Sprogtekniske principper
Teksten i Grønt Miljø holder retstavningen som den fremgår af Retskrivningsordbogen (RO). Den giver dog en vis valgfrihed, bl.a. i brugen af forkortelser og kommaer, og giver heller ikke svar på alt. Derfor denne retningslinie der ikke noget sted går imod RO. Retningslinjen er primært beregnet for redaktionen og korrekturen. Den enkelte skribent behøver ikke at bruge tid på sætte sig ind i den og bruge den.


Forkortes
for eksempel: f.eks. (RO: f.eks., fx)
med mere: m.m. (RO: m.m. - idet mm = milimeter)
med flere: m.fl. (RO: mfl., m.fl.)
det vil sige: dsv. (RO: dvs.)
med videre: mv. (RO: mv., m.v.)
og så videre: osv. (RO: osv.)
blandt andet/blandt andre: bl.a. (RO: bl.a.)
per: pr. (RO: pr.)
et cetera: etc. (RO: etc.)
millioner: mio. (RO: mio.)
milliarder: mia. (RO: mia.)
kroner: kr. (RO: kr.)
procent: pct. (RO: pct.)

Forkortes ikke
i henhold til (RO: i henh. til)
i forhold til (RO: ift., i forh. til)
med hensyn til (RO: mht., m.h.t.)
på grund af (RO: pga., p. gr. af))
cirka (RSO: c., ca.)
jævnfør (RO: jf.)
og andet (RO: o.a.)
ved hjælp af (RO: vha., ved hj. af)
vedrørende (RO: vedr.)
telefon (RO: tlf.)
eventuel (RO: evt.)
henholdsvis (RO: hhv.)
klokken (RO: kl.)
nummer (RO: nr.)
paragraf (RO: par.)
styk, stykke (RO: stk.)
og lignende (RO tillader ikke forkortelse)
omkring (RO tillader ikke forkortelse)
for så vidt (RO tillader ikke forkortelse)
på baggrund af (RO tillader ikke forkortelse)
for så vidt (RO: tillader ikke forkortelse)

Fysisk-matematiske enheder
Kan forkortes, men anvendes da uden punktum. Der anvendes altid mellemrum i forhold til det tal eller ord enheden knytter sig til.
kg (kilogram)
g (gram)
t (ton)
l (liter)
ha (hektar)
hl (hektoliter)
m2 (kvadratmeter)

Nogle enheder bruges med stort i forkortelsen, men med lille når enheden skrives helt ud:
V, volt
A, ampere
Pa, pascal
N, newton.
kW eller kWh (kilowatt-time)

I to situationer bruges forkortelsen:
- Hvor det af sammenhængen kan det være svært at se hvad enheder betyder, skrives enheden helt ud. Det gælder navnlig hvor enheden består et lille enkeltbogstav som l, g og t og indgår i en brødtekst.
- Hvor der er tale om en ualmindelig brugt enhed, f.eks. hektoliter.

Ellers anvendes forkortelsen, og det skal altid ske i formler.

Leksikalske forkortelser
Skrives med småt i henhold til RO. Efter punktum skrives alle bogstaver dog med stort
cd
cv
cpr-nummer
dvd
edb
it
pc
pr-chef
sms
tv
wc

Alle forkortelser er uden mellemrum.

Ikoner
%§@?!$£}=/
Anvendes, men uden mellemrum i forhold det ord eller tal det knytter sig til.

Tal
- Fra 0 til 10 staves tallene ud (nul til ti), ellers skrives tal. F.eks. fem år, en uddannelse fem et halvt år, en femårig, den 34-årige anlægsgartner, 20-årsperioden. Der er dog følgende undtagelser:
- Ved opremsning af flere tal, og det ene skrives detmed tal, skrives dog begge med tal, f.eks. 5 og 11.
- Når der er måleenheder efter tallet, skrives altid tal: 2 point, 2 kg, men to mand.
- Når der er tale om en dato, skrives altid tal. F.eks. 2. august 2007. Måneden skrives med bogstaver, men i grafisk form ændres det til tal, enten 2.8.2007 eller 2/8-2007. Forkortet årstal anføres uden apostrof, 92, ikke ‘92.
- Når tallet er upræcist skrives tallet som ord. F.eks. flere hundrede mand. Det kan da ikke forkortes, f.eks. en halv million kroner.

- Store tal deles med punktummer for hver tre decimaler, dog kun hvis tallet på mindst fem cifre. Altså: 3450, 44.500, 700.000. I grafikker skrives alle tal dog med punktum, f.eks. 2.137.
- Når intervaller skal angives med en streg, anvendes - Telefonnumre angives som udgangspunkt med ét mellemrum, efter de fire første cifre.
- Århundreder skrives som f.eks. 1600-tallet fremfor 17. århundrede. Årtier angive smed aprostrof, f.eks. 1990’erne.

Plantenavne
- På dansk skrives navnet med lille.
- På latin skrives slægtsnavn skrives med stort, artsnavn med lille og sortsnavn med stort og i enkelt citationstegn. F.eks. Fagus sylvativa, bøg.
- Hvor det samme navn gentages kan slægtsnavnet forkortes til forbogstavet, og da uden mellemrum. Betula pendula, B.pendula.
- Latinske navne skrives ikke i kursiv i brødteksten med mindre navnene er altafgørende i sammenhængen. Det botaniske fagsprog praktiserer at skrive i kursiv, men det kan virke som en ubegrundet fremhævelse i brødtekst.

