Frederiksberg kobler bytræer og skybrud sammen

bytræer. Sankt Thomas Allés nye træer på Frederiksberg får plads i en rodvenlig befæstelse der efter svensk princip sluger al gadens regn

At plante træer i gader og andre snævre byrum er en opga­ve der er kommet nye udveje til, bl.a. som dob­belt­løs­ninger der også håndte­rer vejvandet. Det prøves også på Sankt Thomas Allé på Frederiksberg med kassetter der giver rødderne et stort volumen, og andre kassetter der kan holde vandet fra vejen, fortovet – og på sigt også tagene – tilbage. Og det suppleres med et eksperiment hvor nogle træer får hver deres særlige madpakke.

Den korte gade med 4-5 etagers huse på begge sider har i forvejen træer, men de trives dårligt i deres begrænsede rodvolumen. Så de ryddes for at give plads til 9 nye træer hvor de 4 kobles til regnvandet. 5 træer bliver bevaret men bedets rettet op så forløbet til vejen bliver ensartet.

Det er ikke helt en allé, men næsten. Både før og nu er det sølvløn, Acer sacchari­num, der under gode forhold kan blive 12-16 meter høj. Denne gang bruges sorten ‘Pyramidalis’.

Principskitse af projektets opbygning. Tegning: Frederiksberg Kommune

Det begyndte som et parke­ringsprojekt. Skråparke­ringen i begge sider erstattes af 90 graders parkering for at give flere pladser. Men håndtering af regnvandet og nye træer er fulgt med. Udgangspunktet for alle træerne er at de får langt bedre vækstbetingelser. Det er inspireret af den såkald­te  Stockholmsmodel: Et dybt rod­ven­ligt bæ­relag med et godt og luftigt vækstmedie og en tæt overflade der leder regnen direkte ned i bære­lagets bund uden om den øvre del hvor rødderne kan ånde. Samtidig kobles regnvandet fra kloaknettet og opmagasineres til vandingen af træerne for enden af Sankt Thomas Alle.

Tree Boxen (det sorte plastgitter) – er indbygget og har midlertidigt fået et læs supermuld overpå. Til højre er
overløbet til kloakken etableret. Det blå rør til venstre er stophanen. Bedet bliver forsynet med regnvand fra
samme brønd hvor der også er overløb til kloak.

Kassetter med jord

Det rodvenlige bærelag består af plastkassetter (Enregis Tree Box) der tager belastningen og samtidig har et hult indre til vækstmedie og rodvækst. Via en brønd og et van­dings­dræn ledes vejvan­det fra den tætte terrænover­flade til beddets bund. Basis­kas­setten på 60x60x60 cm sættes sammen til en samlet rodvenlig befæstelse på 480x240x60 cm. Det giver omkring 8 m3 rodvolu­men pr. træ når man medregner den rodvækst der kan ske i laget over kassetterne, og mod­regner den plads som plasten trods alt optager.

Over den rodvenlige befæstelse er der 30-40 cm overbygning. Yderst en vejop­bygning med stabilgrus og asfalt (GAB + AB) til parkering. Adskilt af en kantsten er der ellers en opbygning af skærver, fiberdug, afretningsgrus og chaus­sésten der nærmest træ­et afløses af en 1×1 meter grus­over­flade. Ud over den forbi­gå­en­de opbinding er der ingen be­skyttel­se af træerne ud over  kantstenen, cy­kelsta­ti­verne på brostenene og selve afstanden til kørebanen og parkering.

D:Rain er et betonelement med indbygget rund vandrende og en permeabel beton i toppen og vandet kan sive ind. Foto: Mikkel Pries.

Kassetter til regn

Ved hver af de fire træer for enderne af gaden indbygges vandre­servoirer af plastkas­set­ter (En­regis X Box) for at øge gadens kapacitet til at modtage vejvand. Med deres tætte cellestruktur er de ik­ke beregnet til vækstjord, men til vand. Vejvandet ledes ned i reservoiret langs kantstenen. Det sker med betonelementer med lukkede render, men hvor betonen er per­meabel i toppen så vandet kan sive ned i renden, men ik­ke længere (d:Rain fra Midtgaard). Via en brønd sendes vandet i regn­vands­kas­set­tene, og via samme brønd kan vandet fra reservoiret sive over i det rod­ven­lige bærelag.

