En moderne tørresnor der skaber bedre byrum

AFVANDING. ‘Den grønne Klimaskærm’ fordamper tagvand, men kan også så meget andet

En ny skærm af træ, mineraluld og planter kan opsuge og fordampe tagvand og som bivirkning være et grønt element der bl.a. dæmper støj og giver læ i byrummet. Den lodrette løsning fordamper vand fra to sider, fylder ikke meget, og jordarbej­det er minimalt. ‘Den grønne kli­ma­skærm’, som den er døbt, er derfor et alternativ hvor der ikke er plads til regnbede,  bassiner og faskiner.

Den først skærm blev sat op en 19. september ved den københavnske indfaldsvej Fole­ha­ven hvor der kører 45.000 biler i døgnet tæt op af boliger. Skærmen er her 78 meter lang og 3 meter høj. Den er udviklet af Københavns Universitet i samarbejde med Teknologisk Institut, Mil­jø­mi­niste­riet, Københavns Kommu­ne, Aars­leff A/S, Malmos A/S samt bygherren Boligforeningen 3B, det hele med støtte fra Mil­jø­tekno­lo­gisk Udviklings- og De­mon­strati­ons­program.

Sigtet er en industriel produktion for at få skærmens pris ned. Derfor at den modulopbygget med 1,54 meter mellem stolperne. Ud over basismodulet er der også et modul med et lille grønt tag og et glasmodul.

Som skærmen er fremstillet, er den kun beregnet til tagvand. Men tagvand udgør og­så fra halvdelen til to tredjedele af byens befæstede areal, så kobler man tagvand  fra kloakken, bliver den aflastet markant.

Trykker selv vandet op

Skærmen er en trækonstruk­ti­on på stolper, i Folehaven beklædt med pileflet. Inden i er der en væg med mineraluld samt en plantekasse i bunden hvorfra slyngplanter vokser op af skærmen. Tagvan­det ledes gennem en trykfast slange i tagets ned­løbsrør og videre under jorden til skærmen. Her trykkes vandet automatisk op så længe der er vand i slangen idet slangen begynder højere oppe end skærmens toppunkt.

Fra skærmens top leder et perforeret fordelerrør vandet  ned over væggen med det vandab­sorberende mineraluld. Vandet fanges i toppen af mi­neralulden og fordeler sig derfra længere ned i ulden. Det vand der ikke opsuges og bagefter fordamper, ender i plan­tekassen nederst.

I plantekassen står planterne  i substrat som kendes fra intensive taghaver: nedknust tegl iblandet kompost. Plantekassen har to terrasser. I den øverste står der primært slyngplanter hvor rødderne efter et par år nok får jordkontakt så de også kan trække på jordens vandmagasin. I den nederste terrasse står der lavere planter som dækplanter mellem slyngplanter­ne.

Rødderne har ikke direkte kontakt med ulden. Ulden stikker nogle cm ned i plantekasserne for at undgå en lyd-sprække. Hvis der vokser lidt rødder derind, betyder det ingenting.

Kun i tilfælde af større regn driver der vand helt ned til plantekasserne. Det meste regn når aldrig derned. Men engang imellem gør det, og i skybrud kan der også komme mere vand ned i kasserne end de rummer. I så fald ledes det overskydende vand mod et vandrobust naboareal eller siver ned på stedet.

For at sikre ordentlig etablering af planterne og i tilfælde af langvarig tørke, er der lagt en drypvandingsslange ud i toppen af plantekassen koblet på en hane i kælderen.

Det er fordampning der skal få vandet til at forsvinde inden næste regn. Det går langsomt og kræver store overflader der er svære at fin­de i byens vandrette plan bortset fra grønne tage. I det lodrette plan er der flere muligheder som det ses med den nye skærm der fordamper vand på begge sider ligesom tøj på en tørresnor. Et dræn sikrer at slangen ikke står vandfyldt efter regn. Dermed udelukkes risiko for frostsprængning.

Plantevalget i Folehavepro­jektet er domineret af blomstrende arter der vides at være gode for insekter, men er også et kompromis i forhold til ro­busthed, så der er også inkluderet velafprøvede eksoter som vedbend inklusive den gu­le variant ’Buttercup’, og Rosa helenae ‘Lykkefund’.

Også dæmpe støjen

Selv om skærmens primært skal håndtere tagvand, kan den kombineres med andre funktioner: som støjskærm, hæk, læ­skærm, rumopdeler på en parkeringsplads eller  anvendes som et dyrk­nings-, le­ge- eller parkele­ment. Det kan dog kræve en justering i højde og form.

I Folehaven var der af gode grunde også et mål om at re­duce­re trafikstøjen fra den meget larmende gade. For at reducere støj har skærmen en  passende fladevægt og ingen lydhuller. Ifølge Vejdi­rekto­ra­tet er en fladevægt på cirka 20 kg/m2 nok. Den aktuelle skærm vejer cirka 40 kg/m2 hvoraf mineraluld udgør knap halvdelen. Det er lydabsorbe­rende og kaster derfor ikke støjen tilbage i gaderum­met.

