NY BOG: James Hitchmough bruger naturlige plantesamfund til at så urteagtige have- og parkbeplantninger i blomstrende blandinger der fungerer
At så blomsterrige frøblandinger med mere eller mindre vilde arter og blandinger kender vi godt, men slet ikke så godt som briten James Hitchmough. Han bruger naturlige plantesamfund verden over som inspiration og videnkilde når han sammensætter sine egne frøblandinger. Resultatet er økologisk tilpasset, frodigt og blomstrende, men også noget fremmedartet som man f.eks. kan se det ved Londons OL-stadion.
Hitchmough (født 1956) er professor på Department of Landscape Architecture på Sheffield University i England og ekspert i urteagtig vegetation. Han er på kort tid blevet en kendt foredragsholder i Skandinavien hvor hans idéer og viden om en økologisk og naturpræget havestil har mødt stor velvilje. Og hans bog fra sidste år ‘Sowing Beauty’ er værd at læse nærmere i. Sowing, fordi såningen er udgangspunktet hvad enten der er tale om stauder (der er mest anvendt), enårige, græsser, løgvækster eller vedplanter. Hitchmough er ikke biologen der lader naturen selv om at udvikle et økologisk naturpræget anlæg. Han er havedyrkeren der gør hvad han kan for at få blomster, hurtigt og rigeligt, med mange farver og som afløser hinanden så blomsteringen bare fortsætter. Og som gerne er baseret på to eller tre lag som vi kender fra skovbevoksninger. Og tilpasset de lokale økologiske forhold. Det hele i en naturlig blanding der ligger langt fra den klassiske havetradition med arter i grupper og farveharmonier.
Arterne, deres sammensætning og dyrkning er baseret på plantesamfund han finder verden over. Han er international, ligeglad med hjemmehørende arter og eksoternes invasive risiko. Han bruger alt hvad der passer i forhold til jord og klima på det aktuelle sted. Uanset om planterne er fra Kina, Nordamerika, Sydafrika eller England. Bare klima og jordbund matcher engelske forhold. Det kan en sydkinesisk provins i 3 km højde sagtens.
Bogen er fyldt med referencer til plantesamfund som man lade sig inspirere af, og der er masser af skemaer der anviser eksempler på hvilke planter der kan indgå. Man kan overføre et komplet plantesamfund til sit eget projekt eller stykke noget sammen. Men for at lykkes, skal der være økologisk match med bl.a. lys og fugt, de enkelte arter skal passe sammen og de skal tåle samme drift, f.eks. høslæt på et bestemt tidspunkt.
Det kræver sin gartner. Alene at finde de rigtige frø og frøblandinger kan være et detektivarbejde, for på det kommercielle marked er frøkilderne sjældent beskrevet særligt præcist. Det kan også være svært at vide hvilken jord planterne foretrækker, for i plantelitteraturen er der en sejlivet tradition for kun at beskrive optimale dyrkningsforhold og generalisere for de enkelte slægter selv om der kan være meget stor forskel på arterne.
Har man fået lavet sin frøblanding, skal man ikke bare drysse den ud. En intensiv dyrkningproces går nemlig i gang så de ønskede planter kan vinde over ukrudtet. Jorden kultiveres og dækkes med sand. Senere skal man være parat til at vande, gøde og bekæmpe ukrudt, men driften er dog immervæk billig sammenlignet med f.eks. staudebede.
Man skal tage højde for at kun nogle frø spirer. Der anføres anslagsprocenter lige fra under 10 til over 60. Tit mislykkes noget, men det bliver man klogere af. I hver af de 11 afsluttende eksempler diskuteres derfor også hvad der fungerede og hvad ikke.
Men meget fungerer som eksemplerne viser. Der er fuldt drøn på blomsterne og farverne. Man kan til tider diskutere æstetikken, men også konstatere at Hitchmough har udviklet den vilde frøblanding til et veldefineret professionelt element. Og princippet med at bruge naturlige plantesamfund som inspiration og videnbase kan man i alle tilfælde bruge, også hvis man selv går efter andre udtryk. sh
KILDE:
James Hitchmough : Sowing Beauty. Designing Flowering Meadows from Seed. Timber Press 2017. 364 s. $40. Timberpress.com.