Med plæne, hæk og dårlig jord

Der rejses kritik af byggefirmaer for ikke at tage havens jord alvorligt. I et eksempel fra Høng lå mulden under råjorden

Det har gennem år været en stående kritik i fagkredse at byggefirmaer ikke har den store forståelse for jord og planter eller vilje til at tage hensyn til nogen af delene og ofte lade hus­køberen tilbage med en ufrugtbar jord.

Huskøberen overtager gerne haven sparsomt forsynet med hæk, plæne og de nødvendigste be­læg­ninger, gerne i beton, men det kan også  bare være den rå jord så hus­købe­ren selv må ordne hele haven fra bunden af.

Det er der ikke noget galt i, bare produktet er deklareret rigtigt. Men det er det ikke nødvendigvis. Gentagne eksempler viser at jorden er mishandlet og ubehandlet tilsyneladende uden at huskøberen er opmærksom på det. Og når huskøberen så går i gang med haven dukker problemerne uventet op, typisk som en strukturløs kompakt jord med dårlig vandned­siv­ning og en ringe muld der er for lidt af.

Se pænt ud til salg

„Generet ser vi ofte at byggefirmaer ikke ofrer haven nok opmærksomhed og omhu. Byg­gefir­maerne vil holde prisen nede, og det skal se pænt ud når de sælger. Men de går ikke så meget op i hvordan det ser ud på længere sigt,“ lyder det fra fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Kim Tang der har været med i flere sager mod byggefirmaer, enten som bisidder eller som syn- og skønsmand.

„Det er i princippet ikke et problem at efterlade en dårlig jord, bare det er åbent og ærligt spil så køberen kan købe en entreprenør til at ordne det fra bunden af. Men det er et problem når byggefirmaet maske­rer problemet ved at påstå at jorden er i orden. Så er der meget arbejde der skal gøres om og huskøberen ender med at betale dobbelt. Eller at stå med en ufrugtbar have,“ forklarer Kim Tang.

Hvis jorden ikke er i orden, er det faktisk bedst at der ikke er plantet eller sået for så er der ikke noget arbejde der skal gøres om. Men for salgets skyld vil byg­gefirmaerne gerne give det indtryk at alt er i orden og ser pænt ud, så de lægger muld ud og etablerer græs og hæk, eventuelt også med noget belægning. Også selv om jorden ikke er i orden. Resten må køberen selv ordne.

Orker ikke mere

Græs og hæk kan ofte klare sig pænt et stykke tid selv om jorden ikke er i orden. Men der kan også hurtigt komme problemer med pytter der ikke vil sive væk og svag vækst, især når man planter med træer, buske og stauder. Det kan også være at der er for lidt bærelag under de belægninger som huset leveres med.

Det typiske problem er at jordbunden er for hård. Hele grunden har været brugt til byggeplads og jordløsningen har ikke være effektiv nok – hvis den overovedet har været udført. Måske er der grub­bet, men måske ikke på det rigtige tidspunkt, eller også er jorden bagefter belastet igen så den er klappet sammen, forklarer Tang.

„Vi ser og­så typisk problemer med mulden. Laget kan væ­re for tyndt, eller mulden kan væ­re dårlig fordi den har ligget for længe i depot eller i et for stort depot. Nogle gan­ge er problemet også at der er stabilgrus under mulden. Vi ser også tit at mulden nærmest forsvinder, f.eks. for­di den ikke afrømmes og under arbejdet blandes op med råjorden.

„Når problemer før eller siden udstilles, magter de færreste købere at tage kampen op med byggefirmaet der typisk afviser klagen eller henviser til en underentreprenør. Hvis der i forvejen har været sager med huset, orker køberen ikke at tage endnu en sag med haven. På den måde kan byggefirma­erne fortsætte med at mishandle jorden. Det bliver aldrig en sag som mange får kendskab til. Men det er det der skal til. Byggefirmaerne har nok kun fået ret få klager, og så fortsætter de bare som de plejer selv om de nok ved at den er gal,“ siger Kim Tang.

Det faglige forbehold

Anlægsgartnerfirmaer hyres tit som underentreprenører for byggefirmaerne, men typisk sættes de kun til at så græs og plante hæk, ikke til at løsne jorden og læg­ge muld ud. Det skal laves så billigt som muligt.

„Anlægsgart­nerne skal ikke nødvendigvis holde sig væk fra opgaven, men de skal være opmærksom på at de kan ska­de deres ry når deres græs og hække ikke trives. Og de skal i alle tilfælde tage faglige forbehold på skrift, gerne e-mail, når de opdager belastende forhold. Ellers kommer de til at hænge på manglerne. Den slags forbehold kan også være med til at skubbe til bygge­fir­maer­ne så de ændrer adfærd,“ siger fagkonsulenten.

Anlægsgartnerne kan også blive hyret af huskøberne når de opdager at der er problemer. Der er mange eksempler på at de skal etablere nye hække, og så går de i gang med at løsne jorden, udlægge ny muld og plante nyt, noget som byggefirmaet burde have sørget for for længe inden.

Er ikke så svært

Danske Anlægsgartnere har ikke på organisationsplan arbejdet for at få byggefirma­erne til at ændre adfærd, men Kim Tang har i flere enkeltsager rådgivet byggefirmaer om hvad der skal til. Kan man fre­de en del af grunden med byggepladshegn, er det godt, men normalt umuligt på små grunde. Så er der ingen vej udenom at afrømme mulden. Efter byggeriet løsnes jorden effektivt, hvilket betyder at grubbe på det rigtige tidspunkt og ikke køre på jorden bagefter. Mulden skal være gemt i tilpas små depoter og lægges ud i et lag på mindst 20-30 cm.