Tegnsætning
Ifølge RO’s 3. udgave, 5. oplag (2006) er det valgfrit om man vil bruge startkomma (komma foran ledsætninger) RO anbefaler at man ikke bruger startkomma. Grønt Miljø følger denne anbefaling. Altså ikke komma foran ledsætninger.

Eksempler hvor startkomma er valgt fra
- Når vi kommer hjem, skal vi se en film i fjernsynet.
- Jeg ringer til dig når jeg kommer hjem.
- Hvem er det der siger noget nu?
- Vi må hellere komme hjem før det bliver for sent.
- Hun sagde at hun ikke kunne komme til middagen.

Navne
- Navne følger almindelig retskrivning og typografi. Der anvendes ikke kursiv, fed skrift, store bogstaver mv. alene med den grund at fremhæve navnet. Store bogstaver - ud over begyndelsesbogstaver - accepteres dog når der er tale om åbenbare forkortelser, f.eks. DSB, NCC og forkortelsen ikke udtales som et ord.
- Skov & Landskab har den regel at de vil have deres navn i kursiv. Andre vil have deres navn i lutter store bogstaver. Man kan forestille sig andre der vil have deres navn i fed, med en særlig farve eller en særlig skrifttype. Al denne slags navnereklame i redaktionel tekst undgås både for at få en rolig typografi og for at undgå at nogle fremhæves på beskostning af andre.
- Særlige navne (bl.a. firmaer/institutioner) angives i øvrigt som angivet i adressen på hjemmesidens forside (eller i hjemmesidens kontakt). F.eks. 3F, Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere KVL), Haveselskabet, IT-Universitetet, Aalborg Universitet.
- Nogle navne er sammensatte med store bogstaver uden mellemrum, f.eks. HedeDanmark, BaneDanmark. Her skrives Hededanmark, Banedanmark.
- Hvis udenlandske stednavne har dansk stavemåde, bruges den danske. F.eks. Hamborg, Malmø, Slesvig-Holsten, Ægypten.
- Hvis udenlandske stednavne har en sproglig tilføjelse, anvendes den enten på originalsproget eller på dansk, ikke i en oversat (engelsk) version. F.eks. Mexico By eller Ciudad de Mexico fremfor Mexico City.
- Navne sammensat med en tilføjelse skrives med stort. F.eks. Øresundsregionen, Vestdanmark.

Historiske epoker
Skrives med lille. F.eks. anden verdenskrig, danmarkshistorien.

Stilistiske valg (GM-regler)
- kommuner og regioner med stort når det står som navn. Københavns Kommune, men Københavns og Århus Kommuner
- forpligte (ikke forpligtige)
- i gang (ikke igang)
- mens (ikke medens)
- om end (ikke omend)
- ressource (ikke resurse)
- selv om (ikke selvom)
- selv samme (ikke selvsamme)
- simpelthen (ikke simpelt hen)
- til fælles (ikke tilfælles)

- ikke flertals-s (engelsk sprogpraksis): 1 ton, 2 ton. Når RO giver valgfri fravælges flertals-s.
- ikke accent (når RO anviser valgfrihed). Accent anvendes kun som hjælpemiddel.
- sammensatte navneord skilles ikke.

Tankestreger
- Når der bruges tankestregen i sætninger, anvendes der korte streger med mellemrum (f.eks. „Når solen skinner - hvilket sjældent sker - må man ud i det fri“). De korte streger bruges af grafiske grunde. Stregen skal ikke fremhæves for meget.
- Tankestreger anvendes i sammensatte ord der der er uvante, svære at læse eller hvor egennavne indgår, f.eks. euro-området, juli-termin, in-ord, GEUS-eksperten). Tankestreger anvendes ikke ved almindeligt sammensatte navneord som f.eks. anlægsgartnermester.

Layout
- Citater anføres med dobbelt citationstegn, ikke med talestreger. „...“
- Enkeltord der citeres anføres dog med enkelt citationstegn. ‘...’
- Titler der skal fremhæves, fremhæves med enkelt citationstegn frem for kursiv.
- Ved interview anføres direkte spørgsmål i kursiv.
- Ejefalds-s eller apostrof: Peters, Lars’, EU’s.
- Efter kolon: med stort ved helsætninger, småt ved ledsætninger eller sætningsdele.
- Punktopstilling: Indledes med småt ved ledsætninger eller sætningsdele (ikke punktum efter), med stort ved helsætninger (med punktum efter).

Redigeres løbende, sidst 22.2.2007.

Søren Holgersen og Birgitte Ivertsen

Supplerende om alfabetisk rækkefølge
især i forhold til navne og Telefon Have & Landskab:
1) Alle indledende forkortelser og initialer ses som ét ord. Det gælder uanset om der punktum eller mellemrum mellem bogstaverne. F.eks. F.eks. BHN Anlægsgartner før B. P. Have.
2) Der begyndes på en frisk alfabetisk orden hver gang et ord slutter. Med andre ord: mellemrum kommer før a (punkt 1 undtaget). F.eks. Niels Thorsen A/S før Nielsens Have. Et sammentrukket navn ses som to ord, f.eks. GreenWork.

Søren Holgersen 6.11.2008