skal have te­lefonadgang, behøver de ikke tage alle de skridt vi tog. De behøver ikke telefonpæle, men kan gå direkte til satellit­op­kop­­ling. Vi skal tænke i sam­me baner, for vi er altid fem år bagud, men man skal ikke kopiere andre for at nå derhen hvor de er. I stedet skal vi se om vi kan hoppe direkte til hvor vi bør være, simpelthen springe et trin over.“

Ellen Braae: „Det er indlysende at alle boldene er på vores banehalvdel. F.eks. CO2-lagring og skabelsen af velfungerende økosystemer. Er det ikke dét vi kan? Vi skal også blive bedre til at række ud til andre brancheorganisationer. Det er ligegyldigt hvem der får æren bare resultatet er godt. Én ting der bliver tydeligere, er altings forbundethed. Så vi kan ikke fortsætte med at arbejde i siloer.“

Signe Westergaard: „Få de udførende med. Jeg synes at jeg nærmest har lært mest, når vi er i samme rum som de udførende fra start.“

Tine Saabye fra Dansk By­planlaboratorium: „Som uddannet bygningsarkitekt er det tydeligt at landskabsarki­tekterne altid har kunnet arbejde med naturen og altings forbundethed. Landskabsarki­tekter er vant til at arbejde med det ukontrollerbare, og det skal bygningsarkitekterne ikke. Derfor har det altid undret mig at landskabsarkitek­terne har færre tegninger og koteplaner, og med det minimale udstyr går vi ud i virkeligheden og træffer beslutninger. Derfor er I foran.“

Jacob Sandell-Sørensen: „Få begrebet ‘bevar eller forklar’ frem helt forrest. Det er ikke kun godt købmandskab. Det batter også på alle parametre. Det handler om at ændre den måde vi tænker på. Eksempelvis sloganet ‘alle har ret til et fedt køkken’. Gu har de røv hvis det smadrer verden.“

Staten er på udebane

Med landskabsarkitekternes muligheder i baghovedet var det næsten forstemmende at få besøg af teamleder i Social- og Boligstyrelsens Kontor for Byggeri, Tine Faarup. Det var nemlig tydeligt at når de statslige myndigheder sætter sig for at lave klimakrav og -lovgivning til byggeriet, så er udearealerne nærmest ikke med i overvejelserne.

„Vi er nået langt på relativt kort tid,“ fastslog Tine Faarup og fortalte om det væld af politiske aftaler som de seneste år er indgået for at skærpe klimakravene til byggeriet og løbende er blevet strammet. Ikke mindst grænseværdierne for CO2-ækvivalenter som fra midten af 2025 går fra 12 kg pr. m2 til blot 7,1 kg, og derefter til 6,4 kg i 2027. Målet er cirka 10% fald hvert andet år.

Derefter fortalte hun at arbejdet med at inddrage udearea­lerne i de livscyklusvurderinger (LCA) som ligger til grund for bygningsreglementets krav, endnu ikke er påbegyndt.

„Vi har meget data for byggeriets udledninger. Når det gælder udearealer, har vi næsten ikke noget,“ fastslog hun og pointerede nogle af de overvejelser som skal klarlægges før en LCA for landskabs­arkitekturen kan blive en realitet: Hvordan opbygger vi et datagrundlag? Hvad er effekterne af at medtage udearea­ler? Hvordan afgrænses udearealer? Hvordan kan udeareal indgå i den samlede LCA beregning? Hvornår skal udledninger fra byggegrund doku­menteres?“

Dog har Christiansborg i en tillægsaftale til ‘National strategi for bæredygtigt byggeri’ indskrevet at det skal undersøges om ‘byggegrunden kan medtages i en fremtidig LCA-beregning’. Denne undersøgelse skal politikerne have i hånden senest medio 2026.

Danske Landskabsarkitekters Martin Hedevang pointerede over for Tine Faarup at branchen har mange gode initiativer i gang og har meget erfaring, men mangler regnekraft. At de har data, men at det er vigtigt at den bliver samlet, for landskabsarkitekterne ved hvor barriererne for det bæredygtige byggeri udendørs ligger. „Så husk os,“ understregede han mens Torben Dam bad myndighederne huske at „byggeriet går til havelågen, ikke kun til hoveddøren.“

LCA-beregninger udenfor

Byens Gulvs sidste del handle­de om de konkrete værktøjer landskabsarkitekter og andre kan ty til. Flere steder i branchen arbejdes med variationer af LCA-beregninger. Det er et vigtigt værktøj som er accepteret i byggebranchen, og som beslutningstagere og økono­mifolk forstår.

„Med klimakrav i bygningsreglementet er byggebranchen blevet bevidst om CO2-påvirkninger i byggeriets livscyklus. Anderledes står det til for landskab. Det til trods for at Intet byggeri eller anlæg eksisterer uden en form for landskab,“ påpegede Amanda Honoré Højerup. Hun er bære­dygtighedsingeniør hos Aaen Enge­neering der sammen med SLA og Build ved Aalborg Universitet har lavet forarbejdet til et LCA-landskab, et projekt som dog ikke er finansieret eller i gang endnu. En af udfordringerne ved at lave en LCA for landskabet er at de forskellige træarter har meget forskelligt CO2-optag.

