VINTERTJENESTE. Sneen og kulden svarede til en normal vinter; det hele kom bare sent
Den 15. januar i år var der indkaldt til krisemøde i Snevagten A/S. Den landsdækkende snerydningstjeneste skulle skære i omkostningerne hvis firmaet skulle undgå røde tal på bundlinjen. For det havde ikke været vinter. Sneen var udeblevet.
Heldigvis for Christoffer Gade, indehaver af Snevagten, kom vinteren omsider rullende med sne, blæst og frost. Og nu ser det hele godt ud igen. „Vi sad og lavede status i går, og vi har opgraderet det til en normal vinter. Vi har nu haft det antal kørsler som vi lægger budget efter,“ sagde Christoffer Gade den 12. marts.
Når det sner over hele landet har Snevagten A/S godt 200 folk ude og arbejde. Også på Bornholm. Herfra bliver der altid vist nogle imponerende tv-optagelser af sneen, men faktisk er det ikke så slemt at rydde sne på Bornholm, fortæller Christoffer Gade.
„Vi har en ansvarlig derovre der hedder Ib. Han og folkene har gearet og den fordel at de ikke har myldretid. Så de har både tid og plads til snerydningen. En halv meter sne giver ikke mange problemer på Bornholm i forhold til f.eks. Københavnsområdet. I de store byer holder maskinerne i kø og glor. På Bornholm kører vi bare ud og rydder. Og i år har Ib faktisk haft sin store spidsplov ude og køre, og den kan køre igennem en snedrive der er to meter høj. Det er ellers flere år siden den har været ude.“
Sneproblemer i Vejen
Samme glæde over vinteren finder man ikke i Vejen Kommune. For mens de private snerydningsfirmaer og anlægsgartnere tjener penge når sneen skal væk, skrider de offentlige forvaltningers budgetter. I skrivende stund har vinteren 2017-2018 kostet kommunen 30% mere til saltning og snerydning end året før, hvilket svarer til cirka 1,2 mio. kr. ekstra. Vinteren har nemlig været så hård at saltning ikke har kunnet holde sneen væk fra vejene, og det koster når først de store sneplove ruller ud på de store og vigtigste veje nærmest i døgndrift.
„Vi har haft langt flere udkald hvor sneplovene måtte ud og rydde vejene. Sneen giver lidt andre udfordringer, bl.a. med fygning. De foregående år har vi kunnet salte sneen væk. Men i år har vi nogle nætter måttet have 40 mand i gang for at rydde de store veje,“ fortæller Peter Hansen, afdelingschef i Teknik & Miljø i Vejen Kommune, til Jyske Vestkysten.
Vejen Kommune ligger ifølge Danmarks Meteorologiske Institut på en 9. plads blandt kommunerne når det gælder mængden af nedbør (215 mm) denne vinter. I toppen ligger Billund Kommune med 240 mm. I bunden ligger Ishøj Kommune med blot 94 mm.
Alle tre tal er faktisk under den mængde nedbør som i gennemsnit faldt samme sted i vintrene fra 2006 til 2015. Det har altså ikke været en exceptionel mængde sne. Men når sneen kommer på én gang, er et problem i kommunerne hvor de fleste skal glatførebekæmpe over 1.000 km veje og tilstødende arealer.
Småvrede borgere
Derfor må der prioriteres. Og det har givet vrede borgere flere steder, eksempelvis i den lille by Ejsing i Holstebro Kommune der også har fået meget sne.
Et par lokale borgere, Bente Dal og Hanne Dam, siger i Dagbladet Holstebro-Struer at „normalt plejer der aldrig at være noget problem med det her i byen, men den sidste uge har jeg ikke set nogen sneplov,“ og „det er noget værre sæbe at køre i, og man skøjter jo nærmest rundt på vejen. Det værste er det kryds vi har herude hvor man nærmest er nødt til at tage tilløb op mod hajtænderne for ikke at sidde fast.“
Hertil svarer vinterkoordinator i Holstebro Kommune Poul Stengård Jensen: „Vi var ude i søndags og rydde op og salte, men vi kan jo ikke ligge og køre derud hele tiden. Vi plejer at få at vide når skolebusser ikke kan komme igennem for sne, og det har ikke været tilfældet endnu,“ siger han til Dagbladet Holstebro-Struer om den 4. marts og forklarer at snerydningsholdet især har haft store udfordringer med fygesne.
