Danske elever i Bergen

Sigurd Boasson griner. Den norske anlægsgartnermester har dagen før været i lufthavnen i Bergen og hente to danske anlægsgartnerelever Morten Christophersen og Morten Jensen. De er nu ved at lægge portugiske granitsten på en offentlig plads i Bergen, og regnen vælter ned.

Den første efterårsstorm er netop pisket ind fra Nordatlanten og møder de stejle fjelde som Bergen ligger klinet op ad. Al vandet bliver presset ud af de lave skyer og ned over de stejle gader som hvert år tager imod 2.400 mm regn. I Danmark regner det lige over 700 mm om året.

Derfor ler Sigurd Boasson da Grønt Miljø spørger om Morten og Morten får fri på sådan en dag hvor himmel og hav står i et.

„Nej, nej, nej, nej. Så kunne vi jo aldrig lave noget. Hvis vi skulle have vejrligsdage i Bergen, skulle det da være når solen endelig skinner,“ lyder det fra Sigurd Boasson, daglig leder i anlægsgartnervirksomheden Svein Boasson AS der beskæftiger i omegnen af 65 medarbejdere.

Fra fædre til elever
At Morten og Morten endte med at sidde på et torv i skyggen af de bergenske fjelde og sætte granitsten i silende regn, kan de takke familierne Malmos og Boasson for.

Tidligere var den ældre generation – Poul Malmos og Svein Boasson – formænd for landenes respektive anlægsgartnerforeninger, og her blev kimen lagt til et mangeårigt parløb. Det blev for alvor fasttømret da Boasson vandt en entreprise på 100 mio. kr. og valgte at kontakte Malmos til en række besøg og snakke om vejen videre når en virksomhed for alvor vokser sig stor. Ud af disse møder kom idéen om at også eleverne skulle opleve det samme som firmaernes
ledere, nemlig at se anlægsgartnerfaget med nye, nordiske øjne.

Når eleverne fra Malmos bliver sendt til firmaet Svein Boasson i Bergen, er det ikke anlægsgartnerarbejde det hele. Der er også tid til vandreture i den norske natur. Foto: Glennie Petersen.

I dag er det fire år siden at de første elever blev sendt afsted, og siden har de to firmaer bestræbt sig på hver at sende et hold på to elever af sted om året, fortæller Per Malmos, direktør i Malmos
A/S.

„Rent praktisk har vi aftalt ikke at lave om på ansættelsesforholdene. Vores elever er ansat hos os selv om de er oppe og arbejde i Norge i en måned. Vi har sikret os at de er dækket af vores forsikring, og har klappet det af med skolerne som ikke kan se noget problematisk ved ordningen så længe de kommer ud til en godkendt virksomhed,“ fortæller Per Malmos.

Han understreger at der ikke er tale om en økonomisk fordel for virksomheden selv om EU står klar med støttekroner hvis eleven er væk i minimum 30 dage.

„De skal jo have noget anstændigt at bo i, og den udgift afholder værten som også skal ud og hente i lufthavnen og sørge for at eleverne kommer lidt rundt og oplever det hele. Men det økonomiske er vi ikke særligt nøjeregnende med, for det handler om at give eleverne en super oplevelse, og desuden er det en god øvelse for virksomheden. Hvis der er gæster fra et andet land, bliver sjakket ekstra opmærksomme på at forklare tingene og snakke det hele grundigt igennem. Det giver en interessant forstyrrelse i hverdagen som kan være meget sund,“ forklarer
Per Malmos.

Kun gummiregntøj duer
Noget andet som kan være sundt, er at blive udfordret. Og her er regnen en af de første og største udfordringer som de danske elever møder i Bergen.

Det ved Glennie Petersen alt om. Hun var i september sidste år i Bergen sammen med en anden Malmos-elev for at arbejde i en måned. Her blev de indlogeret helt tæt op ad fjeldet hvor de tit gik vandreture, men hun fandt hurtigt ud af at såkaldt åndbart regntøj ikke er meget værd mod Bergens nedbør.