Den sekssporede vej danner et meget bredt gaderum, så derfor kan en skærm ikke reducere støjen i lejlighederne, med mindre den bygges betydeligt højere. Men skærmen er høj nok til at skabe mere stille udearealer. Ifølge Miljøstyrel­sen bør udendørs opholdsare­aler højst have et støjniveau på 58 dB. Det når man næsten med en 3 meter høj skærm viser støjsimuleringer.

Et bedre udemiljø

Skærmen skal også præsente­re området godt og give bed­re muligheder for ophold, væ­re med til at forbedre luften og give dyr og planter bedre vilkår. Den grøn­ne skærm er derfor beplantet med slyngplanter og blomstrende bunddækkende planter. Skærmen forventes med tiden at udvikle sig til en lille naturoase der tilgodeser bier og andre insekter. Desuden er det grønne areal mellem skærmen og boligerne indrettet som en tøreng med blomstrende stauder.

Et par glasmoduler ud mod Folehaven tillader forbipasserende at kigge ind og betyder, at Københavns Kommunes politik om åbne gaderum med ’øjne på gaden’ kan opfyldes. Et indhak og en lille plads med et træ og en bænk ud mod fortovet signalerer imødekommenhed. På indersiden er skærmen forsynet med yderligere et par bænke monteret direkte på plantekassen.

Det er uvist om luften kan blive så meget bedre inden for skærmen. Modelsimuleringer indikerer dog at der vil være godt læ og begrænset turbulens. Det hindrer til en vis grad at gasser og partikler fra trafikken blæser ind i området. Vegetation og mineraluld forventes desuden at fastholde partikulær luftforurening.

Begrænse ressourcerne

I udviklingen af skærmen er der endvidere arbejdet med at begrænse skærmens ressour­ceforbrug og CO2-aftryk. Sigtet har været at minimere brugen af beton, stål og plastik til fordel for fornybare materialer med lang levetid.

I skærmen ved Folehaven er brugen af træ maksimeret. De bærende søjler er af robi­nie­træ som er den mest bestandige danske træart i jord – selv om det aktualle træ er østeu­ropæisk. Diverse dæk­bræd­der er i dansk produceret lærk, mens selve afslutningen af vægelementet er af dansk fremstillet pil. Brugen af stål er reduceret til stolpebeslag samt sortstålsplader. Skærmen ventes at holde mindst 30 år.

Det spiller også en rolle at tilpasse skær­mens styrke og størrelse de stedlige forhold hvor man f.eks. skal se på både vind, vand og sne. Jo højere og smallere skærmen er, desto stærkere skal fundamentet og de bærende søjler være.

Folehavens 9.800 liter

Skærmen ved Folehaven skal kunne håndtere tagvand fra naboejendom til en femårshændelse (cirka 40 mm) uden overløb og dermed udgøre et fuldgyldigt alternativ til offentlig kloak. Ejendommen er 48 meter lang og 5 meter dyb. Ved en femårshændelse som anlægget er dimensionet til, afstrømmer der derfor 9600 liter. Det skal skærmen rum­me, og på 3 døgn skal det være fordampet så skærmen er klar til den næste regn.

Man kan antage at skærmen om sommeren kan fordampe 5 liter vand pr. dag pr. m2 skærm. Det betyder at der skal være 640 m2 skærm eller 320 når man regner med at skærmen fordamper på begge sider. Da skærmen er 78 meter lang, bliver højden 4,1 meter. Man skal dog tage højde for glasmodulerne og det lille op­holdsareal. Den for­­dampnings­aktive strækning er derfor kun 78 meter, og så bliver skærmen 4,4 meter høj.

Mere end 3 meter høj måtte skærmen dog ikke være i det aktuelle projekt, og det nåede man ved at indskyde en knap 100 x 92 cm bundkasse til overskydende vand som fra kassen kan sive ned i jorden eller fordampe væk. Kassen der rummer vækstjord, påregnes at rumme 70 liter vand pr. løbende meter skærm.

De 9600 liter skal også kun­ne være i skærmen, hvilket svarer til 133 liter pr. løbende meter skærm. Laborato­riefor­søg har vist at mineralulden kan tilbageholde 289 liter pr. løbende meter skærm. Så det er altså ikke noget problem.

I tilfælde af ekstremregn dirigeres overskydende vand fra bundkassen ind mod det grøn­ne areal mellem ejendom og skærm. Ved hjælp af en 0,3 meter terrænhævning i kanten skabes et overjordisk bassin med en grøft så man når kapaciteten til 100-årshændel­sen dvs. det der loves med Københavns Sky­brudsplan.

KILDER
Marina Bergen Jensen og Emilia Da­nuta Lausen (2019): Grøn klimaskærm håndterer tagvand gennem fordampning. Videnblad Park og Landskab 04.03-22. Københavns Universitet.
Marina Bergen Jensen og Emilia Da­nuta Lausen (2019): Eksempel på Grøn Klimaskærm i funktion.  Videnblad Park og Landskab 04.03-23. Københavns Universitet.