Samarbejde får sten til at cirkulere

RECIRKULERING. InnoByg viser med to cases, at anlægs- og byggematerialer kan genbruges, men at det kræver tværfagligt samarbejde

En del af bygge- og anlægs­bran­chens cirkulære omstilling er at recirkulere kasseret sand, sten, beton og tegl. Der er masser af det fra nedriv­nin­ger, renoveringer og an­lægs­abejde, og det skal genbruges så meget og så godt som muligt. Kan man f.eks. genbruge kasseret stabilgrus som ny sta­bilgrus samme sted, er dét det bedste, også fordi man derved sparer på de begrænsede naturlige grusgravressourcer og sænker CO2-aftrykket på grund af reduceret transport.

Forudsætningen for mere cirkulær omstillling i anlægsarbejdet er at inddrage flere faggrupper og brede kompetencer i processen.

Det lyder meget godt, og faktisk kan det også lade sig gøre i praksis. Men forudsætningen er at man inddrager flere faggrupper og bredere kompetencer i processen. Både når man vil genbru­ge ma­teri­aler på byggepladsen, og når man arbejder med cirkulær omstilling i det hele taget.

Det fremgår af det nyligt afsluttede projekt ‘Fra bygge­af­fald til ressource’ der blev udført som et såkaldt spirepro­jekt hos innovationsnetværket InnoByg. Her så man nærmere på to cases med genbrug af henholdsvis stabilgrus samt af beton og tegl. Og dermed „pege på nye løsninger som kan sikre at vi reducerer vores forbrug af primære råstoffer i fremtiden,“ som pro­­­jektle­der Thilde Fruer­gaard Astrup forklarer. Hun er fra Teknologisk Institut, en af projektets fem parter der også omfattede Lytt Architecture, Malmos, Out of Office Achitecture og Norre­co. Projektet er også mundet ud i konkrete produkter som netop Norreco arbejder videre med.

Flere slags barrierer

De to cases var meget forskellige hvad angik barrierer og løsningsmodeller. Men én ting havde de til fælles: For at lykkes med nye løsninger var det nødvendigt med et bredt samarbejde mellem forskellige faggrupper. Ligesom det hold der udførte projektet.

Dermed kommer en række kompetencer i spil som kunne bidrage med viden inden for alt fra materialeegen­skaber til affaldshåndtering, behand­lingsteknologier, udformning af udbud for an­lægs­projekter og praktisk erfaring med anlægsarbejder.

Et andet vigtigt punkt i projektet var afdækning af lovgivning og standarder som kan være en hæmsko og derfor kræver indsigt i både tekniske og juridiske krav.

Standarder­ne  er baseret på nye materialer, f.eks. fra grus­gravene, og det betyder at genbrugsmate­rialerne ikke nødvendigvis kan holde standarderne. Det bliver ikke bed­re af at det opgrave­de materiale på stedet kan være meget blandet (skærver, stabilgrus, afretningsgrus mv.) på grund af gentagne opgravninger. Det kan så tvivl om egenskaberne til bæreevne, komprimering mv. og medføre et ansvar ingen vil tage. Og så kan valget derfor falde på de nye materialer.

Opgravning i Hestemøllestræde hvor asfaltoverfladen skulle ændres til brosten. Der var ikke meget stabilgrus, kun i en smal rende over en ledningsgrav. Desuden var der over nogle kabler indbygget genbrugsbeton som bærelag. Det øvrige bærelag bestod mest af et mørkt sandet materiale blandet med sten. Foto: Henrik Dixen Dausell, Lytt Architechture.

Case om stabilgrus

I den ene case blev det undersøgt hvad det kræver at genindbygge opgravet stabilgrus i stedet for at transportere det bort og anvende det som f.eks. fyldmateriale i andre projekter. Casen tog udgangspunkt i et anlægsarbejde i Hestemøllestræde i Helsingør.

Casen viser at flere barrierer skal overvindes hvis den nuværende praksis med at anvende ny stabilgrus skal ændres så flere opgravede materialer genbruges i stedet for at blive kørt bort. Til barriererne hører byggepladslogistik, normer, økonomi, tid, udbudsprojek­tets indhold og den menneskelige faktor. Casen er også et eksempel på at det ik­ke nødvendigvis er dyrere at genbruge frem for at bruge nye materialer hvilket ellers ofte kan være tilfældet. Den gode økonomi i det aktuelle eksempel skyldes især mindre transportomkostninger.

Man havde lavet prøvegrav­nin­ger og -boringer for at se hvor meget stabilgrus der egentligt var i befæstelsen, men da det kom til stykket, var der ikke ret meget. Det blev derfor besluttet ikke at genbruge stabilgruset som bærelag på stedet. Det måtte i stedet indgå i andre mindre lødige produkter.

