BYNATUR. Vilde danske planter giver byens parker og tage biodiversitet og hårdfør natur der er bæredygtig og billig i drift. Urban Green har syv forskellige biotoper klar.
Cikorie, kællingetand, blåhat og bakke-nellike. I en gartners ører lyder det ikke lige som ønskeplanter i et offentligt bed. Men langs en kirkemur på Blegdamsvej i København er de ønskede, både af de mange insekter der flokkes om dem, og af beboerne i området der kan finde på at plukke en buket.
Også parkforvalter Henriette Lunn Vonsbæk er glad for bede der er let at etablere og passe. Bedet tager udgangspunkt i en vild biotop, typisk for et overdrev, men tilpasset ønsket om flere blomster og færre græsser.
„Planterne er ekstremt hårdføre fordi de er vant til at vokse i det åbne land hvor ingen hjælper dem. De små plugs er nemme at plante ud, og bedet bliver tæt og flot afsindigt hurtigt. Det eneste vi har gjort, er at vande det en smule under etablering og småluget det i første vækstsæson. Vi håber ikke det bliver væsentligt mere i de kommende sæsoner. Vi skal ikke gøde, og planterne skal ikke nurses,“ fortæller hun. Planterne skal kun klippes ned en gang om året, og biomassen fjernes. De vilde planter trives nemlig bedst i næringsfattig jord.
Billigere i drift end græs
I forhold til eksempelvis en græsplæne kan en biotop være en billig driftsløsning, forklarer Jesper Staal, projektleder ved Buus Anlægsgartner.
„Hvis vi skulle sætte en pris på drift af 100 m2 plæne, ville vi beregne 20 gange slåning i sæsonen a 30 minutters varighed, det vil sige 10 timer. For at slå en biotop 1-2 gange om året, ville vi beregne det halve,“ siger han.
Omkostningen kan dog afhænge af beliggenheden. På Blegdamsvej smides en del skrald, så selv om gartnerne ikke skal luge særligt meget, skal de alligevel forbi og ‘luge’ affald ud af bedet.
København hvor udgangspunktet er et overdrev. Foto: Urban Green.
Syv vilde biotoper
De vilde biotoper fra Urban Green findes også andre steder. Bl.a. i Novo Nordisk Naturpark, i en gårdhave i DR Byen og rundt om i landet i 300 skoler og daginstitutioner.
Urban Green ApS ejes af arkitektfirmaet 3XN’s udviklingsafdeling GXN og biolog Dorte K. Rhode Nissen. De har designet syv biotoper typiske for dansk natur: skov, strandeng, rigkær, strand, eng, hede og overdrev. Hver biotop er sammensat af 15-25 vilde danske planter. Urban Green har brugt meget tid på at udvikle og teste konceptet. Ingen har før dyrket så bredt et sortiment af vilde danske planter.
„Vores biotoper er designet til biodiversitet og bæredygtighed. Vi har taget udgangspunkt i EU’s Natura 2000 artslister og udvalgt de mest karakteristiske arter fra dansk natur. Nogle arter har vi valgt fra som rød- og hvidkløver der let bliver dominerende da de binder kvælstof,“ forklarer Dorte K. Rhode Nissen der også er direktør i Urban Green.
Efter anvendelse
Biotoperne kan bruges i bede, på grønne tage og vægge og som erstatning for plænegræs der hvor plænen ikke skal bruges til boldspil og solbadning.
De har flere anvendelsesmuligheder. F.eks. kan rigkærbiotopen bruges i regnbede mens overdrevsbiotopen er velegnet et tørt, solrigt voksested.
Før bedet anlægges, er det vigtigt at fjerne den næringsrige muldjord og sikre at jorden er fri for rod- og frøukrudt. „Ellers risikerer man at arter som nælde og kvik kommer til at dominere bedet,“ siger Dorte K. Rhode Nissen. Den slags planter anbefaler hun at luge væk.
Der plantes derefter 15-20 plugs ud pr. m2 tilfældigt. Plantes der i april, vil området været groet helt til i august. Derefter kan man lade bedet udvikle sig med selvsåede arter. Så kan en biotop udvikle sig fra omkring 25 til 90 arter i løbet af nogle få år.
Klokkehumle ind i byen
Vilde bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter henter pollen og nektar i de vilde biotoper. Dermed tilfører de en biodiversitet til en plet i byen som knap nok er til stede i vores dyrkede agerland.
Forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum undersøgte i 2014 hvilke bestøvende insekter der på kort sigt tiltrækkes af naturlige overdrev i Ebeltoft og i Aarhus samt i de 1-2 år gamle Urban Green-biotoper på Blegdamsvej i København og i Novo Nordisk Naturpark i Bagsværd. Jo tættere biotopen var på rigtig natur som i Ebeltoft, jo større var artsrigdommen. Men også i Bagsværd var der insekter at tiltrække.
„Når du tilbyder insekterne en masse blomster, så får du flere bestøvere, men det tager lang tid at få de sjældne arter til at respondere. Vi så dog relativt sjældne humlebier i Novo Nordisk Naturpark, bl.a. klokkehumle. I løbet af ti år vil der sandsynligvis komme flere sjældne arter ligesom det vil hjælpe at udlægge flere områder med vilde biotoper,“ fortæller museumsinspektør Morten D.D. Hansen.
