Klimatilpasning handler om at gøre byen robust så det nye klima ikke skaber kaos. Men klimatilpasningen må også gerne give noget merværdi oven i købet, f.eks. som bedre grønne områder og mere biodiversitet. Det kan klimatilpasningen også, men det kræver nytænkning og løsninger der integreres med den eksisterende by.
Det viste Institut for Geovidenskab og Naturvaltnings temadag på Skovskolen den 2. november. Seks oplæg præsenterede planer, projekter og tekniske løsninger fra byer verden over – og et værktøj til at vurdere klimatilpasningens merværdi.
Skybrudsplaner
Det store vandkaos i København den 2. juli 2011 hvor der faldt 150 mm regn på mindre end to timer, blev afsæt for en skybrudsplan. Ingeniør og landskabsarkitekt Camilla Julie Hvid præsenterede Rambølls forslag. Grundidéen er at bruge vejene til at lede og forsinke vandet. Det kombineres med både lokale og centrale muligheder for at forsinke og nedsive vandet.
En skybrudsvej har V-profil og hævet fortov der gør at vandet løber midt på vejen og ikke skader bygninger. En grøn vej kombinerer forsinkelse og begrønning og kan bestå af en kombination af render, gennemtrængelige belægninger og regnbede.
Skybrudsplanen fik i 2016 den amerikanske pris ASLA Professional Awards, og det førte til at Rambøll blev bedt om at arbejde med skybrudsplaner for New York. Med afsæt i seks byers erfaringer udarbejdede Rambøll en masterplan for en del af bydelen Queens plus et pilotprojekt for et større boligområde.
Værktøjerne fra København blev i høj grad genbrugt. Den største udfordring var processen da forvaltningerne ikke var vant til at snakke sammen. Desuden var nogle større boligforeninger
også involveret. En kæmpe workshop for alle parter blev et gennembrud i arbejdet med skybrudsplanen.
Trivsel som drivkraft
Nye bydele giver mulighed for at indbygge klimatilpasning og bæredygtighed fra begyndelsen. Det sker bl.a. i Nordhavn der er Københavns nye bydel på tidligere havneområder. Her skal være boliger til 40.000 mennesker og et tilsvarende antal arbejdspladser.
Projektleder Christian Dalsdorf fra By og Havn præsenterede arbejdet med den nye bydel. Visionen er en bydel der er god for mennesker og miljø. Klimatilpasningen omfatter grønne tage og et opdelt kloaksystem der håndterer regnvand for sig. Ved ekstreme regnskyl ledes vandet ud i havnen. Desuden er der planlagt en sluse der skal være med til at forhindre højvande.
Bydelen er struktureret af kanaler. De skaber øer som udgør hvert sit lokalområde. Bygningsmæssig variation skabes bl.a. ved at integrere eksisterende bygninger i det nye byggeri. Der skal højst være 5 minutter til en metrostation. Desuden har det høj prioritet at skabe byfølelse fra begyndelsen. Det sker bl.a. via tilbagekøb af lokaler i stueetagerne som By og Havn så kan udleje til butikker til regulerede huslejer.
Pladser og lommeparker kobles sammen af promenader, men det grønne fylder ikke meget i første etape, erkendte Christian Dalsdorf. De rekreative muligheder knytter sig især til vandet og vandaktiviteter. Desuden er der etableret et aktivitetstag på toppen af det lokale parkeringshus.
Shanghais grønne lunge
I Shanghai i Kina arbejder man også med at kombinere klimatilpasning, bæredygtighed og bedre trivsel for mennesker. Idéen er at omdanne den centrale del af byen til en grøn lunge, fortalte Peter Raaschou-Nielsen, landskabsarkitekt hos Gehl. På nuværende tidspunkt har bydelen kun få offentlige områder, stærk trafik, smalle fortove, bygninger i stor skala og meget lidt grønt.
Visionen er bl.a. at skabe en 1 km lang park langs floden som en økologisk korridor med plads til rekreation. Det vil samtidig binde floden bedre sammen med byen der i dag vender ryggen til vandet. Desuden skal der skabes bedre forbindelser for fodgængere fra hovedgaden og ned mod floden via pladser, lommeparker og de små private stræder, der gennemskærer bydelen.
Flere træer langs gaderne, grønne tage og nedsivning af vand bidrager til klimatilpasningen. Denne del er bl.a. inspireret af Melbournes meget systematiske arbejde med det grønne i byen.
Vandet på overfladen
I Singapore har man i de senere år realiseret et stort projekt om vandhåndtering og rekreation.
En snorlige 2,8 km lang betonkanal er omdannet til en naturlig flod. Rambøll har været med i projektet som Camilla Julie Hvid præsenterede. Tidligere udgjorde kanalen en barriere gennem byen der udelukkende havde til formål at lede vand. Nu løber vandet i en 3,2 km lang slynget flod
gennem Bishan Park.
Det nye anlæg samler byen og skaber rum for et myldrende liv. Parken er på 62 ha med et opland på 140 km2. I anlægget er der indbygget vandrensning som følges af det lokale universitet med målinger. Terrænet er designet til at floden kan gå over sine bredder, uden at det sætter stier og broer ud af spillet. Her i 2017 har anlægget stået sin prøve under et skybrud hvor vandstanden steg stærkt. Allerede efter halvanden dag var vandet sunket til normalt niveau uden at efterlade sig nævneværdige skader.