Det anbefales derfor at man i andre lignende projekter udfører prøvegrav­nin­ger nok til at få et repræsentativt billede af befæstelsens opbygning. Man bemærker også at der i ældre befæstelser ikke er ‘genanvendelige’ forekomster af stabilt grus med mindre bærelaget på et tidspunkt har været fornyet.

Mellem Hestemøllestrædes nye brosten er der også afprøvet et genbrugsprodukt som sætte- og fugemateriale der kan holde normenes regler for afretningsgrus, bl.a. at der højst må være 30% uknuste korn. Den brugte blanding kom til at bestå af 70% knust beton i fraktionen 0/4 mm og – for at holde kornkurvekravet –  30% granit i 2/8 mm fraktion. Materialet er indbygget i tre testfelter i gaden, men der er ikke nogen vurdering af materialets egnethed i rapporten.

Test af toplag i 0/4 mm hos Malmos Landskaber. Lagtykkelsen er cirka 4 cm. De fire felter er fra højre: Først den udvalgte blanding knust af tegl og knust beton (50/50). Derefter knust tegl med perlesten (80/20). Derefter knust beton. Bagerst knust tegl. I kanten slotsgrus. Generelt har resultaterne været positive, lød bedømmelsen før vinteren satte ind. Foto: Martin Hedevang Andersen ORCA – Cirkulær Landskabsarkitektur.

Case om beton og tegl

I den anden case blev det undersøgt hvordan beton og tegl fra nedrivning af bygninger kan anvendes i anlægs- og landskabsarbejder. Her var fokus dog på restprodukter da en stor del af affaldet af nedknust beton og tegl i forvejen anvendes i ubundne bærelag. Til gengæld måtte restproduk­terne godt bruges på en synlig måde for at øge bevidstheden om genbrugsmaterialer.

Derfor blev restprodukterne brugt til at fremstille et produkt til toplag på stier. Det blev fremstillet med fire blandinger af knust beton og tegl, især med henblik på det æstetiske. Blandingen af 50% tegl og 50% beton blev bedømt til at have størst potentiale. Farven ‘forekommer varm uden at synes alt for rød’ som det står i rapporten.

Testfelterne blev etableret i august 2020 og er siden bedømt tre gange. Farverne er falmet lidt, men generelt har resultaterne været positive. „Det vurderes umiddelbart at der findes et stort potentiale for brugen af nedknust beton og tegl som stimateriale,“ hedder det i rapporten hvor det samtidig bemærkes at test­pe­rio­den hidtil havde været ret varm og tør og at materialer­ne endnu ikke havde været udsat for frost. Tegl er et porøst materiale der let kan påvirkes af frost og tø.

En vigtig lære af denne case er at man skal være opmærksom på lovgivningen når man  genanvendte materialer i stedet for traditionelle råstoffer. De nedknuste materialer anses nemlig som udgangspunkt for affald. Det kan betyde at man skal have tilladelse til at bru­ge materialerne med mindre man kan kan godtgøre at de er sorterede og uforurenede. Og det kan variere fra kommune til kommune hvilken dokumentation der kræves.

Faldende CO2-aftryk

Ud over at give løsninger til at spare på knappe ikke fornybare råstoffer, havde projektet også til formål at opgøre CO2-aftrykket forbundet med anlægsarbejderne i de to cases.

I begge cases blev CO2-aftrykket opgjort for to situationer. Ved  ‘business as usual’ hvor der anvendes nye råstoffer som sand, sten og grus i anlægsarbejder­ne. Og hvor man anvender genbrugte af­faldsmaterialer.

Begge cases viser at genbrug giver CO2-besparelser. Det skyldes i høj grad transporten idet energiforbruget til at nedknu­se beton og tegl ikke er meget forskelligt fra at udvin­de sand og grus i grusgraven. Man må derfor ikke flytte materialerne for langt, for så forsvinder CO2-besparelsen.

Stopper ikke her

Selv om projektet nu er afsluttet, så stopper udviklingsarbejdet ikke. Teknologisk Institut skal de næste fire år udvik­le ny viden og teknologi inden for bæredygtige byggematerialer via en såkaldt resultatkon­trakt indgået med Uddannelses- og Forsk­ningsministeriet.

Her tager Teknologisk Institut viden fra spireprojektet med. En af delaktiviteterne i det nye projekt er nemlig dokumentation af bæredygtighed, herunder CO2-beregninger for genbrug af bygge- og anlægsaffald.

Norreco og Malmos arbejder også videre med produkterne, herunder en blanding af tegl og små gra­nitskærver der måske kan få egenskaber som Slotsgrus.

KILDE
Thilde Fruergaard Astrup, Anke Obe­render, Henruk Dixen Dausell, Torben Møbjerg, Per Malmos, Martin Hedevang Andersen, Peter Arevad (2020): Fra byggeaffald til ressource – et In­noByg spireprojekt. Innovati­ons­net­værket for bæredygtigt byggeri.