Lad ikke en god krise gå til spilde

KRISE. Stigende renter, høj inflation, dyrere energi og materialer er tegn på en landsdækkende krise i byggeriet, men selv om de fleste venter en nedgang, er der ro hos anlægsgartnerne.

Ser man på tallene, burde panikken brede sig i an­lægsgart­ner­branchen. Den pludseligt eksploderende inflation er ikke set højere i årtier og er hastigt i gang med at udhule befolkningens købekraft. Centralbankerne har reageret på inflationen ved at hæve renterne, så det er blevet dyrere og sværere at låne. Samtidig er byggematerialer­ne – især sten, beton, cement og træ – steget i årevis, og den tendens er fortsat.

I en analyse fra 4. januar 2023 konkluderer SMVdan­mark at byggebranchen i tred­je kvartal 2022 oplevede den højeste stigning i mate­ri­ale­om­kostningerne i mere end 10 år, og at materialeom­kost­nin­gerne i byggebranchen steg med 15% fra tredje kvartal 2021 til tredje kvartal 2022.

Alligevel er cheføkonom Martin Kyed fra SMVdanmark ikke klar til at garantere overfor Grønt Miljø at krisen kommer: „Det er jo 10 millioner kroners-spørgsmålet som alle økonomer stiller sig selv. Man­ge ting har peget i en negativ retning længe, og her tænker jeg selvfølgelig på inflationen og renterne der rammer både husholdninger og virksomheder, men vi ser flere forskellige tendenser, og derfor har prognoserne også ramt så eksorbitant dårligt,“ siger Kyed.

„I snart et halvt år har vi ventet på at beskæftigelsen og aktiviteten faldt, men vi må erkende at vi har været mere pessimistiske end økonomien reelt har udviklet sig,“ fortsætter Kyed. „Det hænger delvist sammen med at der stadig er masser af indkomst derude jo. Den høje beskæftigelse betyder at folk tjener penge og har råd til prisstigningerne hvis man ser på det generelt.“   Martin Kyed vil dog stadig være forbeholden med en større investering i virksomheden net­op nu, og har desuden ét råd til håndværksvirksomheder der står over for eller midt i en krisetid:

„Hver eneste gang der kommer en nedgangsperiode, er virksomhederne systematisk for langsomme til at få tilpasset deres medarbejderstab, og resultatet af dét er en meget kraftigt faldende produktivitet som ryger lige ned på bundlinjen. Derfor er min anbefaling at man skal være på vagt over for at jagte omsætning for enhver pris. Lad være med at tage urentable projekter ind bare for at sikre, at medarbejderne har noget at lave.“

Fint at slippe speederen

Hos Danske Anlægsgartnere er landsformand Søren Sømod ikke ved at gå i panik når han ser ind i 2023 selv om han godt kan se pilen peger ned.

„Som anlægsgartnere ligger vores projekter jo sidst i an­lægsfasen, og derfor mærker vi generelt også kriser senere end andre sektorer. Når det er sagt, er jeg overbevist om at vores markeder også kommer til at bremse op, men det går ikke i stå. Og her vil de firma­er som har fokuseret på nyanlæg fremfor drift, nok gå en hårdere tid i møde. Men en vis afmatning er ikke nødvendigvis kun et onde. I opgangstiderne går det hurtigt, og der opstår tit noget ineffektivitet. Så i nedgangstider har man pludselig mulighed for at se på om man kan gøre noget smarte­re,“ pointerer Søren Sømod.

Han vurderer at anlægs­gart­nervirksomhederne har kæmpet så hårdt for at skaffe kvalificeret arbejdskraft i de seneste år at de fleste vil gå meget langt for at beholde deres go­de medarbejdere, trods krisetider. Det gælder også i hans eget firma, Søren Sø­mod ApS, hvor han straks vil ansætte to anlægsgartnersvende mere hvis muligheden bød sig.

Håber på opbremsning

Også formanden for Danske An­lægsgartneres Københavns Kreds, Marco Kjærsgaard, er på vej mod flere og ikke færre ansatte. Faktisk havde han en potentiel ny medarbejder til jobsamtale to dage efter Grønt Miljø ringede, og han er ikke bange for at indrømme, at han håber på en vis opbremsning.

„De sidste tre år har det været tæt på umuligt at følge med. Det har næsten været sådan at det ikke har kunnet betale sig at tage telefonen når nye kunder ringede, for vi kunne alligevel ikke løbe hurtigere og tage flere opgaver ind. Derfor tror jeg at en økonomisk nedgang vil være en fordel der nærmere vil føre til en normaliseret ordretilgang i anlægsgartnerbranchen hvor vi rent faktisk kan følge med. Det er i hvert fald hvad jeg hører på vandrørene ude hos kollegaerne,“ fortæller Marco Kjær­gaard.

Han kan heller ikke forestille sig at skære i medarbejderstaben selv om der bliver længere mellem ordrerne. „Det har været så svært at skaffe medarbejdere, så jeg ville i dén grad vælge at videreuddanne fremfor at fyre,“ understreger han.

Krise sender folk i haven

I Gug Anlæg & Planteskole A/S i Gug ved Aalborg sidder kredsformanden i Danske An­lægsgartneres Jysk Kreds, Peter Møller Jensen, også ret roligt i sin stol. Det skyldes ikke mindst at mange af hans kunder i høj grad hører til blandt de mere velbjergede borgere, fortæller han:

„Der er selvfølgelig krise på vej, og vi ser at meget byggeri stopper. Men jeg tror at flere af vores kunder bliver ved at have penge, og samtidig har vi gjort meget for at behandle vores store, offentlige kunder godt igennem opgangstider­ne, så på den baggrund er jeg ikke så bekymret. Behandler du kunderne godt i opgangstider, så er de der ofte også i nedgangstider.“

„Desuden ser vi tit at politikerne søsætter forskellige initiativer hvis krisen for alvor kommer – såsom boligjobord­ningen – og så ender vi med at skulle løbe endnu hurtigere nogle år senere, så jeg er ikke ovenud bekymret,“ siger Peter Møller Jensen.