Sjovt og lærerigt
Bestøvere som vilde bier er i tilbagegang, og de er nødvendige når vi dyrker frugt og andre afgrøder. Så det er vigtigt at sikre gode levesteder for dem. Derudover har natur i byen også rekreativ værdi.
“Det er sjovt, og så er det meningsfyldt at give plads til andre end dig selv. Sommerfugle gør da ikke specielt meget gavn for mennesker, men de gør verden rigere,“ siger Morten DD Hansen.
Sjovt er det også for tusindvis af børn som har fået eng og overdrev helt tæt på. Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens projekt ’Krible Krable’ hvor 300 institutioner og skoler i 2016-2018 har fået minibiotoper der nu dækker i alt 4.083 m2.
Der er ti særligt insekttiltrækkende arter i hver biotop, og børnene er med til at plante dem. Børnehaven Pyramiden i Aalborg fik en eng-biotop i 2016, og det kriblende og krablende dyreliv bliver studeret hver dag i sæsonen.
„Vi inddrager naturen i den pædagogiske praksis og børnenes hverdag. Vi har skrevet historier om hver blomst, og børnene er begejstrede hver gang de fanger et lille dyr. Børnene lærer at blomsterne skaffer næring til bier og sommerfugle, og de forstår at vi som mennesker kan gøre noget godt for naturen,“ fortæller pædagog Henrik Falden.
Det kendetegner også den feedback projektleder Rikke Laustsen ellers har fået: „Mange legepladser og skolegårde er ret ensformige og ikke særligt blomstrende eller mangfoldige. Og vi synes at naturen skal være en del af alles barndom uanset hvor man bor. Projektet giver børnene mulighed for at opleve og udforske det mylder af smådyr som minibiotoperne tiltrækker. På den måde bakker vi op om børnenes naturfaglige dannelse,“ siger hun.
Et bæredygtigt valg
FN har vedtaget 17 bæredygtige verdensmål, og mål 15 handler om livet på land, bl.a. om at ’standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.’ I et af delmålene står der at regeringerne inden 2020 skal gøre ’biodiversitet til en integreret del af national og lokal planlægning’.
Biotoper er netop med til at sikre en øget biodiversitet i flora og fauna. Græsplæner og mange grønne tage, f.eks. Sedum-tage, er ensidige i plantevalget og giver ikke den samme artsrigdom. Desuden medfører biotoper et lavere forbrug af brændstof, ligesom gødning, sprøjtning, vanding og ukrudtsbrænding er unødvendig.
Bæredygtige certificeringsordninger (BREEAM, LEED og DGNB) lægger vægt på udearealernes kvalitet og artsrigdom og på hvordan de påvirker brugernes velfærd og mikroklima. Urban Greens biotoper bliver derfor også belønnet med maksimumpoint i ordningerne.
„Vi forhandler i øjeblikket med nogle store kulturinstitutioner i Danmark om at plante biotoper i deres grønne områder. De ønsker også at signalere bæredygtighed og fremme biodiversitet,“ siger Dorte K. Rhode Nissen.
Inddrage driftsfolkene
Når grønne områder alligevel er domineret af plæner og prydbede, så handler det først og fremmest om mentalitet.
„Mange gartnere har svært ved at gå fra at bekæmpe vilde planter til at dyrke dem. Der skal en mentalitetsændring til at udskifte et velpasset bed med noget vildt, men jeg appellerer til at man godt kan have plads til begge dele,“ siger K. Rhode Nissen.
Den problematik kender parkforvalter Henriette Lunn Vonsbæk. Hun anbefaler at man inddrager det personale der skal passe biotopen.
„Det er vigtigt at sikre ejerskab blandt driftsfolkene, og så skal man prioritere hvordan bedet skal have lov at udvikle sig. Skal man give plads til at nye arter flytter ind, eller skal man bevare den oprindelige biotop? Skal det se pænt ud, skal det være billigt at drifte, skal det være let at holde, skal planterne blandes eller holdes adskilt? Alle de spørgsmål skal man stille sig selv, inden man går i gang,“ siger hun.
Eksempel PÅ Planter i biotopen overdrev
- Alm. brunelle
- Alm. hvene
- Alm. kongepen
- Bakke-nellike
- Bidende stenurt
- Blåhat
- Bredbl. timian
- Cikorie
- Fåre-svingel
- Gul snerre
- Hjertegræs
- Hvid okseøje
- Høst-borst
- Håret høgeurt
- Lancet-vejbred
- Merian
- Rundbælg
- Rødknæ
- Skov-jordbær
- Smalbl. timian
- Stor knopurt
- Vellugt. gulaks
Urban Green
Urban Green ApS ejes af arkitektfirmaet 3XN’s udviklingsafdeling GXN og Dorte K. Rhode Nissen. Selskabet udvikler plantebiotoper tilpasset byens grønne områder. Biotoperne forhandles af Byggros. Læs mere om pasning og sammensætning af biotoperne på byggros.com.
Skribent
Lone Bolther Rubin er freelancejournalist og har skrevet artiklen for Urban Green ApS.