„De bruger det klassiske gule gummiregntøj, for der er ikke meget åndbart regntøj som kan holde til de store regnmængder. Men det er kun slemt, hvis man virkelig knokler igennem. Deroppe kan man til gengæld bare fortsætte med at sætte brosten selv om det regner. Herhjemme stopper regnen den slags arbejde fordi gruset bliver vådt, og du får ikke et ordentligt resultat, men nordmændene bruger jo næsten ikke grus i deres bundopbygning. I stedet lægger de store
skærver ud, op til 64 mm og små skærver på 2 til 8 mm i afretningslaget. Det var nemt at lægge stenen i, og det kan man sagtens arbejde med selv om det regner,“ forklarer Glennie Petersen.

En bedre afdræning
Regnen har også betydning for lugningen. Mens man i Danmark som regel (dog ikke denne sommer) kan lade det oplugede ukrudt ligge og tørre væk, bliver man nødt til at fjerne det i Bergen fordi det ellers slår rod igen på grund af regnen, forklarer Per Malmos, der også peger på forskellene for et af firmaets særkender – de grønne tage.

„Regnmængderne kræver at afdræningen er endnu bedre. På den anden side behøver der ikke være så meget vandtilbageholdelse til planterne, for tørkeperioderne varer ikke lige så længe selv om der selvfølgelig godt undtagelsesvist kan være 14 dage uden regn,“ siger Per Malmos.

Ligesom Malmos bruger Boasson Zincos løsninger til grønne tage, men Sigurd Boasson forklarer at der endnu ikke er så meget gang i det felt deroppe.

„Vi har selv fået grønt tag på vores kontor, og vi har flere projekter i gang, men generelt er det stadig lidt nyt heroppe, og jeg tror at vi nordmænd stadig er lidt mere skeptiske, så det tager nok lidt tid,“ siger Sigurd Boasson.

Granit, grøfter og terræn
Det er ikke kun regnen der medfører forskelle på at være anlægsgartner i Bergen og i Danmark. Også vinterens hårdhed og de stejle fjelde har betydning for hvilke opgaver man møder i hverdagen som norsk anlægsgartner, fortæller Sigurd Boasson.

„Vi arbejder meget mere med terrænregulering her. I Danmark kan man jo nærmest bare afrette og gå i gang, men vi må arbejde vældigt meget med at skabe plane flader. Og så har vi langt mere vinter, og det betyder at vi bl.a. laver meget dybere grøfter til vandafledning og skal kantsikre bedre for at forhindre at det hele skyller væk. Den største forskel er dog nok at vi arbejder mere med natursten som skifer og granit,“ forklarer den norske anlægsgartnermester.

Der bliver anvendt langt mere granit i Norge end herhjemme, men forklaringen er ikke den helt enkle at de bare hiver det ud af fjeldene, for der bliver også brugt kinesisk og portugisisk granit.

Forkærligheden for granit i norske anlægsarbejder kan ifølge Sigurd Boasson skyldes at der ganske enkelt er flere penge i omløb i Norge samt en tradition for at anvende natursten frem for beton.

Men selvom der er forskelle, er det grundlæggende det samme at være anlægsgartner i Danmark og Norge, mener Per Malmos.

„Der er ikke meget grundfjeld i Danmark, men materialerne er jo de samme, maskinerne er de samme, og det er i høj grad de samme planter og samme metoder der bliver anvendt,“ siger han, men tilføjer straks: „Og så alligevel… jeg var nede og besøge Steen & Lund, Norges største anlægsgartnervirksomhed, i Sydnorge og så en maskine jeg ikke havde set før. Den skulle bruges
på et stort torv med mosaikbelægning hvor de havde lavet tætte hårde fuger. Det bruger man jo ikke meget herhjemme fordi fugerne knækker på grund af vores mange skift mellem frost og tø, men det gør de altså i Norge. De havde fyldt mørtel i fugerne og brugte denne maskine med en slags roterende skumbørster som man skubber frem og renser belægningen med. Den havde jeg ikke set før.“

Endnu en plads i Bergen er ved at blive brolagt med granit. Det er Glennie Petersen nærmest billedet og den anden Malmos-elev Emil Arrildt længst væk. Billedet er fra sidste år hvor man skyndte sig at udnytte solstrejfet. I år er det Mortens og Mortens tur.

30 dage der udfordrer
Det tager mindst 3 år og 10 måneder at blive anlægsgartner, så en måned i Norge gør vel ingen forskel… eller hvad?

