Stockholms grønne frodighed

Stockholm har for længst taget guldmedalje i ‘grøn by’.

Nye boligområder gøres tillokkende med stort tænkte og flot gennemførte designs af grønne og blå rekreative områder. Og politikerne bevilliger uden at ryste på hånden mellem 50.000 og 120.000 svenske kroner. pr. gadetræ. Gamle og mellemaldrende træer langs veje og boulevarder revitaliseres for adskillige millioner. Politikerne vil have en grøn by og de betaler hvad det koster
– når de blot kan se at de får værdi for pengene.

Og man behøver ikke være fagmand for at konstatere at stockholmerne får frodige træer. Flere end i nogen større dansk by. Det var alt sammen tydeligt for en gruppe af danske fagfolk der i september så på træer i den svenske hovedstad.

Som tidligere år havde landskabsarkitekt Henning Looft samlet fagfæller til en faglig ekskursion. I år til misundelsesværdige Stockholm.

Uden jord og med vejsalt
En række indgroede danske dogmer blev udfordret. Chefen for Stockholms vejtræafdeling Björn Embrén fyrede godt op: Vi har ikke jord i vore trægruber. Alt under 2 mm kornstørrelse er forbudt. Vi leder alt vand ned i trægruberne: tagvand, overfladevand og gerne vand fra vejbaner og p-pladser. Forurenende stoffer anser vi ikke for et problem. Vejsaltet ledes også i trægruben. Vi vander tit kun træerne i 1-3 vækstsæsoner efter plantning. Vi har kolossale vækstrater og kun grønne træer.

Som dagen skred frem, og vi fik fremvist den ene succesrige træplantning efter den anden, steg tilliden til Björns udsagn.

Gruber med makadam
I 2003 var Stockholms standardløsning for vejtræer udviklet. Der anlægges sammenhængende trægruber i hele vejens længde med 60-80 cm gartnermakadam i bunden bestående af 90-150 mm knust granit. Der spules muld (siden 2009 biokul) ind i de stampede granitskærver, men aldrig mere end hvad der svarer til 25% af hulrummet for at undgå opfyldning. Det skaber et godt luftskifte og en hurtig afdræning i hele makadammens profil og dermed også et iltrigt jordmiljø hvor salt hurtigt forsvinder. Der spules kun 3-5 cm ad gangen.

Ovenpå gartnermakadammen afsluttes med et udluftningslag af 15-30 cm knust granit uden jord. Sandfangsbrøndene har udluftningshuller i siden ud for udluftningslaget. Slam i brønden tømmes én gang årligt hvorved meget forurening fjernes. Alle lag komprimeres så der efter et geotekstil kan lægges det ønskede toplag.

Vejvand og tagvand ledes via kantsten eller kinnekullerender i fortovet ned i særligt udviklede sandfangsbrønde som via hullerne i toppen fordeler luft og vand ud i trægruben via det jordfrie udluftningslag.

Gartnermakadammens svaghed er normalt at sten optager 70% af plantegrubens volumen, og af dette volumen er der i Stockholm kun 20-25% muld. Hæmmer det ikke væksten? Hvordan kan vandbalancen sikres med så lidt jord?

Svaret synes at være at luften i de mange hulrum er vandmættet. 100% luftfugtighed. Vand kondenseres løbende på stenene, og den usædvanligt høje rodintensitet i gartnermakadammen
sikrer tilsyneladende tilstrækkelig vandoptag fra denne vandfilm.

Man skal også huske at rødder kan udvikle sig og gro i luft hvis blot den relative luftfugtighed er tæt på 100%. En forudsætning er at der i undergrunden eller jorden ved siden af plantegruben findes en vandpulje hvorfra vanddamp løbende kan fordeles i plantegruben. En del af succesen
kan være at alt tilgængeligt overfladevand ledes ned i trægrubernes brønde.

Man skal endvidere huske at træerne af sig selv løbende forøger jordens humusindhold fra døde
finrødder. I grove træk kanman regne med at et 15 meter højt træ tilfører jorden 2-5 kg humus (tørvægt) årligt, alt afhængigt af træets stressniveau og næringsforsyning.