Regn­vandskas­set­terne er kun 40 cm dybe og dækkes af en vejop­bygning på  40 cm. Den relativt beskedne samlede dybde på 80 cm er valgt for at undgå at kom­me i konflikt med de man­ge og dybere liggende rør i gaden.

For at træerne ikke skal druk­ne, er der en regulator der sikrer at højst en vis mæng­de vand ad gangen kan ledes til det rodvenlige bærelag, nemlig 0,048 liter pr. sekund for hvert træ. Og stiger vandet for meget i det rodven­lige bæ­relag, sørger et overløb for at føre vandet bort i kloakken. Hele denne vandstyring forgår i et lukket system så regnvandet kan styres. Derved løber vandet ikke ned i nogen ledningsgrav, til grundvandet eller kældre.

Konstruktionen kan lyde kompliceret, men er faktisk forenklet sammenlignet med tidligere forsøg som Frederiksberg Kommune har stået for. „Kasset­terne samles på forhånd, bevikles med 2 mm PE-dug, trykprøves og løftes di­rek­te ned i hullet på et af­truk­ket grusun­derlag. Det betyder bl.a. at trafikken generes i langt kortere tid,“ forklarer Lars Knudsen fra leverandøren Enregis.

Fire slags madpakker

Det rodvenlige bærelags dyb­de på op til 100 cm forudsætter et særligt vækstme­die for ikke at give problemer med anae­robe gæringer. Det basa­le valg er FLL type 1 fra Solum, et kombineret bære- og vækstlag der kendes fra Tyskland, men som også er ved at blive praksis i Danmark.

Tre af de fire træer for enderne har dog for forsøgets skyld fået hver deres særlige madpakke ned i Tree Boxen. Det ene har fået So­lums Su­permuld. Det andet træ er det der ligner Stockhol­m-modellen mest med muld, kompost og trækul. Og det tredje træ er i Enregis’ enklere udgave ‘Com­pact habitat’ uden trækul.

Enkelte af de gamle sølvløn bevares, men får beddet rettet til.

Holder vandet tilbage

I den lerede jord er det begrænset hvor meget vand der kan sive ned fra bærelagets bund. Det er også begrænset hvor meget vand træerne kan holde tilbage på bladene og fordampe bort. Regn­vands­ef­fekten beror derfor primært på at regnvand tilbageholdes i kassetterne under jorden indtil det punkt hvor vandet når overløbet. Hele konstruktionen sikrer et vandreservoir på 110 m3. Det er nok til at håndtere en 10 års-regnhændelse under terræn.

Når kommunen kobler sky­brudsvand og bytræer er det fordi klimaprognoser spår mindre regnvand i vækstsæso­nen til træerne og at den regn som vil falde, vil falde så intenst at der ikke er plads til det i kloaksystemet. Men ved at koble regnvand og bytræer samme, kan man op­nå syner­gieffekt, og det afprøves med forskellige løs­nings­modeller.

Som borgmester Jørgen Glenthøj siger til Grønt Miljø: „Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede kommune, så når vi udvikler by­en, skal vi slå to – eller gerne tre – fluer med et smæk. Dette projekt er et godt eksempel på,hvordan det kan lykkes. Et af byens særlige kendetegn, de mange træer og det grønne islæt, tages aktivt i brug i klimasikringen, samtidig med at træernes vækstbetingelser bliver bedre. Vi kommer til at se mange nye og innovative løsninger af denne slags i de kommende år.“

Følger træerne

Beboerne i gaden er orienteret om projektet, og har og­så kunnet få svar på spørgsmål, bl.a. da Frederiksberg Kommunes grønne mand på sagen Mikkel Priess, besøgte gaden. Flere beboere var skeptiske over for at fælde træerne. Enkelte var i nogenlunde stand, men de kun­ne kun håndtere den regn der faldt direkte i beddet. Nu er træerne led i en løsning der kan håndtere al gadens vand og samtidig sikre en frodi­gere vækst.

Og så er det ellers meningen løbende at følge trævækst og vandtilbageholdel­se. Det er sigtet med visse års mellemrum at måle stammeomkreds, bladfarve og skudtilvækst og eventuelt også bladenes næringsindhold og jordfugtighe­den, forklarer Mikkel Priess. Grønt Miljø vil følge med og se hvordan det går. sh

KILDER
Mikkel Priess, Frederiksberg Kommune, Vej, Park og Miljø.
Lars Knudsen, Enregis.Enregis.dk.