Planter som værktøj i regnhåndtering

AFLØB. Planter bidrager til klimatilpasningen gennem kildekontrol og forbedring af LAR’s hydrauliske funktion, men er også med til at forbedre lokalklimaet og støtte biodiversiteten

Planter kan forbedre klimatil­pasning, æstetisk som funktionelt. Det batter især at afstrømningen fra byens plan­tedækkede arealer sænkes, ofte til nul fordi planter­ne optager og fordamper vand.

Desuden kan planter få LAR-anlæg til at virke bedre: Deres rødder kan gøre kompakt jord mere porøs og mindske forsumpning, tilklog­ning, erosi­on. Og de skaber LAR-anlæggets natur – hvis altså planter­ne passer til stedet og derfor trives. Det fremgår af Marina Bergen Jensens videnblade om planter i regnvandshåndte­ringen fra 2021.

Reducerer afstrømning

Med planter kan man mindske den samlede afstrømning der skal håndteres med bl.a. LAR (kil­dekontrol). I byen kan især træer bidrage med inter­cepti­on (den regn kro­ner­ne tilbageholder og fordamper). Den øvrige nedbør drypper gennem kronen eller løber langs grenene mod stamme eller kro­nekant afhængigt af den vej grenene peger.

Interceptionen afhænger af vegetation, vind mv. I et studie med birk og fyr i Slovenien var interceptionen 25-50% af årsnedbøren og i snit 4-6 mm pr. hændelse, størst for nåletræer.

For at optimere kildekon­trol­ anbefales arter med store kroner, lang vækstsæson og ger­ne stedsegrønne. Gen­nemdryp og stammened­løb bør dirigeres ned i plantehullet, f.eks. ved at sænke plantearealet få cm i terrænet. Grønne tage og andre grønne overflader bidrager og­så til kildekontrol.

Forbedrer nedsivning

Vegetation kan også øge LAR-anlæggets hydrauliske ledningsevne (nedsivning) når rødderne efterlader porer vandet kan løbe i. Nogle arter danner et tæt, fint rodnet. Andre har fær­re, kraftige­re rødder. Nogle har overfladiske rødder, andre når meter ned. Det kan indgå i plante­valget.

Er jorden komprimeret, kan planter bidrage til at løsne den, typisk med efterafgrøder kendt fra landbruget. Når rødderne dør, efterlades desuden porer i jorden. For vejbede til vejvand bør man dog undgå sto­re porer så vandet ikke passerer rensemediet for hurtigt. Her bør derfor bruges planter med trævlerødder.

Forebygger forsumpning

Vegetation bevarer saftspæn­dingen med vand der suges op fra jorden. Det meste fordam­per i bladenes spal­te­åbnin­ger der må være åbne for at planten kan optage CO2 fra luften. Dette vandtab, trans­pirati­on, udnyttes i LAR-anlæg hvor planternes vandforbrug kan sænke grundvandspejlet lokalt og forebygge forsumpning.

Med de rigtige planter er LAR dermed muligt selv hvor der er tendens til vintersump. Det er en fordel hvis vegetati­onen er vind- og soleks­pone­ret og har så stor en eksponeret overfla­de som mulig, så man opnår ’tørre­snoreffekt’.

Jo større planter, jo bed­re, for jo me­re vand fordam­pes. Store planter kan desuden hente vandet op dybere fra. Det er en fordel at bru­ge løvplanter med lang vækstsæson. Skal fordampningen optime­res, skal rødderne have frit spil, så det taler imod regn­skassetter og membraner.

Modvirker tilklogning

Regnafstrømning transporterer sediment og blade der kan samles på jorden og hæm­me nedsivningen. Det kan modvirkes af rødder der er med til at skabe en struktur af aggre­ga­ter der gør jorden me­re porøs. Det er især græsser gode til. Deres trevlerødder kan løfte plantens vækstpunkt i takt med aflejringen og samle små partikler til aggregater. Samtidig nedbrydes årligt de gamle rødder og efterlader porer.

I nedsivningsanlæg følger vandet tit en bestemt vej, ofte med erosion ved indløbet. Det kan dæmpes af et plan­te­dæk­ke hvis rødder ar­merer jorden. Det bør væ­re etableret før vand til­ledes første gang. Bedst er dæk­kende planter med et tæt trevle­rodsnet, især græs. Buske med kraftige stauder imellem kan også bruges.