Men livscyklusvurderinger for udearealerne er ikke lige­gyldi­ge, pointerede Amanda Hono­ré Højerup. I en tæt bebygget case med 500.000 m2 etageareal og 200.000 m2 udeareal (inkl. veje, stier, parkering, træ­er og beplantning) fordeler CO2-udledningen sig med cirka 80% på bygninger og cirka 20% på udeareal.

Design LCA Landskab

Hos Lytt Architecture har de dog kastet sig over opgaven og udviklet Design LCA Landskab sammen med softwarevirksomheden Graphisoft.

„Motivationen var at bygherrerne spurgte os hvilke materi­aler og metoder der var bedst i et klimaperspektiv og vi kunne simpelthen ikke svare, for vi er vant til at forholde os til levetid og æstetik, robusthed mv., men med hvad med mil­jøpå­virkning inklusiv transport?“ spurgte Karen Marie Fisker.

Man kan frit downloade programmet (graphisoft-danmark.dk/designlca) som bl.a. indeholder EPD-data for landskabsmaterialer, men programmet er stadig i sin tidlige fase, understregede hun. „Målet er ikke at finde et samlet tal, men derimod at gi­ve bygherre noget at forholde sig til tidligt i projektet og give dem nogle tal at træffe beslutninger ud fra, og det kan vi med Design LCA,“ sagde hun.

Lige nu er kun de ‘grå’ og ikke de grønne dele med da denne del er mere kompleks og kræver et større arbejde, men drømmen er klar: En fælles database som alle bruger, fremfor bare værktøjer som de største aktører har råd til at udvikle og holde for sig selv.

Vejdirektoratet har dog deres egen livscyklusvurderings­be­regner kaldet Infra-LCA som er offentligt tilgængelig og gratis (vejdirektoratet.dk/infralca). Programmet kan af­rapportere på 13 forskellige miljøpåvirk­ningskategorier.

Vær ikke så virkelystne

Tine Gils, landskabsarkitekt hos SLA, havde ikke bereg­ningsværktøjer med, men fo­reslog i stedet forsigtige skub for at se hvordan vi kan understøtte biodiversi­tet i vores projekter og samtidig belaste mil­jø og klima mindst muligt.

„Det handler om at få mest muligt ud af mindst muligt. Den helt åbenlyse vej er at skrue helt ned for forbruget af materialer og råstoffer. Her vil jeg gerne slå et slag for eksempelvis genanvendelse af jord som er en kæmpe post i klimaregnskabet. Brug genbrugsjord og råjord i jeres projekter. Jeg ved at det udgangspunkt løber ind i lidt modstand, og at man tit ender på autopilot og gør som man plejer, men jeg har ikke bestilt konstrue­rede vækstmedier i de projekter jeg har lavet i fire år, og det går meget godt,“ fortalte Gils.

Hun pointerede desuden at alle skal skrue ned for deres virkelyst. Naturen kan enormt meget af sig selv, og de planter som kommer op af sig selv, er typisk knyttet til store mængder liv. „Stop med at være så virkelystne. Vi er cur­lingforældre for vores beplantninger. Vi gøder og står på hovedet og luger og kræver et præcist vækstmedie, men planterne kan selv meget mere af vi tror.“

Desuden pointerede hun at høje græsser er vigtige og at 6 af vores 28 mest almindelige sommerfugle har værtsplante, og syv af dem høje græsser. Og i græsset skal man huske hvidkløveren. Den er vigtig for mange insekter, og hvis man bare indstiller robotplæneklip­peren til en lidt højere klippehøjde, kan hvidkløveren sagtens være i plænen som stadig er egnet til at spille fodbold på eller brede et tæppe ud på. Desuden har græsser op til 70 cm rodnet hvilket er godt for både CO2-lagring, biodiver­si­tet, nedsivning af vand – altså et væld af måder som ingen beregninger p.t. medtager.

Borgerne spiser ikke jord

Den afsluttende debat gik på mange af de forhindringer og begrænsninger som lovgivning, vaner og uvillighed til at påtage nogen risiko sætter for et mere bæredygtigt byggeri.

Eksempelvis sagde Tina Saa­by: „Udviklingen går hurtigt. Vi er i gang med anlægs­pro­jek­ter som blev tegnet for 3-5 år siden, og nu kommer folk hen og spørger hvorfor vi dog sætter et enormt betonele­ment i jorden for at holde en lille kant? Så vi skal virkelig have kigget alle vores arbejdsgange igennem med bære­dygtighedsbrillerne på.“

Karen Marie Fisker fastslog at man bør bruge det store mulighedsrum der er i starten af et projekt og inden alle kontrakterne er underskrevet. De væsentlige ændringer og tilpasninger i forhold til bæ­redygtighed kan kun ske, inden projektet er kørt af sted.

En af de helt klimatunge poster i ethvert landskabsprojekt er altid jorden, og her opsum­merede en af konferen­cedel­ta­gerne den nuværende situation: „Myndighederne behandler jord som om borgerne spiser den med ske. Det gør de nok ikke, så måske behøver vi ikke bortkøre de enorme mængder til deponi som vi gør lige nu. Og nogle gange modtager vi endda dårligere jord end der var på stedet.“