Når man skal etablere stauder i det offentlige rum, kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i koncepter.
De er defineret med bestemte levetider, anlægs- og plejemetoder, behov for fagfolk samt prisklasser. Når man vælger ét koncept har man dermed automatisk svar på flere af de spørgsmål der typisk rejses om stauder. Koncepterne kan dermed ses som en udvikling af de elementer der anvendes til driftsbeskrivelser.
GreenToColour er et eksempel på et sådan koncept der stammer fra planteskolen Griffioen, Holland, i 2010. Det bygger på et simpelt anlæg, en enkel pleje og fuld effekt første år. For at det skal lykkedes, har planteskolen sat 21 specifikke krav til hvad planterne skal kunne for at bruges i konceptet.
Plantemønsteret laves simpelt og i store flader, så det er enkelt og hurtigt at plante. Hvert forår klippes planterne helt ned med maskine når de ellers lige er begyndt at vokse. Denne drastiske handling sikrer at stauderne holdes på førsteårs-stadiet så ikke de skal deles eller fornyes. Samtidig får planterne en hurtig start og sætter store bladmasser til at dække for ukrudt. Ud over
den tidlige nedklipning, skal der ikke foretages nogen pleje i løbet af året. Derfor er konceptet billigt og enkelt i drift og kan udføres uden uddannet gartnerpersonale.
Udbrede ukendte løsninger
At anvende koncepter skal ses i lyset af den stigende interesse
for at bruge stauder i det offentlige rum. For hver gang et nyt projekt sættes i gang, rejses en række spørgsmål: Hvordan skal stauder fungere i det offentlige rum? Hvad må det koste at anlægge? Hvilke driftsmidler får man? Hvem skal anlægge og pleje bedene? Hvilke kompetencer skal de folk have der skal arbejde
med stauderne?
Også spørgsmål om design, holdbarhed og etableringsfasens længde skal man holde sig for øje, så forventningerne er afstemt inden projektstart. Det er ikke nødvendigvis nemt at overskue,
når der ikke er en lang tradition for at bruge stauder i det offentlige rum, og erfaringerne er derefter.
Men veldefinerede koncepter er en genvej. De er også temaet for min afsluttende bacheloropgave ‘Stauder i det offentlige rum’ på uddannelsen som have- og parkingeniør. Med en konceptsamling
præsenteret i en folder vil jeg inspirere forvaltere, anlægsgartnere
og landskabsarkitekter når stauder skal fungere i stor skala og være økonomisk i anlæg og pleje.
Mit fokus er at udbrede eksisterende løsninger. Nogle koncepter har været brugt i årevis i f.eks. Holland eller Tyskland, men i Danmark har kun et fåtal hørt om dem. De kan åbne vores øjne for hvordan andre lande anvender stauder.
I bacheloropgaven præsenteres, analyseres og sammenlignes seks velafprøvede staudekoncepter. Folderen er ikke publiceret, men ved interesse kan jeg sende en fil.
Stauder i Kongens Have
For at have et sammenligningsgrundlag har jeg analyseret staudebedet i Kongens Have i København, et traditionelt staudebed efter engelsk forbillede. Her kommer fordommene
om at stauder er dyre og tidskrævende at passe til deres ret.
Bedet er anlagt i smalle, bølgende bånd af forskellige stauder sådan som den engelske havedesigner Gertrude Jekyll (1843-1932) beskrev. Bedet er sikret et farveflor i hele sæsonen da et afblomstrende bånd hurtigt overdøves af det næste der blomstrer.
Staudebedet er et imponerende skue, men desværre er der grundet plantevalget behov for vanding, efterplantning og nyplantning hvert år.
Endvidere er der behov for mange timers pleje for at opretholde
det høje niveau, og det gør bedet meget dyrt.
Leitstauden
GreenToColour er et af de seks koncepter. Et andet er det tyske
‘Leitstauden’ der betyder ledestauder. Konceptet, som er udviklet over lang tid i bl.a. Tyskland, bygger på at stauderne er delt op i grupper: ledestauder, ledsagestauder, fyldstauder og bunddækkende stauder. Ledestauderne skal danne skelet og struktur i bedet mens de næste stauder skal fylde huller og sørge for at dække bar jord med blade.
Konceptet kræver at en nøje gennemtænkt planteplan følges så der opnås den rette struktur. Samtidig kræver det gartnerisk plejekundskab at opretholde strukturen over årene så den ikke løber løbsk.
Pictorial Meadows
Pictorial Meadows og PM Turf Pictorial Meadows er et engelsk
koncept som har den blomsterrige eng som forbillede. Da en eng dog kræver næringsfattig jordbund, og det sjældent er det man har, er konceptet lavet med planter til en federe og mere almindelig jordbund.
Stauderne sælges som en frøblanding der er nøje designet af eksperter. Frøblandingen kræver, ligesom det er bedst for de øvrige koncepter, en helt ukrudtfri jord for ikke at skabe unødig
konkurrence. Frøene spredes på bar jord eller på et lag af barkflis. Således bliver stauderne placeret helt tilfældigt og får et ‘vildt’ udtryk.
PM Turf er en videreudvikling af konceptet. Her etableres engblandingen på en flytbar måtte som når den er i god vækst, kan sælges og udlægges som færdige, blomstrende ‘tørvemåtter’.
De to koncepter kræver slåning hvert år. Den øvrige pleje bestemmes af hvor længe anlægget skal holde. Hvis der ikke fokuseres særligt på lugearbejde, vil engen udvikle sig som natur. Der vil indvandre vilde arter, og de stærkeste arter fra frøblandingen vil begyndet at dominere over de svagere.
Anlæggets levetid som ‘eng’ kan dog forlænges hvis den naturlige konkurrence og spredning holdes i ave med lugning.
Staudenmischpflanzungen,
staudeblandinger, er et tysk koncept udviklet fra idéer der opstod allerede i 1800-tallet. De mange års udvikling har dannet et stærkt koncept.
Grundprincippet i staudeblandingerne er at efterligne naturen. Man vælger planter ud fra stedets levevilkår og ikke ud fra planternes farve, form, livslængde eller andet. Så får man de stauder der fungerer bedst og konkurrerer ligeligt på den givne placering.
Dette princip med ‘levevilkår’ kaldes på tysk Lebensbereiche,
og er meget mere brugt i Tyskland end i Danmark. Det er et bed der fungerer med naturlig konkurrence og udvikling og derfor heller ikke tærer på de sjældent store driftsmidler.
Mange flere koncepter
GreenToColour, Kongens Have, Leitstauden, Pictorial Meadows,
PM Turf Pictorial Meadows og Staudenmischpflanzungen.
Det er seks oplagte muligheder med hver deres egenskaber når stauder skal bruges i det offentlige rum. Men der er mange flere muligheder, og de kan kombineres.
Med tiden får man også i Danmark flere erfaringer med stauder, og der er allerede kommuner der i flere år har prøvet forskellige ting. Jeg kan kun opfordre til at man laver en fælles opsamling af disse erfaringer så andre kan få glæde af dem. ❏
SKRIBENT
Stine Egede er have- og parkingeniør. Artiklen er baseret på hendes afsluttende bacheloropgave på Skovskolen: ‘Stauder i det offentlige rum’. Opgaven omfatter en sammenfattende folder der kan bestilles som en fil på segeden@hotmail.com.