Selv om hverken Per, Sigurd eller Glennie mener at den generelle faglighed bliver markant forbedret, er ingen af dem i tvivl om at der alligevel er sket et løft hos eleverne.

„Altså, man udvikler sig jo, når man bliver udfordret, og tilbagemeldingerne er at det er en skidegod oplevelse,“ siger Per Malmos, og det kan Glennie Petersen godt skrive under på.

„Jeg ved ikke hvor meget man helt konkret rykker sig på en måned. Det er jo ikke så anderledes
deroppe, bortset fra at jeg lærte at lave en helt anden type bundopbygning som egner sig til de voldsomme regnmængder. Men det var sjovt at prøve og helt sikkert ikke noget man bliver dårligere af,“ pointerer hun.

Sigurd Boasson ser også sine egne elever vokse efter deres måned i Danmark, og måske har han alligevel fået lidt ondt af Morten og Morten i løbet af sin samtale med Grønt Miljø. I hvert fald taler han om at han fremover nok bør tage elever i foråret hvor det ikke regner så meget.

„Oktober er den mest regnfulde måned i Bergen,“ siger han eftertænksomt.

Morten og Morten skal tilbringe oktober i Bergen. Eller rettere, de skal lave torvet færdig i efterårsstormen og blive bekendt med at sætte granit i norske skærver iført klassisk regntøj. Ugen efter skal de op i fjeldene. Her har Svein Boasson AS fået en større anlægsopgave med plantning og naturstensbelægninger i skisportsbyen Voss 100 km fra Bergen.

„Her omlægger vi arbejdstiden, for 100 km er langt i bjergene, så de kommer til at få fire lange arbejdsdage hvor vi også sover i Voss. Så har de fri fredag hvor vi er tilbage i Bergen,“ fortæller Sigurd Boasson som regner med at Morten og Morten i de sidste uger skal arbejde med bl.a. vedligehold og træfældning. Nok i regn.

Danskerne holdt sig væk
Der er gang i anlægsgartnervirksomhederne i Norge, bl.a. fordi konceptet og konkurrenten ‘brolæggere’ ikke eksisterer. Her er det anlægsgartnerne som står for alle belægningsopgaverne.

Men generelt står firmaerne over for de samme udfordringer som vi kender til herhjemme. Derfor var Sigurd Boasson nærmest chokeret over det danske fremmøde ved den kongres i Stockholm
som Nordisk Præsidium havde arrangeret for de skandinaviske anlægsgartnerforeningers medlemmer i marts.

„Der var fuldt af norske anlægsgartnere, der var fuldt af svenske anlægsgartnere. Og der var to danske anlægsgartnere. Det er jo dumt. Det svenske program havde mange gode temaer og foredrag, så det er vanskeligt at forstå hvorfor de bliver væk. Der sker desuden meget i Stockholm med bl.a. bytræer og rodvenlige befæstelser, og det sociale er i den grad også en fordel. Du kan jo udveksle erfaringer med virksomhedsejere som står med præcist de samme problemer som dig. Og de er ikke engang dine konkurrenter,“ lyder det fra Sigurd Boasson.

En af de fremmødte danskere var selvsagt Per Malmos, og han kan sagtens se fidusen i at holde den personlige kontakt ved lige med sine nordiske kollegaer.

„Det er selvfølgelig i orden at diskutere om det nordiske samarbejde er spild af tid, eller om man inspirerer hinanden. For vores vedkommende kan jeg bare sige at vi er meget glade for vores nordiske naboer, og det er en helt unik mulighed at du kan åbne helt op. Os og Boasson bliver aldrig konkurrenter, så vi kan tale om alt, om hvordan vi regner tilbud og hvor vi vil satse i fremtiden. Du kan tale om det hele, og det er der ikke samme muligheder for hjemme i Danmark,“
siger Per Malmos.

Danmark giver heller ikke samme muligheder for at udføre anlægsgartnerarbejde på et fjeld i massivt regnvejr, men det har de altså fundet en løsning på hos Malmos og Boasson. Og i en tid hvor der skal kæmpes for at skaffe nok dygtige elever til fremtidens arbejdsmarked, er det måske ikke en dårlig idé at tilbyde bjergtagende oplevelser i lærlingetiden.