Ny designmodel åbner naturen for alle

TILGÆNGELIGHED. De færreste grønne anlæg bliver designet som folk med bevægelseshandikap ønsker. Det vil ny ph.d. og forsøgsanlæg i Arboretet gøre op med.

Omkring 300.000 danskere har et bevægelseshandi­cap hvor en vifte af fysiske, mentale og sociale barrierer gør mange af dem til ufrivillige indemenne­sker. Hvordan man nedbryder disse barrierer og får den forskelligartede gruppe ud i naturen, er om­drej­ningspunktet for en ny ph.d. fra Københavns Universitet og et konkret forsøgsanlæg der skal etableres i Arboretet i 2022. Og udgangspunktet er vel at mærke ikke alene lovkrav.

Ph.d.ens kerne er en videnbaseret model til at træffe bedre beslutninger om design i det daglige. Den har også været udgangspunktet for det kommende forsøgsanlæg, forklarer ph.d.ens forfatter, landskabsarkitekt Marie Christof­fersen Gramkow.

Det er vigtigt også at have fokus på driften. Manglende opmærksomhed skaber ofte barrierer så adgangen til naturen spærres for folk med f.eks. rollator eller gangstativ. Her er en eroderede overgang til broen et problem. Foto: Ulrika K. Stigsdotter.

„Modellen går et lag dybere ved at sætte målgruppen og deres specifikke behov i centrum. Det gør man også i en almindelig designproces, men ofte vil man blot skitsere én målgruppe, og så kan der væ­re tendens til at overse hvor heterogen en målgruppe med bevægelseshandicap faktisk er. Vi designer som oftest anlæg til gennemsnitsmenne­sket, og så ender det i realiteten med at en stor gruppe ikke får adgang til naturen,“ forklarer hun.

Giv mig nu chancen

Det kommende forsøgsanlæg hedder Move Green Lab og bygger ligesom ph.d.’en videre på pilotprojektet ‘Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap’ fra 2016-2017. Her stod det klart at den nuværende tilgang til kan have ret voldsomme konsekvenser.

„Når du kommer væk fra statistikkerne, og får talt med folk og får sat ord og følelser på, er det tydeligt at det er et meget vigtigt og overset område. Eksempelvis fortæller folk – som før har været velgående, men senere i livet har fået et bevægelseshandi­cap – at naturen ikke er for dem længere. Og vi ved at dem som klarer sig dårligst på snart sagt alle sundhedspara­metre, er dem som ikke kommer ud i naturen,“ fortæller Ulrika K. Stigsdotter der står i spidsen for Move Green Lab. Hun er professor i landskabs­arkitek­tur med speciale i Health Design på Københavns Universitet.

Undersøgelserne har bl.a. vist at folk med bevægelseshandicap er dem der bruger naturen absolut mindst selv om de i gennemsnit bor tættere på naturen end resten af befolkningen. Men de få na­turbesøg skyldes ikke manglende lyst. Tværtimod er der en lang række barrierer som tilsammen gør at et besøg i naturen kan virke uoverskue­ligt. Og nogle af barriererne, som både pilotprojektet og Marie C. Gramkow har identificeret, er i nogle tilfælde skabt af misforståede hensyn.

„Når du har et bevægelseshandikap og skal ud i naturen, er du tit henvist til en tydelig handicapsti som adskiller sig fra de andre stier. Måske er den hævet og har et andet underlag og uden forhindringer, og det betyder både at de kan føle sig udstillet, men også at de får en helt anden naturoplevelse end vi andre får,“ fortæller Ulrika K. Stigsdotter.

I workshops og inter­views med målgruppens deltagere var det også tydeligt at de har lyst til at væ­re i naturen og at komme helt tæt på naturen, skovbunden og vandet, tætte­re end handicapstien gør det muligt. Som en af borgere sagde: „Giv mig nu chancen for at komme off track. Og hvis jeg sidder fast, skal jeg nok ringe. Vi er så beskyttede hele tiden.“

En lose-lose-situation

Foruden de rent fysiske barrierer er følelsen af at blive udstillet som handicappet også en stor mental barriere for mange mennesker med bevæ­gelseshandicap, og den bliver der som udgangspunkt ikke taget højde for i den daglige designpraksis herhjemme, fortæller Marie C. Gramkow der som en del af sin afhandling har undersøgt hvordan danske landskabsarkitekter arbejder med tilgængelighed.

„Det er tydeligt at de er en smule udfordret af at tilgæn­gelighed er blevet et teknisk forhold på linje med eksempelvis brandsikkerhed. Enten er det noget der figurerer i en tjekliste tidligt i projektet, eller det bliver koblet på senere, men det er sjældent en væsentlig prioritering. Det er mere en form for benspænd som ligger i bygningsregula­ti­vet og bliver ikke brugt aktivt som en del af designet. Det skaber en lose-lose-situation hvor landskabsarkitek­terne ik­ke føler at de kan lykkes med at skabe det gode, æstetiske design, og brugerne samtidig føler sig generet ved at være henvist til en særlig teknisk løsning mens de ser andre bevæge sig frit i naturen,“ understreger Maria C. Gramkow.  Hun håber derfor at resultaterne fra de forskellige dele af Move Green Lab-projektet med tiden vil få landskabsarki­tekterne til at arbejde lige så centralt med tilgængelighed i designprocessen som det i de seneste år er sket med LAR, klimasikring, biodiversitet og terrorsikkerhed.