En anden grund til det rolige syn på de kommende tider er at Gug Anlægsgartner og Planteskole A/S, som navnet antyder, er opdelt i en an­lægsgartnervirksomhed og et havecenter. Og netop sidstnævnte lokker når kriser får folk til at sætte privatforbru­get ned.

„Når folk har færre penge, så sparer de måske den store udlandsrejse væk, men tilbringer pludselig mere tid i deres have. Og så ser vi dem nede i havecenteret. Det er faktisk interessant at se hvor ofte folk kaster sig over højbede og forsøg på køkkenhaver og selvforsyning når krisen kradser. Men de kaster sig jo også over projekter som de må erkende at de har brug for professionel hjælp til, og så kontakter de Gug og vores kollegaer i Danske Anlægsgartnere,“ siger Peter Møller Jensen.

Under coronaen oplevede han eksempelvis en ottedob­ling i salget af Juliane-drivhuse som virksomheden er én af tre forhandlere af i Danmark, og den efterspørgsel er ikke for alvor forsvundet igen.

Anlægsgartnerdelen af virksomheden er dog stadig den største del af forretningen, og her er Peter Møller Jensen ikke blind for at hans virksomhed nok vil møde mere konkurren­ce på privatkundemarkedet hvis nedgangstiderne for alvor bider sig fast. Alligevel er han fortrøstningsfuld.

Opgang på længere sigt

Hos den landsdækkende an­lægsgartnervirksomhed OK­Nygaard er administrerende direktør Ole Kjærgaard heller ikke klar til at sende virksomheden i fuldt kriseberedskab.

„Vi læser jo nyhederne og kan se prisstigningerne både privat og i virksomheden, men når vi ser på ordrebogen og taler med kunderne, er der ingen deciderede krisetegn end­nu. Det er dog tydeligt at hele det område som hedder ‘ny­byg’ er gået forholdsvis meget i stå, så jeg tror at de kollegaer som har satset på at lave belægninger og haveanlæg til nybyggerier bliver ramt hårdt,“ fortæller Kjærgaard.

„Men ser vi andre steder hen, er der stadig rimeligt mange udbud derude, og kunderne bestiller fortsat renoveringer og ekstraarbejder, og vores driftskontrakter kører jo. Derfor mener vi at det er smartere at fokusere på de næste mange års bevægelse i retning af eldrift, bæredygtighed og na­tur­nær pleje end at træde hårdt på bremsen fordi aktiviteten i markedet sandsynligvis kommer til at falde i 2023 og måske 2024,“ forklarer han.

Ole Kjærgaard var landsformand for Danske Anlægsgartnere under finanskrisen, og han ser ikke mange paralleller mellem dengang og nu.

„Dengang skete en stor del af forbruget jo for lånte pen­ge, altså penge som egentlig ikke var til stede. Da lånemu­lighederne pludselig forsvandt, kunne virksomhederne ikke betale, og virkelig mange dele af økonomien gik i stå. Sådan er det ikke i dag hvor man lidt nonchalant kan sige at der eksisterer en pengerigelighed. Der er stadig penge i folks lommer, bortset fra hos dem som virkelig er blevet ramt af eksempelvis gaspriser­ne, og selv om renterne er steget, er de stadig lave historisk set. Så jeg tror slet ikke at vi ser ind i samme bratte opbremsning som i tiden omkring 2008,“ siger Kjærgaard.

Der er dog endnu et spørgsmålstegn i den kommende tid, overenskomstfor­handlingerne. „Her sidder vi og er lidt i ven­teposition, for hvad sker der med f.eks. løn­dannel­sen? Og skal vi have en større strejke eller noget i den dur? Det håber jeg virkelig ik­ke, for det ville ramme alle parter,“ siger Ole Kjærgaard.

Og ligesom sine øvrige kollegaer ser han – både i OKNy­gaard og blandt andre an­lægsgartnervirksomheder – sna­rere en tendens til at kæm­pe for at beholde de gode medarbejdere fremfor at beskære medarbejderstaben.

Reduceret anlægsloft

Tilbage hos SMVdanmark er cheføkonom Martin Kyed dog lidt mere bekymret end an­lægsgartnerne, og det skyldes bl.a. at han ser en risiko for at krisen breder sig på grund af offentlige besparelser.

„Man kunne godt have håbet på at politikerne på Christiansborg tog højde for at der er stilstand på vej på pri­vat­markedet på grund af de højere renter, prisfald på boliger og høje materialepriser, og derfor ville arbejde for at ska­be stabiliserende tiltag andre steder i økonomien så vi ikke får nedgang over hele linjen, f.eks. at sætte mere gang i det offentlige byggeri. Men i seneste finanslovsforslag skar man på anlægsbudgettet. Kommunernes anlægsbudget er samlet skåret med 4,1% og i nominelle priser hvor der ikke er taget højde for inflationen,“ fortæller Martin Kyed der henviser til endnu en indikator som peger mod en krise, nemlig lave forbrugsforventninger.

„Normalt viser undersøgelser af private borgeres forventninger under kriseperio­der at de ser negativt på landsøkonomiens udvikling mens de er mere positive på deres egen privatøkonomi når de ser et år frem. Sådan er det ikke nu, og det er usædvanligt at folk er pessimistiske på deres egen økonomis vegne,“ understreger Martin Kyed.

Så der er tydeligt mørke sky­er i horisonten. Men måske bliver det bare et regnskyl der afkøler en ophedet branche.