Selve plantehullet afgrænses fra makadammen med en betonkasse. Kassen har store slidser
hvor rødderne kan vokse ud i makadammen. Vi frygtede at slidserne kunne skade større træers rødder ved rodbevægelser i blæsevejr. Denne skepsis blev ikke delt af Björn, men konceptet er også kun 15 år gammelt, så der er endnu ikke praktiske erfaringer med gamle træer i betonkasser.

Der lægges altid tomme rør ned i makadammen for at forebygge senere opgravning ligesom makadammen gødes med langsomt opløselig gødning (osmocote) ved anlæg. Der anvendtes cirka en håndfuld pr. m2.

Figur 4. Det første anlæg med hestekastanje i makadam fra 2004. Foto: Christian Nørgaard Nielsen

Fem cm stammetilvækst
Nærstående foto viser en hestekastanje fra det første anlæg med Stockholm-makadammen i 2004. Disse træer har altså stået 14 år på stedet.

Højden, kronebredden og beløvningen var imponerende. Også stammevækst på cirka 5 cm årligt
har været imponerende og ser ikke ud til at aftage.

Tilvæksten i lind i den danske makadam på Kongens Nytorv nåede kun 3,3 mm årligt.

En af fordelene med makadammen er at den i modsætning til diverse løsninger med plastik-kassetter bedre kan graves op og dækkes til igen ved ledningsarbejder uden at vækstmediet lider alvorlig
skade.

Björn er ligesom artiklens forfatter kritisk over for færdigblandet gartnermakadam fordi fordelingen af muld ikke kan styres. Derved opstår der ofte lommer med komprimeret muld mellem stenene og anaerobe tilstande.

I Stockholm vurderedes behovet for bunddræn fra sted til sted. Overvejende blev der kun lagt bunddræn ved en leret undergrund. Man anvender eksoter uden betænkning. Vi så Betula jacquemontii, Taxus baccata, Thuja plicata, Acer rubrum, Paulownia tomentosa, Metasequoia
glyptostroboides, Koelreuteria paniculata, Robinia pseudoacacia, Gleditsia triacanthos, Gingko biloba, Populus x berolinensis m.fl. Alle som vejtræer.

Biokul erstatter muld
Fra cirka 2009 blev modellen modificeret markant idet jorden i gartnermakadammen blev udskiftet med en blanding af biokul og kompost i forholdet 1:3 eller ren biokul. Igen iblandes maksimalt 20-25 volumenprocent.

Effekten af biokul på jord og plantevækst er stadig ret dårligt undersøgt, især på bytræer. Et nyere væksthusforsøg har dog vist at biokul som topdressing på små træer har markant bedre effekt end
kompost og træflis (Scharenbroch et al. 2013). Den nye praksis i Stockholm lader til at være den mest omfattende afprøvning af biokul i praktisk bytræforvaltning i verden, og tilsyneladende med
fremragende resultater.

Biokul lader til at have flere fordele:

  • Kul er en effektiv kation-bytter og holder derfor godt på næring. Kullet er tilmed ikke følsomt for komprimering og vejsalt. Det er ler og silt.
  • Kul er mindre følsomt overfor vandstuvning end humus som kan danne gifte organiske forbindelser i anaerobt miljø.
  • Kul vil antageligt tilbageholde især tungmetaller i plantegruben. Ved stor belastning lægges et 5 cm tykt dækkende bundlag af ikke-gødet biokul til tilbageholdelse og neutralisering af forurening.
  • I modsætning til organisk materiale nedbrydes biokul ekstremt langsomt. Biokul bevarer antageligt sine fysiske og kemiske egenskaber i hundreder af år.
  • Biokul lader til at fremme mykorrhiza i rodrummet. Effekten er måske koblet med det rige luftskifte og nedskylning af vand i makadammen. Biokul som er fremstillet af organisk affald fra byernes træer og buske, bidrager til at binde og oplagre kulstof.

Der anvendes ikke traditionelt milebrændt trækul, men biokul som fremstilles af organisk affald fra genbrugsplader. Det giver mening fordi genbrugspladserne ikke har fuld afsætning for den fremstillede kompost. Desuden fremstilles biokullet ved fjernvarmeværker så energien fra biokulproduktionen anvendes i fjernvarmeværket.