En ny vandtrappe i Ørestad i København er et andet eksempel på vandhåndtering på overfladen, dog i mindre skala. Christian Dalsdorf fra By og Havn præsenterede projektet ved Asger Jorns Plads i den sydlige del af Ørestad. Under pladsen ligger et anlæg til dobbeltporøs filtrering der
renser vejvand fra bydelen.
Vandet fra renseanlægget ledes sammen med vand fra pladsen til en vandtrappe. Her iltes vandet (100 l/s) som en del af rensningsprocessen, inden det ledes ud i en grøft på den nærliggende fælled.
Vandtrappen er integreret i et rekreativt anlæg hvor en zigzag-sti hele tiden krydser det rislende vand.
Undgå vanetænkning
Landskabsarkitekt Lærke Sangill fra VandCenter Syd fortalte om forsyningsselskabets samarbejde med Odense Kommune om klimatilpasning, grundvandssikring og grøn struktur. Hendes udgangspunkt var at vandet kan håndteres endnu mere bevidst. Selv om vi måske er ved at have
styr på LAR-løsningerne, er det for tidligt at henfalde til vanetænkning.
F.eks. er renheden altid højt på dagsordenen når man nedsiver i byen. Spørgsmålet er om vi næsten er for forsigtige. Som oftest er der ikke drikkevandsinteresser i den tætte by, så måske kan vi godt nedsive mere end i dag uden at det går ud over grundvandets generelle kvalitet.
Måske skulle vi også sætte mere fokus på det åbne land hvor forurenet vejvand nedsives direkte i vejgrøfter, foreslog Lærke Sangill. I forvejen er der fokus på at beskytte kildepladser. Det er der bl.a. i Odense med den nye Elmelund Skov som kommunen etablerer i samarbejde med Naturstyrelsen og VandCenter Syd. Indtil videre er 350 ha erhvervet til formålet, og investeringen
bliver på 119 mio. kr. Lærke Sangill pegede også på at nedsivning er en usikker metode da jorden mange steder er lerholdig og i øvrigt varierer over korte afstande.
Derfor prøver man i Odense at tænke mere i fordampning. Det afprøves f.eks. i Skibhuskvarteret som led i projektet ’Klimaklar Skibhus’. Her etableres et afledningssystem med mest forsinkelse og fordampning fordi jorden er meget leret. I vejbedene forøges fordampningsmulighederne ved
også at plante mindre træer.
I det hele taget er der meget fokus på vejbedene, fremgik det af temadagen. Vejbedene skal kunne drives ekstensivt og være velfungerende grønne anlæg der giver oplevelser. Desuden har de potentiale til at understøtte biodiversiteten. Derfor har man gang i et projekt der undersøger plantevalgets rolle. Bl.a. undersøger forskere fra Københavns Universitet hvad plantevalget betyder for mængden af insekter.
Skal trives for at nytte
Byerne skal være klimarobuste og gode at bo i, og bynatur er højeste mode. Træerne spiller en fremtrædende rolle i alle tre dele. De tager ikke meget plads og kan både være med til at øge fordampningen, reducere varmeø-effekten, binde CO2 og tale til sanserne.
Træerne har brug for vand for at trives godt, og vi har vand i overskud. Det burde passe fint sammen, men alligevel mistrives mange bytræer, konstaterede Martin Theill Johansen fra Milford.
Det kan skyldes at jorden er for kompakt, at der er for lidt af den, eller at træerne er plantet de forkerte steder. En anden forklaring kan være, at de naturlige økologiske processerikke fungerer i byen. F.eks. indeholder jorden ikke nødvendigvis de mikroorganismer der er med til at stimulere
træernes vækst under mere naturlige forhold.
Og hvad kan vi så gøre ved det sådan at vi får større nytte af træerne, også i forhold til klimatilpasning? Martin Theill Johansen foreslog at satse mere på åbne muldbede med
bundplantning i stedet for at lade belægningerne gå tæt på træerne. Det vil bl.a. give et
større nedsivningsareal. Martin Theill Johansen pegede også på større omhu i placering og artsvalg. Når man sætter et træ 1 meter fra en etageejendom, kan man næsten sige sig selv at det vil gå galt.
Både Aarhus og Københavns Kommune har gang i strategier der skal sikre mange træer. Men måske skal vi tænke lidt mere i kvalitet end kvantitet. Man kan vælge at satse på lidt færre træer, og så virkelig gøre noget ud af dem.
Som projekterende bør man ifølge Theill Johansen også være mere ærlig over for bygherrer om hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.
Evaluering af merværdi
Et nyt værktøj kan være med til at vurdere størrelsen af den merværdi man opnår i klimatilpasningen. Det er udarbejdet af Klikovand som er et samarbejde mellem vandselskaber og kommuner i Region Hovedstaden.
Sekretariatsleder Martin Moneaux fra Klikovand og projektleder Nina I. Caspersen fra Lyngby-Taarbæk Forsyning præsenterede den nye mulighed. Deltagerne fik også mulighed for at prøve selv i den workshop der afsluttede temadagen.
Metoden består af et regneark med seks faner med spørgsmål rettet mod klimatilpasning, biodiversitet, mikroklimaregulering, individ, fællesskabsfølelse og stedsidentitet. For hvert spørgsmål vurderes resultatet på en skala fra 1 til 5. Det samlede antal point giver et billede af merværdiens størrelse. Se og prøv værktøjet på klikovand.dk > Viden og værktøjer. ❏
PRÆSENTATIONER
Se præsentationer fra temadagen den 2. november her.
SKRIBENT
Tilde Tvedt er landskabarkitekt, freelancejournalist og specialkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet