Corona har ændret vore byer og hjem

Forskning peger bl.a. på at vi er mere ude i det grønne end før, og at det skærper behovet for at finde balancen mellem fortætning og grønt

Selv om meget er som før coronaen, er alt ikke ved det gamle. Langt flere arbejder hjemme. Hver tiende peger på pandemien som årsag til at de er flyttet – og helst mod mere natur. Og så er der brug for at udfordre idealet om den meget tætte by fordi de grønne områder bruges mere end før.

Det viser den nye forsk­er­rapport ‘Pandemiens spor’ fra  Realdania og Build- Institut for Byggeri, By og Mil­jø ved Aalborg Universitet. Den er en del af indsatsen ‘Re­spond – rammerne for den nye hverdag’.

Foråret 2020 og de tre år der fulgte med nedlukninger og restriktioner, glemmer de færreste. An­sigtsmasker, tomme børnehaver og skoler, stille gader. Hjemmearbejde. Menne­skefyldte parker og skove. Al­tansang, social afstand, coro­napas, PCR-test, smittekæder.

Læring til løsninger

Den nye rapport “Pandemiens Spor” giver et nyt bud på pandemiens betydning for samfundet, det levede liv, og hvad vi lærte, eksempelvis om udemiljøer såsom superkilen – et grønne område, der løber som en kile på tværs gennem Mimersgadekvarteret fra Nørrebroparken til Tagensvej i København. Det er tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group, der er arkitekterne bag Superkilen. Fotograf: Lior Z.

Men selv om pandemien nu fylder meget lidt i vores dagligdag, bevidsthed og adfærd, er der masser af læring fra pandemien som kan omsættes til gode løsninger i det bygge­de miljø, viser rapporten.

Den viser bl.a. at corona har været årsag til hver 10. flytning i perioden med nedluk­ninger. Og de der flyttede på grund af pandemien, svarer at de i højere grad har søgt mod større boliger med bedre muligheder for hjemmearbej­de og længere væk fra byer med et ønske om at bo tættere på familie og venner samt tættere på naturen.

„Hvis flere søger ud af de store byer mod mere plads og mere natur som vores undersøgelser viser – jamen, så ændrer det markant det danske bosætningsmønster. Det kan på sigt betyde større efterspørgsel på boliger i landdistrikterne og med det mere liv og udvikling i de områder,“ siger Toke Haunstrup Bach Christensen, seniorforsker ved BUILD og leder af forskergrup­pen i Respond.

Det er netop de afledte langtidseffekter af pandemien rapporten ser nærmere på. „Det er rart at væ­re tilbage i en normal hverdag. Men det må ikke betyde at vi misser en unik chance for at lære af co­rona-tiden og holde fast i nog­le af de erfaringer og læringer vi også kan bruge i dag,“ siger adm. direktør i Realdania Jesper Nygård.

Run på grønne områder

Corona viste også svaghe­derne ved at bo tæt. Mens tidligere pandemier som kolera har været afgørende i vores bestræbelser for at indrette byer med mere lys og luft, er begrebet fortætning tilbage på byplan­lægningens agenda. Ifølge se­niorforsker ved Build Marie Stender fik pandemien den tætte by til at ‘stramme’ mere.

Både i dagbøger fra co­ro­natiden og i interviews med beboere i tætte by- og boligområder kunne forskerne se at mange oplevede pladsen i deres nabolag mere trang. Naboerne kom på godt og ondt tættere på når alle pludselig var hjemme samtidig. Det kalder ifølge Marie Stender på en ny forståelse af begrebet tæthed der ikke kun handler om hvor tæt vi bygger, men også hvor mange personer der er pr. m2, og hvordan tæthed opleves af beboerne.

„Kampen om pladsen blev skærpet. Særligt i de store by­er hvor de grønne arealer er kommet i høj kurs. Vores undersøgelser viser også at vi opholder os mere uden for end før pandemien. Og det giver run på parker og grønne områder i særligt de store byer. Det rejser også spørgsmålet: Er vi gode nok til at tænke grøn­ne områder ind når vi bygger nyt eller transformerer bydele i de større byer,“ lyder det fra Marie Stender.

„Modsat er der i dag et stort pres for at udnytte den ledige plads i byerne optimalt,“ forklarer hun. „Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet om vi har ramt den rette balance mellem at få mest muligt ud af pladsen og bo tæt – også i bæredygtighedens navn – og den stigende brug af og efterspørgsel efter grønne områder i de store byer.“

Arbejder stadig hjemme

En anden blivende tendens er hjemmearbejde. Ifølge rapporten er andelen der arbejder hjem­me, steget fra 18% før pandemien til 26% efter. I dag arbejder hver sjette beskæfti­ge­de hjemmefra mindst en dag om ugen.

„Hele vores samfund er bygget op om at vores hjem er et særligt, privat sted. Her puster vi ud og restituerer, når vi vender hjem fra arbejde. Men under pandemien skete der noget med den opdeling,“ forklarer Mette Mechlenborg der er boligforsker ved Build og en del af Respond-indsatsen.

Det øgede hjemmearbejde har dog ikke fået arbejdspladserne til tilsvarende at reducere antallet af m2. Virksomhederne forventer at vi i højere grad vender fuldt tilbage til vores arbejdsplads. Kun 7% af de adspurgte virksomheder har reduceret i mængden af areal efter corona-tiden.