Andre gevinster

Vegetation kan køle byen gennem fordampning og skygge. Når vegetationen transpirerer, indbygges varmen i vanddam­pen. Jo større overflader der dækkes af grønt, jo bedre. Ba­re vegetationen får vand nok. Derfor skal regnaf­strøm­ning først tilbydes vækstjorden eller et magasin før over­skyden­de vand ledes væk.

LAR er et godt grundlag for mere natur. Variation er afgørende for biodiversiteten fordi der opstår flest levesteder. Der bør vælges hjemmehørende træer og buske (plan­te­valg.dk) suppleret af lavere vegetation. Ter­ræn­va­riation, sten- og grus­ma­te­ria­ler, lys-skygge, næ­rings- og fugtig­hedsfor­skelle støtter også biodiversiteten.

Grønne tage har en påvist støjdæmpende effekt. En ny mulighed er ‘Den Grøn­ne Kli­maskærm’, et lodret be­plan­tet LAR-anlæg der af­dam­per vandet, men også dæmper støj.

Til grønne tage

Et grønt tag bidrager til kildekontrol, uanset vegetationen, da det mest er substratet der holder på nedbøren. Man kan derfor vælge frit mellem sukkulenter, mosser, græsser og stauder uden at LAR-funktionen ændres nævneværdigt. Jo tykkere substrat, desto mere vand kan det hol­de tilbage, men kun til cirka 25 cm tykkelse da tykkere lag tit ikke kan nå at tørre før næste regn. Et tykt lag muliggør også planter med stor biomasse og lang vækstsæson. Det er godt for biodiversiteten at sub­stratets tykkelse varierer og vegetationen selv indfinder sig.

Til regnbede

Planter i regnbede skal tåle meget våde forhold og ofte og­så meget tørre. Sammenlignet med andre bede får et regnbed 10-20 gange mere vand. Er jorden under vækstlaget udskiftet med grus eller kassetter, har regnbedet samtidig mindre vandholdende evne og sværere ved at støtte plan­te­væksten i tørke.

Bedet fyldes kun til randen ved den dimen­sionsgivende regn (f.eks. 5 års-hændelse). Derfor opstår der fugtigheds­for­skelle hvor tørkeelskende arter trives bedst i kanten og fugtelskende arter trives bedst i bunden der altid får vand.

Hvor der er tendens til højtstående grundvand, bør man vælge løvtræer og store buske med lang vækstsæson der kan sikre en ordentlig optørring og tolererer stående vand. Det gør især arter som gråel, rødel, dunbirk, sel­jepil, gråpil, båndpil, hvidpil, tørst og alm. hæg.

Til våde bassiner

Et vådt bassin har et permanent vådt volumen der er med til at rense regnaf­strømnin­gen, og et dynamisk volumen der fyldes helt eller delvist op under regn og sikrer langsom udledning til recipient. De sto­re udsving i vanddybden gør det svært for vandplanter med flydeblade. Jo fladere et vådt bassin kan anlægges, jo mindre udsving bliver der i vanddybden, men det fylder mere.

Jo stejlere kanter, desto mindre areal kræves for at levere det ønskede forsinkelsesvolu­men, men brinken bliver smal uden meget plads til vegetati­on. Plantemæssigt set er de bedste våde bassiner derfor lavvandede med lav hældning på kanterne.

Man kan lade naturen invadere selv. Eller man kan sprede frø hvilket er næstbil­ligst. Har man travlt med at få anlægget til at se færdigt ud, kan man udlægge vegetationsmåtter eller plante med f.eks. plugplanter.

Planter til trug

Et trug er en lavning der minder om et regnbed, men anlægges typisk langs stier og veje som en flad grøft. Tit ønskes plæ­negræs, men hvis driften tillader, kan man lige så godt vælge stauder og lave buske, f.eks. til bunddække.

Hvis truget anlægges på lerjord, vil græsfrø udviklet til fugtige jordbundsforhold trives bedst. I trug på sandjord – eller som er forsynet med en grusrende eller regnvandskas­setter under vækstlaget – vil frø til tørre områder trives bedst. Samme overvejelser kan gøres for stauder og buske.

Klar med en plan B

I de første år efter tilplantning af et LAR-anlæg er kan nogle planter mistri­ves og dø. Måske blev vækstkårene ikke helt som forudset, måske var konkurrencen fra andre planter for stor. Der anbefales løben­de at teste nye plantearter hvis de første er gået ud. Det er bedre end at fastholde de projekterede. Man kan og­så plan­t­e eller så lidt forskelligt og fjer­ne dem der mistrives, så de andre kan brede sig.