Efter sne kommer vand
Her midt i marts sner det normalt ikke længere nævneværdigt. Alligevel bliver der stadig kæmpet i det sydøstlige Danmark. Ikke på grund af sneen, men på grund af smeltevandet som skaber så store problemer at ingen af driftscheferne i de tre kommuner havde tid til at tale med Grønt Miljø. „Vi er ved at drukne fordi sneen smelter,“ lød det fra receptionisten i Lolland Kommune og bad os om at ringe igen om fire dage. Lidt længere mod nord gik Tryggevælde Å over sine bredder nogle dage efter og spærrede Tingvejen, en vigtig trafikåre på Stevns.
Anlægsgartnervirksomheden H. Rasch & Søn A/S ligger i Stubbekøbing i Guldborgsund Kommune og er også påvirket af de våde forhold.
„Der er kommet 30 mm regn siden i går morges, og det kommer oveni al den sne der var i forvejen, så vi kæmper også med smeltevandet. Du kan jo ikke komme ud i nogens haver eller andre arealer hvor du skal arbejde med jorden. Men vi satser på at starte på mandag (19. marts, red.), hvor vi kan lave kantsten og fortov, selv om det er meget vådt, for det foregår på fast vej. Jordarbejder må vente lidt endnu, og vi skal nok om på den anden side af påske, før vi er tilbage for fuld kraft,“ fortæller virksomhedens indehaver Lars Dyrberg. Han har fire folk kørende på glatførebekæmpelsesopgaver for boligforeninger, tankstationer, virksomheder og lignende.
Isdøgn og 2 ugers vinter
Vinteren 2016-2017 har været i gennemsnit været ret normal, men det rigtige vintervejr kom bare i en kort og sen periode. I marts har tre døgn (1., 2. og 5. marts) været såkaldte isdøgn hvor den højeste temperatur målt over et helt døgn holder sig under frysepunktet. Landsdækkende isdøgn forekommer næsten hver vinter, men næsten kun i januar eller februar. Der har ikke været et eneste isdøgn i marts siden 2006, altså i 12 år.
„Det har været vinter i 14 dage. Værre er det ikke. Ser man tilbage over tid, så er det jo sådan det er når det er vinter. Hvis det hele var faldet i januar, havde folk ikke pevet så meget. Men det er forskellen. Det hele kom så sent. Samtidig kom blæsten, og når du får 40 cm sne og fygning oveni, føles det jo voldsomt,“ lyder det fra Lars Dyrberg.
Og dette sidste angreb fra vinteren – de 14 dage fra sidst i februar til 5. marts – kunne også mærkes i Vejdirektoratet. Her har saltbiler spredt 13.289 tons salt på statsvejnettet. Det er næsten en fjerdedel af den salt der normalt spredes på en hel vinter herhjemme.
Samtidig har chaufførerne i de store sneryddere kørt på vejene nærmest uafbrudt i de perioder hvor der har været sne og fygning. Tallene viser at de på blot 14 dage har udført snerydning der svarer til en tredjedel af en normalvinter.
„Vi prøver som regel at salte og snerydde vejene om natten og i de allertidligste morgentimer så vi er væk fra vejene med vores store maskiner når morgenpendlerne melder sig på banen. I de sidste par uger har vinteren givet os så store udfordringer med både isslag, snevejr og snefygning at vi har måttet rykke ud på alle tider af døgnet. Men vi ser frem til foråret og mildere temperaturer så vi kan blive mere usynlige på vejene igen,“ fortalte vinterservicekoordinator Carina Meldgaard Frandsen fra Vejdirektoratets Vintertjeneste til Lastbilmagasinet den 9. marts.
Samlet set har Vejdirektoratet pr. 5. marts brugt 58.271 tons salt i denne vinter. Det er en lille smule over forbruget på en gennemsnitlig vinter.
Alt er altså som det plejer at være. Bortset fra at det tilsyneladende aldrig bliver forår.
***
VIDEO FRA SNELAND
Kan du ikke få sne nok, så besøg sneuniverset.dk. Det er noget så sjældent som en dansk videoblog om sne og snerydning. Her kan du følge Christoffer Gade fra Snevagten A/S i hans hverdag.
F.eks. i bloggens afsnit 65 ‘40 cm sne i Vordingborg’, i afsnit 64 ‘At spare penge på sin bygningsdrift’ eller i afsnit 13 ‘Vind eller forsvind. Vi har fået svar fra Dansk Supermarked’.
Selv om hjemmeside og videoblogs naturligvis også er reklame for firmaet, kan de interessere fagfolk. Både hjemmeside og videokvalitet virker professionel.