„Det er ikke så svært, men det er ikke noget der følges. Arbejdet skal jo afleveres og huset sælges, og så venter man ikke på at jorden bliver tjenlig til at løsne,“ siger Kim Tang og understreger igen at man godt kan aflevere en dårlig jord hvis det blot indgår i handlen, og kunden derfor ikke overraskes.

Det oplevede Kim Tang for nogle år siden i en sag hvor byggefirmaet var ansvarlig for en dårlig jord, men forsvarede sig med at huset var solgt med plæner og hække som trods alt groede. Dommeren fastslog dog at huskøberen havde en berettiget forventning om at andet også skulle kunne vokse i haven, og dommen gik derfor byggefirmaet imod.

I en nyere sag var den ud­lag­te muld meget sandet så græsset og hækken fik vækstproblemer i det tørre forår. Her var sagen dog mindre klar da netop klimaet spillede en vis rolle.

Slangerne i Høng

I et nyligt eksempel fra Høng havnede mulden under råjorden. Huskøberen købte grunden og entrerede med Milton om at bygge og etablere jordvarme i haven. Bagefter skulle huskøberen selv få en anlægsgartner til at ordne haven. Det blev Stendal An­lægs og Ha­veservi­ce. Indehaver Günther Stendal konstaterede at jordvar­meslan­gerne var gravet ned med cir­ka 90 cm mellemrum i cirka 100 cm dybde. Og i dis­se ned­gravnin­ger lå mulden. Under råjorden. Og hvor der ikke var gravet render, var jorden hård. Man kunne have afrøm­met mulden, enten i hele haven eller i de striber hvor slangerne skul­le ned, så man bagefter kunne lægge mulden øverst igen. Men det hele blev blandet sammen, oftest med omkring 30-40 cm muld nederst. Og øverst 15-20 cm råjord, stiv lerjord. En sandsynlig forklaring er at maskin­føreren på det trange areal har fyldt hver rende med jorden fra den næste rende uden at tage hensyn til mulden.

Ifølge byggefirmaet kunne en anlægsgartner sagtens bru­ge jorden som den var. Men mulden lå jo desværre ikke det rigtige sted. Og lagde man bare ny muld oven på lerjorden, holdt man ikke koten.

Så 38 m3 råjord blev skrabet sammen og kørt bort, og 35 m3 muldjord blev kørt til og lagt ud. Og det hele blev – efter muldudlægning – grubbet på kryds og tværs i tjenlig for­årsjord i april. I maj blev der udlagt rullegræs som sidst i juni så fin ud trods en længere tør periode. Hækkene må ven­te til efteråret idet der i foråret var le­ve­ringsproblemer med hækplanter.

„Det ser fint ud, intet problem. Det var bare Milton der skulle have gjort det. Jeg forstår ikke hvorfor Milton ikke sørgede for at det var i orden. For nogle få tusinde kroner kunne de have afleveret en ordentlig grund. Hvad betyder det for et hus til 2,5 millioner? Jeg forstår heller ikke hvordan de kan slippe af sted med det,“ siger Günther Stendal.

Det blev til en trods alt beskeden ekstraregning på cirka 17.000 kr. ud over det anlægsgartneren egentligt skulle ha­ve haft. Et beløb som køber forgæves har forsøgt at få Milton til at betale. Beløbets størrelse taget i betragtning vil køber heller ikke gå videre med sagen i retten.

Stendal Anlægs- og Haveservice har før været underentreprenør for byggefirmaer, men det vil næppe ske igen, siger Günther Stendal. „Alt skal bare gøres så billigt som muligt, også selv om det går ud over det faglige,“ forklarer Stendal. Han tilføjer at der og­så før har været problemer med overtaget jord selv om det ikke før har været så grelt som i det aktuelle tilfælde.

FAKTABOKS – STENDAL
Det var Stendal Anlægs- og Haveservice der reparerede skaderne i haven i Høng. Indehaver er 45-årige Günther Stendal der selv er anlægsgartner fra Selandia (ZBC) i 1994 med praktik hos Have- og Landskabsteknik i Slagelse og siden med job hos bl.a. Malmos A/S.

Firmaet har omkring 8 ansatte fordelt i to grønne og to grå sjak. Lidt over halvdelen af opgaverne er private havekunder, resten er erhvervsvirksomheder, boligforeninger og kommuner. Opgaverne er alle lokale på egnen omkring Slagelse, Kalundborg og Sorø. Til opgaverne hører også kloakarbejde i samarbejde med en autoriseret kloakmester og pleje af større træer der udføres med både klatring og lift.

Firmaet tager ikke større og flere opgaver af en simpel grund: Det er svært at få uddannede folk. Corona-nedluk­ningen gav kun mere arbejde, så da to medarbejdere måtte sygemelde sig, fik Günther selv ekstra travlt. Han klarer også hele kontoret selv, men har dog fået en freelance-bogholder. „Det kunne været rart også at have en beregner på kontoret, så jeg selv kan komme mere ud,“ siger han.

Günther Stendal i haven på den mindre gård hvor han bor og har plads. Haven får fast besøg af rådyr som gnaver roser og andre havevækster af så højt de kan nå.