Bytræarboretet genbesøgt

PLANTEANVENDELSE. Med 25 år på bagen byder den hengemte træsamling på meget relevant viden om bytræers egenskaber.

Træsamlingen Bytræarbore­tet i Hørsholm blev plantet i 2000. Det har nu 25 år på bagen, og de største træer er op mod 30 meter, bl.a. poppelklonen OP42 og gråpoppel. Bytræar­bo­re­tet har dermed nu et udviklingssta­de der belyser en række centrale bytræers egenskaber. Samlingen har fra starten omfattet 88 forskellige arter og sorter. Deres vækst – eller mangel på samme – viser hvilke træer der kan plantes til alléer, rækker, grupper eller som enkeltstående træer.

Det kunne man selv se den regnvåde 22. maj hvor der blev holdt en ekskursion til by­træ­arboretet. Bag invitationen stod de to der kender bytræar­bo­retet bedst. Den ene er Palle Kristoffersen der sammen med Ib Asger Olsen var med til at oprette bytræarboretet i 2000 og i mange år havde ansvaret for at overvåge og drifte det. Kristoffersen var dengang ansat i Forsk­ningscentret for Skov & Landskab og er nu selvstændig rådgiver. Den anden er Oliver Bühler der er ansat på Skovskolen, og som har haft ansvaret for bytræarbo­retet de seneste 12 år.

De to havde helt styr på By­træar­bo­retet der blandt fagfolk ellers er blevet hengemt og halvglemt. Det er det tide at råde bod på, lød det.

Træerne er plantet i tre rækker. I den ene har træerne fået et etableringsbeskæring med det sigte at nå 4,5 meters frihøjde. I den anden er træerne ubeskårede. Og i den tredje er foretaget særlige indgreb som f.eks. knudebeskæring, kasseklipning og styning. I hver ræk­­­ke er der som udgangspunkt plantet to individer af hvert træ hvilket giver 2×3= 6 individer træer i alt.

Men ikke alle træer har i dag stadig fuld besætning.  Nogle ser ikke ud af meget eller er gået ud. Andre er til gengæld skudt i vejret. Træerne står under parklignende vilkår i højt græs, ikke under gade- og by­rumsforhold med belægninger omkring sig. Og der er tale om træer der er tilgængelige på markedet, ikke speci­altræer.

Træsamlingen omfatter bå­de potentielt store træer og mindre træer som arrangører­ne kaldte ‘prydtræsamlin­gen,’ og som består af arter og sorter inden for birk, tjørn, prydæble, prydkir­sebær og røn. De har kun med få undtagelser kunnet stammes til trafik. De har p.t. kun nået en opstamningshøjde på 2-3 meter, men har til gengæld fået store bre­de kroner – hvor man på dagen kunne gå i ly for den silende regn.

Gik fra træ til træ

På ekskursionen gik deltager­ne fra træ til træ mens Kri­stoffersen og Bühler talte på skift, ikke om alle træer, men dem der viste de klareste resultater. Og de supplerede med vurderinger på en bredere baggrund. Nogle nedslag:

• Småbladet lind af klonen ‘Greenspire’ er tidligere talt ned fordi det rygtedes at den var slem til at danne indvokset bark. Men det er ikke noget erfaringerne fra arboretet – eller andre steder – bekræfter.
• Storbladet lind modstår bed­re sygdomme, insekter og stormvejr end småbladet lind. Og beholder løvet længe­re.
• Storbladet lind og netop ‘Greenspire’ er de mest kraf­tigtvoksende lind med højder op mod 16 meter.
• Pagodetræ er ikke helt nem at styre, men er et udmærket og fuldt hårdfør bytræ med blomstring. Arten har et enestående hårdt ved, men kræver fuldt lys.
• Vi siger gerne at stilkeg er bedst på moræne, og vintereg er bedst på sandjord. Men vin­tereg er generelt bedre som bytræ.
• Især for spidsløn var der tendens til spidstveger og indgro­et bark i de ubeskårne eksemplarer. Det har fået store sidegrene til at flække af stammen. Rettidig opbyg­ningsbe­skæring hjælper 100%.
• Arter som spidsløn og lind har mange kloner og er generelt podede. Kunne man ikke arbejde med frøkilder og udpege egnede bytræproveni­en­ser? Vigtige arter som eg og avnbøg handles i forvejen mest som frøformerede.
• Kronens form minder ofte om bladenes form, se f.eks. på lind og eg.
• Nogle go­de bytræarter har desværre også potentiale til at sprede sig. Det gælder f.eks. skyrækker som er erklæret invasiv i hele EU og ikke må anvendes længere.
• Der er tendens til at flush cut igen er ved at blive et problem fordi elstangsavene lokker til at beskære træet fra jorden. Og så bliver det let upræcist og skadeligt.
• Bygherrer kræver ofte at arter er hjemmehørende. Er de det når de blot stammer inden for vegetationszonen? Og kan arterne godt være produceret i udlandet, bare de er hjemmehørende? Og er småbladet lind hjemmehørende selv hvis det er en klon?
• Populus tremula ’Erecta’ har den smalleste søjleform. ‘Diameter som en olietønde’.
• I ubeskårne træer overtager bundgrenene styringen efter plantning og kan hurtigt dominere kronen. Det ødelægger mulighederne for at løfte kronen hvis det skulle være nødvendigt. Det er bl.a. tydeligt for hestekastanje og man­ge Acer.

Præsentation venter

Bytræarboretet blev etableret i 2000 af det der da hed Forsk­ningscentret for Skov & Landskab som sammen med KVL’s Arboret lå tæt på det nuværende bytræar­bo­ret. Man fik lov til at bruge en 1,5 km lang støjbelastet stribe af Forskerparkens jord mellem motorvejen og et erhvervsom­råde og fik hjælp fra bl.a. Dansk Plan­teskoleejerforening hvis medlemmer donerede planterne.

Siden er overvågningen og driften af Bytræarboretet klaret på forskellig vis, bl.a. af studerende og som frivillige indsatser fra pensionerede fagfolk. Overvågningen har mest handlet om træernes højder og stammeomfang mens driften mest har handlet om beskæringer.

Kristoffersen og Bühler har netop foretaget endnu en omgang målinger. De vil senere indgå i en præsentation af arboretets erfaringer, bl.a. på bytræseminaret senere i år og i en artikel i Grønt Miljø der vil kunne anvendes som guide til selvbesøg på bytræaraboretet.

Der er fri adgang og skilte på alle arboretets træer. Kør til bunden af den blinde Frem­tidsvej. Tag gerne kage og kaf­fe med. Efter 25 år er By­træ­arboretet et besøg værd.