Ilden lokker de vilde blomster frem

NATURPLEJE. Afbrænding er en metode der vinder frem, og ikke kun til hedepleje,  for gevinsten er at blomstrende urter får mere magt over græsset, og at biodiversiteten stiger.

11. april 2018, lige efter afbrænding. Fotos: John Lauritzen.

Afbrænding er ikke kun en plejemetode der kan bruges til at forynge heder hvortil metoden er relativt veletableret. Afbrænding kan også bruges til andre former for naturpleje. Også i bynære rekreative områder. F.eks. i det kommunale rekreative område Nørrevangsletten i Rudersdal Kommune i Nordsjælland. Resultatet er større biodiversitet, flere blomstrende urter og flere sommerrfugle.

Før man begyndte af bruge ild, blev arealet gennem 20 år plejet med et årligt høslæt midt i juni. Høet blev wrappet til hestefoder og derefter fjernet fra arealet. Arealet har derfor været domineret af græsser, især draphavre, uden ret mange urter hvor mælkebøtten var mest fremtræden­de. De blomstren­de urter har ikke kunnet nå at regenerere.

Samme landskab 29. april 2018

Områderne har forsøgsmæs­sigt været brændt af på et mindre areal (3.000 m2) i 2016 og 2017, men det i april i år blev anvendt på 8 ha ud af det 12 ha store are­al.

1-2 uger inde i april

Reglerne har før foreskrevet at afbrændingen skal være gennemført senest 31. marts. Det er dog for tidligt da der skal være godt grøde i græsset før der sættes ind. Hvornår det ser varierer fra år til år, men en god tommelfingerregel er, at det begynder at vokse de første 1-2 uger af april hvor urter­ne ikke begyndt at komme frem. Brænder man af på det­te tidspunkt sættes græsset tilbage og der bliver bedre vilkår for de blomstrende urter.

Samme landskab 17. juni 2018

Ifølge de biologer som kommunen har spurgt, er begyndelsen af april også biologisk forsvarlig. På dette tidspunkt er de overlevende insekter stadig nede i jorden, frøerne i søerne, og der er ingen kid af råvildt på arealet.

Kun generelle regler

Der hersker en del forvirring om lovgivningen på området, når det gælder afbrænding af græsarealer. Det har nok afholdt flere kommuner fra at anvende denne metode i naturplejen.

Uopdyrkede arealer med græs er ikke beskrevet særsklt  i Af­bræn­dingsbekendtgø­rel­sen. Det er derfor de generelle afsnit i §3, §4 og §5 i bekendtgørelsen som skal følges.

  • 3 kræver at der skal udvises forsigtighed, og at afbrændingen skal foregå så brandfare forebygges eller formindskes. Der skal også sikres forsvarlige rednings- og sluk­ningsmulig­heder i tilfælde af brand.
  • 4 kræver at afbrændingen skal ske kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket på en måde så der ikke er fare for at der bagefter opstår brand. Afbrændingen må heller ikke være til væsentlig ulempe for omgivelserne eller finde sted i hård vind.
  • 5 oplyser at kommunalbestyrelsen kan forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for enhver påtænkt eller påbegyndt afbrænding og tillade afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser når det vurderes at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, dog ikke fra §3 og §4, stk. 1 og 2.

Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for afbrænding af siv, rør og lyng, afklippet halm samt kvas og haveaffald hvilket fremgår i §6 og §7 i Afbrændingsbe­kendtgørelsen. Her er også krav til tidspunkt for hvornår afbrændingen må ske.

Hvis der er søer, åer eller andre §3-områder (Naturbeskyt­telsesloven) på arealet, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen første gang plejemetoden ændres.

Kan ikke være affald

Afklippet græs følger normalt affaldsbekendtgørelsen, men hvor græsset afbrændes mens det vokser på arealet, kan græsset ikke defineres som affald. Derfor er det heller ikke ikke omfattet af affaldsbe­kendtgørelsen.

Flere kommuner, f.eks. Slagelse, Middelfart, Esbjerg og Faxe, har alligevel beskrevet afbrændingsreglerne for na­turpleje i deres erhvervs­af­faldsregulati­ver, og det giver anledning til forvirring. Disse kommuner har dog i det mindste forholdt sig til denne form for naturpleje og stiller krav til at afbrænding eksempelvis kun må foregå i landzone, på bestemte tidspunkter eller  henviser til forældet lovgivning. Mange andre kommuner har hverken beskrevet afbrænding i affaldsregulativer eller andre steder når det gælder plejemetoder i naturen.

