DEMOAREALER. HL21 gav fin mulighed for at sammenligne etablering og drift
Vi er ikke forvænt med demonstrationer af dyrkning og vækst i planteetableringen. Det koster tid, plads og penge. Så meget desto bedre er det at Have & Landskab kan vise noget sammen med fagets forskere. Og det var et godt indslag med grundige plancher.
Etablering af blomsterenge blev demonstreret med fire frøblandinger. Tilsvarende var der fire plænegræsblandinger som endda blev klippet på fire forskellige måder. I et særligt område blev det demonstreret hvordan successioner fra blomsterfrø udvikler sig når de sås i jordbund af forskellig type og driftes lidt forskelligt.
Det er den slags vi kan bruge, og som der burde være mange flere af i hele landet. Vi kunne komme langt ved at sætte en brøkdel af driftsbudgetterne til udvikling. Det kunne spare meget fordi anlæg og drift så ville hvile på et større erfaringsgrundlag.
Demonstrationerne viste dog også at én vækstsæson ikke er noget særligt, især ikke når jordbund, klima og drift skaber forskelle der slører sammenligningsgrundlaget.
Blomsterenge
De fire blandinger der var sået, var ikke ret forskellige. Der var forskelle i indhold af etårige, toårige og flerårige urter, men ellers er det ofte med udgangspunkt i jordbundstypen at blandinger sammensættes.
I demoområdet kunne man i stedet iagttage noget der spiller en helt afgørende rolle. De to felter på den højereliggende, tørre og tilsyneladende ret ukrudtsfri jord havde en meget vellykket etablering og et fint udtryk. Det var ikke tilfældet på de to lavest liggende felter, men det havde næppe noget med frøblandingerne at gøre. De lavtliggende områder var mere fugtige, nok mere næringsrige og havde store bestande af agertidsel og kvik. Her kunne det såede ikke komme til. Læren må være at etablering af blomsterenge skal ske på jord hvor konkurrencen fra grådigt rodukrudt er elimineret. Den erfaring er der sikkert flere der har gjort.
Nu kunne det være interessant hvad man så kan gøre, for et område domineret af agertidsel og kvik er ikke ret interessant og slet ikke i et bymiljø eller boligområde.
Demoarealerne var sået tæt og sikkert med de frømængder pr. m2 som leverandørerne angiver. Planterne stod tæt og alle i en højde på 50-60 cm. Herved bliver arealet næsten utilgængeligt og uden højdevariation. De lave urter var ikke at se, og de høje var lange og ranglede i deres vækst. Jeg ville gerne kunne se hvad forskellige udsædsmængder kunne betyde for oplevelsen.
Jeg talte med flere af leverandørerne om frøhøst. Der var kunder der lagde vægt på hvor frøene er fra, f.eks. om de var danske, såkaldt hjemmehørende. Hvis man søger stor biodiversitet, bør man måske ikke være så kritisk med det genetiske ophav. Med klimaforandringer og ønsket om stor biodiversitet er det formentlig interessant at blande gener inden for arterne for at sikre større robusthed og tolerance over for klimaforhold.
Jeg håber at man til Have & Landskab i 2023 fortsætter med demonstrationerne og viser forskellige muligheder både med etablering og med drift og udvikling af blomsterengene, også hvis kvikgræs og agertidsel er til stede.
Græsplæner
Ligesom for blomsterengene havde de fire leverandører leveret hver deres bud på en egnet plænegræsblanding til stedet. Græsset var sået i år og var ikke helt etableret, og sporene efter gittertromlen var stadigt synlige. Men bedømt på 3-4 måneders vækst kunne jeg ikke se forskel. Min konklusion er at græsblandingerne alle har høj og ret ens kvalitet. Det ville jeg også forvente.
Arealerne var klippede med fire forskellige maskiner og i to højder. Det medførte til gengæld større forskelle. Hvor der var brugt størst klippehøjde og slagle- eller rotorklipper var græsset mørkest i tonen og virkede mest frodigt. Cylinderklipperen klippede lidt lavere hvilket medførte en lysere farve i græsset. Hvor der var helt tætklippet med robotklipper, var græsset lysest.
Om det forbliver sådan efter at plænerne er helt etablerede og måske tilført gødning, bliver interessant at se. Her og nu kunne man bare konstatere at der er nogle forskelle som måske ikke er der når plænerne er veletablerede.
Fra græs til blomstereng
En spændende demonstration var fire felter der viste hvad man ofte taler om når man anlægger en blomstereng eller omdanner et græsareal til blomstereng. Metoderne var et lag grus man sår i, såning i råjord uden muld, såning i muldjord og ingen såning. Som erfaret i frøblandingsdemonstrationen skal jorden være fri for kvik, agertidsler og lignende. Det var den stort set i demonstrationsarealet, men på denne bestemte dag i august kunne man kun konstatere visse mindre forskelle. Den parcel der skilte sig mest ud, var den med såning i 10 cm grus. Plantedækket var ikke så tæt som i de andre, og agertidslerne var få, men flest her. Parcellen uden såning indeholdt ikke helt så mange blomster, men det lagde man ikke så meget mærke til medmindre man kiggede nøje efter. Kamille og andre urter fra frøbanken i jorden var talrigt til stede i alle felter, og det var mest på de viste fotos fra medio juni at forskellene mellem felterne kunne ses.
Sådan et testareal bør nok først vurderes efter nogle år. Det er jo meningen med den slags anlæg at de er flerårige, og de skal jo helst være attraktive i en lille årrække. Så vi får se. Vurderet i august 2021 var der ikke særlige forskelle og hvis jorden ikke har rodukrudt, ser anlægsformen ikke ud til at medføre større forskelle, bl.a. fordi urterne fra jordens frøbank betyder en del. I modsætning til de fire demofelter med blomstereng var det dejligt at planterne ikke var høje. Et lavt tæppe virker bedre end kun høje urter.