Produktionen af biokul må derfor skønnes at være bæredygtig. Der kunne måske etableres samarbejder mellem grønne forvaltninger og forbrændingsanlæg om bedre udnyttelse af byernes
affald.

Tilsyn med anlægsarbejdet
Björn Embrén fremhævede vigtigheden af tilsyn med entreprenørernes arbejde. Hertil råder afdelingen over erfarne kontrollører som intensivt fører tilsyn med arbejdet. Dette tilsyn kan mange danske kommuner lære noget af.

Samtidig blev kravene til entreprenørerne håndhævet ret konsekvent så man udelukkede
de leverandører som én gang tidligere havde leveret dårligt arbejde. På Eastmannsvägen blev vi præsenteret for vitalitetsforskelle som ifølge Embrén hang sammen med om der var tilsyn eller ej.
Revitalisering af træer

Den store succes med sammenhængende trægruber opbygget af makadam har medført at man nu også gennemfører omfattende revitaliseringsprojekter med udskiftning af jord til 60-70 cm dybde med makadam. Det gennemføres især på grønne pladser, ved historiske alléer og ved værdifulde ældre trærækker. Igen er pointen at udskiftning af ilt og CO2 i jorden er den vigtigste faktor for bytræernes rødder.

I et villakvarter så vi en imponerende vækstrespons på lind, magnolie og kirsebær efter udskiftning af den gamle (antageligt komprimerede) jord med granit/biokul blandingen fra foråret 2017. Nogle af træerne var samtidigt kraftigt beskåret. Efter én vækstsæson med luft om rødderne havde trækronerne fået en god grøn farve og imponerende skudvækst.

I større afstand fra træerne fjernes den gamle jord med gravemaskiner. Tæt på træerne bruges trykluft og luftsug.

Er dybt imponeret
Man kan ikke være andet end dybt imponeret over Stockholm-modellen. Björn Embrén efterlader en fantastisk faglig arv. Ikke bare til Stockholm, men til hele Nordeuropa. Modellen fortjener omfattende praktisk afprøvning i Danmark.

I dansk perspektiv er der dog enkelte spørgsmål:

  • Hvor stort er vinterens saltforbrug pr. m2 i danske byer? Måske større end i Stockholm fordi den danske vinter har flere spring henover 0 grader.
  • Kan vi bruge danske grusgravsmaterialer i stedet for importeret knust granit?
  • Biokul har meget høje C/Nværdier, altså meget lidt kvælstof. Stockholm bruger derfor næringsberiget biokul. Skal der eftergødes efter 10, 20 eller 30 år? Og hvordan?
  • Kan biokul anvendes i kobling med de mere robuste FLLbytræjorder? (se GM 10/2015)

Vi kender endnu ikke den langsigtede tilvækst i strukturjord med biokul. Dertil er de svenske erfaringer for korte. Men set i lyset af gennemsnitlig dansk praksis er der ingen grund til at tøve med en praktisk test i danske byer.

Der er meget andet at lære af Stockholms bytræforvaltning. Det grundige tilsyn er f.eks. noget der forsømmes groft i mange danske kommuner. Endvidere kan man lære meget af den løbende tilvækstregistrering som blev sat i system omkring 2012. Det sikrer en hurtig dokumentation af hvad der virker. ❏

LITTERATUR
Scharenbroch, B.C, Meza E.N, Catania M, and Fite K. (2013): Biochar and Biosolids Increase Tree Growth and Improve Soil Quality for Urban Landscapes. Journal of Environmental Quality, Technical Reports. 14p Bühler O, Ingerslev M, Skov S, Skov E, Thomsen I.M, Nielsen CN, Kristoffersen P (2017): Tree development in structural soil – an empirical belowground in-situ study of urban trees in Copenhagen, Denmark. Plant Soil, vol 413. p29-44.
Stockholm-modellen er delvis beskrevet i en svensk håndbog der kan hentes på skovbykon.dk (under artikler).

REJSEGRUPPEN
Rejsen fandt sted i august. Deltagerne var Christian Nørgård Nielsen, Rita Larsen, Kim Tang, Henning Looft, Lars Knudsen, Svend Andersen og Mogens Bundgaard

SKRIBENT
Christian Nørgård Nielsen er dr.agro., cand.silv. og træfaglig rådgiver i Skovbykon (skovbykon.dk)