Resultat af en medvindsbrand. Branden er overfladisk og efterlader en
stor del af førnen. Derfor vil græsserne hurtigt dominere bagefter. Foto: Bente Mortensen

Op mod vinden

De optimale forhold at bræn­de af i er tørt, varmt og pænt med blæst, dog ikke over 10 m/sek. Det kan umiddelbart lyde lidt farligt, men det er det ikke når man benytter mod­vindsbrand, altså styrer ilden frem mod vinden. Det går langsomt så græsset udsættes for mere varme. Derfor er en mod­vindsbrand mere effektiv end en medvinds­brand, men det forudsætter at der ikke er kastevinde.

Styringen af branden foretages helt enkelt med en vandkande med bruser. Der vandes et spor i langsom gang hvorved der udlægges en våd stri­be på jorden. Antændelse af branden skal ske nær den vå­de stribe. På den måde tvinger man branden i den rigtige retning, fortæller Jens Galby. Afbrændingen reguleres også af de felter med lavt klippet græs der anvendes som trampestier.

Resultat af en modvindsbrand der går langsommere frem og mere i
dybden. Det stiller de blomstrende urter bedre i konkurrencen med græs. Foto: Bente Mortensen

Der må ikke være for vådt. Det må ikke have regnet i en uges tid før afbrændingen, og temperaturen skal være så høj at duggen er forsvundet. På afbræn­dings­dagen bliver der gjort klar om formiddagen, og der brændes af fra kl. 12.

Nogle år vil det ikke være muligt at foretage afbrændingen fordi det er for vådt, og så må man vente til næste år.

Det er sværere at brænde af hvor græsset er trådt ned eller i lavninger hvor der er mere fugtigt. Det er med til at skabe variation i vegetation. Det er også sandsynligt at den meget tørre vækstsæson har fremmet urternes konkurrenceevne i forhold til græssets.

Ansvar og kompetencer

Kommunen har ansvar for at afbrændingen bliver gjort sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og i kommunen er det Jens Galbys ansvar. Han har været på kursus i Sverige for at lære den rette teknik. I Halland er der folk der har arbejdet med afbrænding de sidste 25 år. Jens Galby fastslår at det er afgørende at lære det i praksis før man kaster sig ud i det selv.

Midt i juni 2018 efter ét års afbrænding. Her er dominans af gult som er kantet perikon som Jens Galby ser på.

Interesserede har mulighed for at deltage til næste års afbrænding i Rudersdal. Det kræver at man kontakter Jens og kan stille op med få dages varsel da vejrforholdene skal være de helt rette.

Sprede de lokale arter

Det overvejes at anvende metoden også på andre arealer, f.eks. 6 ha bag Birkerød Skole til næste år. Det er et forholdsvis vådt areal som i dag plejes ved hjælp af en bæltekørende maskine der kan køre på de vå­de områder. Problemet er at man ikke kan opsamle plante­rester­ne som bliver liggende indtil vinteren kommer. Det undgås med en afbrænding.

Et andet ønske er at få spredt lokale blomstrende arter noget mere til Nørrevangsletten, og det er et problem fordi arealet er afgrænset af bygninger eller vej og ligger isoleret med ringe chance for frøspredning fra andre artsrige naturområder. Man kunne skyde genvej ved at så på de afbrændte arealer, men så skal man til at høste frø selv – hvis man ikke vil bruge indkøbte fremmede frø. Dansk Botanisk Forening har generelt været imod frøspredning, men lokal spredning af arter er i orden, og f.eks. arbejdes der på at hjælpe blåhat på vej.

Ilden har retning mod vinden. Foto: Anders Michaelsen, Natur360.

Hus med udviklingen

Optælling og målinger er vigtig for at se om afbrændingen virker. Med det blotte øje kan man se farver af gule kantede perikon og blålilla felter med vikke og den rødlige syre som står med sine solitære planter.

Men antallet af forskellige arter af planter, sommerfugle og bier er optalt og opgjort af fagfolk flere gange i løbet af året. I boksen kan man se resultatet af den seneste registrering. Efter afbrændingen i foråret 2018 er der bl.a. fundet 6-8 af den sjældne sommerfugl vio­letran­det ildfugl.

Også andre steder

Afbrænding anvendes også andre steder i Danmark, f.eks. på græsarealerne ved den tidligere Værløse Flyveplads og Københavns og Mølleåens Golfklub. På Vestamager har Naturstyrelsen haft gode erfaringer med at brænde bjerg-rørhvene fulgt op af afgræsning med kvæg så snart græsset begynder at spire. I Tofte Skov ved Lille Vildmose i Himmerland forsøger man at fjer­ne invasive træarter og græsser med afbrænding (Grønt Miljø 5/2018 s. 16).

FAKTABOKSE – opblomstring af urter og insektliv

Faktaboks – blomstrende urter
Faktaboks – sommerfugle