På en af mange studieture besøgte forskerne bl.a. Dutton Brook Trail i Boston hvor man har arbejdet med at lade terræn og træers placering styre træstiens retning og placering. Foto: Ulrika K. Stigsdotter.

Helt tilgængelig model

Fremover bliver det lettere for landskabsarkitekterne at designe udeanlæg som rammer plet i forhold til målgruppen med bevægelseshandicap. Den centrale model i Marie C. Gram­kows ph.d. er beskrevet i artiklen ‘From Evidence to Design Solution – On How to Handle Evidence in the Design Process of Sustainable Acces­sible and Health Promoting Landscapes’, og alle er mere end velkomne til at ringe, understreger Marie C. Gramkow.

Modellen består af fire trin: indsamling af evidens, programmering, design og evaluering . Heraf er især det første og det sidste trin nedpriori­te­ret i den gængse landskabsdesignpraksis.

„Men de to elementer er helt afgørende hvis man vil sikre at man opnår det med stedet som man gerne vil,“ forklarer Gramkow. Hvis man tager udgangspunkt i et gennemsnitsmenneske og derefter tilføjer tilgængelighedsløsnin­ger som ramper og stier efter forskrifterne, så risikerer man at lave et anlæg som blokerer for at en stor gruppe borgere kan benytte området fordi deres behov og ønsker er vidt forskellige. Man er også nødt til at vende tilbage og evaluere hvordan det færdige anlæg anvendes og fungerer.

„Man skal tale med bruger­ne og tage ud og kigge selv, for det er ikke nok at designe det perfekte anlæg hjemme på tegnestuen,“ understreger Marie C. Gramkow.

Off track i Arboretet

Næste år står Move Green Lab ifølge planen klar, og her vil både fagfolk og folk med be­vægelseshandicap opleve hvor­dan et grønt anlæg kan tage sig ud når det tager udgangspunkt i målgruppens dokumenterede ønsker og behov i stedet for kun lovkrav.

Det udvalgte område har masser af vand i form af to søer og et moseområde og indeholder også et terrænfald på 4,5 meter. Altså ikke naturomgivelser man traditionelt forventer at møde folk med bevægelseshandicap i. Til gengæld rummer det den slags ‘ægte’ naturoplevelser som målgruppen efterspørger iføl­ge ph.d.en der er baseret på littteratur, workshops og in­terviews.

Dermed var det et spørgsmål om at gøre disse oplevelse tilgængelige for målgruppen i en proces der gik fra videnskab til generelle designkrite­rier og videre til designløsnin­ger. Og det har været en øjenåbner, fortæller Stigsdotter.

„Eksempelvis viste evidensen tydeligt at de ønsker varierede naturoplevelser, for det blev bl.a. pointeret at når man sidder i kørestol, er ens øjenhøjde altid den samme. Og man oplever ikke for alvor terrænet, og hvordan de ændrer sig. De ønsker at kunne komme off­track, ind i skoven og ned til vandet. At få indarbejdet alle disse ønsker har været vigtigt for os,“ fortæller hun.

Det nye Move Green Labs etableringen af stier på terræn med pilefletskantsikring, skyldes bl.a. et ønske om at undgå sideanlæg. Det kommer til at blive anlagt som her ved Frederiksborg Slot. Foto: Ulrik Sidenius

Derfor kommer anlægget til at indeholde en flydebro ud i sivskoven så kørestolsbrugere kan få oplevelsen af at være på gyngende grund i naturen. Der er desuden sky-walk, en hævet gangbro 4,5 meter over jorden. Den er indbygget i terrænets naturlige stigning og dermed uden elevator eller andre tekniske installationer.

Stier, pileflet og vand

Der er arbejdet særligt med stierne i Move Green Lab for at give brugerne følelsen af at være i naturen, og ikke på et særligt, fladt, handicapvenligt forløb ved siden af naturen.

Den kommende bruger­grup­pe af folk med bevægel­seshandicap er en meget forskelligartet gruppe af begge køn, alle aldre og med en bred vifte af handicap og tilknyttede hjælpemidler. Derfor har Ulrika og hendes hold arbejdet med tre forskellige stifor­løb der benytter sig af farvekoder for at markere sværhedsgrad som man bl.a. kender det fra skiløjper.

Her ses Arboretets indgang til Move Green Lab, hvor man vil bruge pilefletsteknikken, så brugerne kan komme tæt på vandet. Foto: Ulrika K. Stigsdotter.

„Der er en grøn sti som er relativt kort og nem at færdes på, og hvor der er kort mellem bænke og hvilemuligheder. Så er der en rød sti der har lidt flere udfordringer, og hvor man kommer tættere på naturen, og så er der den sorte sti som er ret cool hvis jeg selv skal sige det,“ siger Ulrika K. Stigsdotter.

Flere studier, både udenlandske og de nærværende fra Move Green-projektet, viser at det er vigtigt med vandkon­takt. Derfor vil man også anlægge stier som ligger ovenpå terrænet med kantsikring af pileflet, og som gør det muligt at komme meget tæt på vandet. Det er i dag sjældent en mulighed for gangbesværede og folk i kørestol.

Udover flydebroen er der også en boardwalk ud over mosen, og der er lavet en han­dicapvenlig rampe ned til vand­kant hvor man faktisk kan køre sin eller rollator helt ud i vandet hvis man skulle have lyst til det. Nu får man i hvert fald muligheden.

Mørkt slotsgrusforsøg

Denne sti bliver til en del af Jan Støvrings projekt med mørkt slotsgrus. Til venstre kommer indgangen til canopy walken til at blive placeret. Foto: Ulrika K. Stigsdotter.

Arboretet er defineret af træerne. Der bliver ikke fældet et eneste træ i forbindelse med Move Green Lab, og når man etablerer stier med pilefletskanter, skyldes det også et ønske om ikke at skade rødder­ne. Men træerne og dunkelheden i skovens tættere dele har og­så haft betydning for materialevalget på de kommende sti­er. Naturfølelsen forstærkes hvis underlaget minder om skovbund.

„Det var vigtigt for os at stierne var integrerede i det eksisterende landskab. Går du i naturen, og jorden ved siden af stien er mørk, skal stien og­så være mørkt så der er harmoni. Så vi arbejder meget med materialer som passer og på at fiksere dem på en måde så det falder naturligt ind i landskabet,“ fortæller Ulrika K. Stigsdotter.

Derfor er seniorforskningskonsulent Jan Støvring nu i gang med at eksperimentere med at lave en mørkere variant af det kendte Slotsgrus.

„Vi arbejder med en visuel ændring og skal undersøge, om vi kan bibeholde de mate­rialemæssige egenskaber når vi skruer lidt på sammensætningen. Vi har ikke lagt os fast endnu, men regner med at tilsætte mørke skærver, men man kan også bruge farvet stenmel. Pointen er jo at skabe et andet indtryk end den lyse, næsten gyldne sti af Slotsgrus, samtidig med at kvaliteten er det samme,“ Jan Støvring.

Information og træning

Move Green Lab omfatter og­så to andre fokusområder: mulighed for træning og infor­ma­tion om den mentale del af at færdes i naturen.

„Natur er ikke nok. Målgruppen er sjældent vant til at færdes i naturen, så det kræver også information om hvordan man bruger den. Eksempelvis bør en bænk med rygdækning og udsigt over et naturområde eller lignende også have information om det særlige netop her så man får formidlet naturens herligheder,“ siger Ulrika K. Stigsdotter.

Til Move Green Lab bliver der også lavet en app der viser de træningsmuligheder anlægget vil rum­me. Her skal man ikke forvente en klassisk opstilling af kulørte træningsredskaber hvilket skulle være det første arboretmesteren sagde blankt nej til da projektet var i støbeskeen.

I stedet er der flere træ­nings­områder med naturmate­rialer og mange siddemulig­heder, både bænke med støt­temuligheder og siddepladser på sten og lignende. De forskellige træningsmuligheder er inddelt så man eksempelvis kan finde øvelser til at træne overkroppen med træstammer af forskellige tykkelser, og generelt er der lagt et stort arbejde i at udvikle na­turele­men­ter med multifunk­tionali­tet. Sene­re skal det analyseres hvad der virker og ikke virker

„Det er jo vigtigt at det hele virker efter hensigten. Både selve anlægget og alle rammerne omkring det. Hvis der ikke er information til rådighed derude, kan det være lige meget. Hvis der ikke er ordentlig transport til stedet, kan det være lige meget. Det kan det også hvis driften ikke er ordentlig, så man glemmer at vedligeholde når eksempelvis jorden erode­rer væk foran en bro,“ siger Gramkow.

„Derfor er vi nødt til at evaluere. Vi vil jo meget gerne skabe noget som fungerer og sprede den viden og gøre det hele brugbart i hverdagen for vores kollegaer.“

KILDE
Marie C. Gram­kow, Ulrik Sedenius, Gaochao Zhang, Ulrika Stigsdottir (2021): From Evi­dence to Design Solution – On How to Handle Evidence in the Design Pro­cess of Sustainable Acces­sible and Health Promoting Landscapes. Institut for Geovidenskab og Naturforvalt­ning, Københavns Universitet. Ign.ku.dk.