Balancen mellem byggeri og bynatur

BYPLANLÆGNING. Green Cities-konference på Christiansborg præsenterede muligheder for at få byggeri og bynatur til at spille sammen og undgå at det udvikler sig til en kamp om kvadratmetre

Balancen mellem byggeri og bynatur handler i høj grad om politiske prioriteringer. Sådan indledte Kirsten Lund Andersen, formand for Park- og Naturforvalterne, konferencen  på Christiansborg den 9. janu­ar hvor kampen om byens kvadratmetre var temaet. Bag konferencen stod Green Cities hvor en række grønne organisationer deltog.

Den overordnede konklusion var at det ikke er enten eller, men at det kræver fokus og beslutningskraft at kombinere de to og sikre grønne byer. Redskaberne kan bl.a. være stærke kommunale strategier, sundhedsargumenter med fokus på bevægelse, strategisk udnyttelse af de økonomiske mekanismer og store bygherrer der arbejder aktivt for bæredygtige byer.

Et af hovedtemaerne i Roskildes planstrategi er en bæredygtig fremtid, inklusiv robuste grønne miljøer. Ambitionen er at integrere det grønne i alle andre planer, f.eks. i forhold til sundhed, turisme og børnepasning. Foto: Tilde Tvedt.

De fælles løsninger

Borgmester Joy Mogensen (S) fra Roskilde Kommune bemærkede at konferencens overskrift ’Kampen om kva­dratmeterne’ tyder på at en konflikt kan være ved at spid­se til. „Vi skal undgå at der er nogen der bliver tabere. Det kan skabe oprør og bevæge os væk fra et velordnet samfund der kan løse problemerne,“ påpegede hun.

Roskildes planstrategi har tre hovedtemaer der handler om byer i social balance, tættere og stærkere byer og en bæredygtig fremtid – inklusiv robuste grønne miljøer. Ambitionen er at integrere det grønne i alle andre planer, f.eks. i forhold til sundhed, turisme og børnepasning.

Kommunen har som en af de første for alvor mærket konsekvenserne af klimafor­andringerne i form af oversvømmelser langs fjorden. I stedet for kun at se katastrofen har man valgt at bruge det som afsæt for klimasikring med merværdi. Idéen er at bruge den alvorlige situation til at skabe forståelse for behovet for fælles løsninger.

Nye planer bliver til i tæt samarbejde med borgerne. Det har f.eks. vist at der er forskellige rekreative behov og ønsker rundt om i byen som nu påvirker udformningen af den grønne ring. Grusgravning fylder meget i kommunen. Her kunne Joy Mogensen godt tænke sig bedre lovmæssige muligheder for at planlægge reetablering og rekreative muligheder i god tid. Hun opfordrede afslutningsvis til at være ’vildere med vilje’ fordi naturen jo er den grundlæggende basis for hele menneskelivet.

Fysisk aktivitet vigtigst

Vi er efterhånden vant til at betragte sundhed som et argument for grønt i byen, men Bente Klarlund der er sund­hedsforsker og professor ved Københavns Universitet, nuancerede den antagelse. Hun har gennemgået en lang række forskningsprojekter for at se hvor klare de videnskabelige beviser var. Hendes overordnede konklusion var at det grønne godt kan have en nyttig virkning, men at den ikke altid har sikker videnskabelig dokumentation.

Et grundlæggende problem er at det ofte er de rige og raske som bor tættest på de grønne områder. Og det er jo ikke nødvendigvis det grøn­ne der har gjort dem rige og raske. Desuden kan grønne områder godt være til gavn for den enkelte uden at det umiddelbart kan overføres til samfundsniveau.

Grønne byer er med andre ord ikke automatisk sundere, nok fordi de grønne områder er spredt sådan at ikke alle har nær adgang. Derfor er det ik­ke nok at se på mængden af grønne områder, andre faktorer må med i billedet.

Det der efter Bente Klarlunds vurdering har størst betydning, er de grønne områders evne til at stimulere bevægelse. Rygning, kort uddannelse og fysisk inaktivitet er de største faktorer i forhold til dødelighed. Hvis man dagligt går 0,5 time, er ens levealder 4 år længere end dem der ikke gør det. Og hvad får os så til at gå mere? Det gør bl.a. byer hvor det er nemt og attraktivt at bevæge sig rundt til fods. Bente Klarlund viste til sidst et billede af en hund der luftes fra bilens førersæde, og konstaterede, at grønne områder skal bruges hensigtsmæssigt for at gavne sundheden.

Samspillet mellem byggeri og bynatur handler i høj grad om politiske prioriteringer. Konferencen præsenterede fire indgangsvinkler. Foto: Tilde Tvedt.

Økonomi i strategisk rolle

Politikerne siger at det går godt overalt. Men i virkeligheden er væksten – og dermed behovet for plads – meget koncentreret i de store byer, konstaterede projektdirektør Curt Liliegreen fra Boligøko­nomisk Videncenter hos Real­dania. I København giver fød­selsoverskud og indvandring således et stødt stigende behov for boliger som vil fortsætte de næste 15-20 år.

Undersøgelser fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi viser at forbrugerne er parate til at betale mere for boligen når der er grønne områder i nærheden. Det betyder at dem der sælger, også kan tjene mere. Effekten er klart størst når de grønne områder ligger inden for 500-1.000 meter. Nærhed er med andre ord altafgørende, og derfor har grønne områder i byens centrale dele særligt stort økonomisk potentiale. Et andet økonomisk argument for bynatur er at grønne byer der er gode at bo i, er med til at tiltrække virksomheder som ønsker en grøn profil og veluddannet arbejdskraft.

Hvordan får man så plads til det hele? Helt fra Christian den IV’s tid har København haft tradition for ’land ban­king’, opfyld langs lavvandede kyster. Det skaber are­al der kan sælges til byggeri og finansierer ny infrastruktur. Metoden skåner grønne områder og kan være med til at bremse bo­lig­prisernes himmelflugt i København. Omvendt kan den også kortslutte regional og national infra­strukturplan­læg­ning og gøre det svært at tage sociale hensyn. Desuden er der altid risiko for at konjunkturerne skifter og gør de nye arealer usælgelige.

Bygherrerne forrest

Der kan flyttes en del hvis bæ­redygtighed og hensyn til slutbrugerne er på dagsordenen hos store bygherrer. Projektudviklingsdirektør Mai Mang­hezi fra Pension Danmark pegede på at man som bygherre skal vide hvad man vil, og prøve at få hele holdet i sam­me retning. Men det kræver noget. Pensionskassen investerer 10% af formuen i byggeri af ejendomme i Danmark da medlemmerne bl.a. arbejder i byggebranchen. Formålet er først og fremmest at skaffe afkast til de 713.000 medlemmers pensioner. „Men man kan også godt skabe noget værdi samtidig ved at bygge bæredygtigt,“ sagde Mai Manghezi.

Pension Danmark bygger til fællesskab, og folk skal have lyst til at blive boende. Bæredygtige bygninger er f.eks. sundere bygninger. Dermed er de både bedre for beboerne og har bedre gensalgsværdi. Bæredygtighed betyder også at det f.eks. ikke giver mening at etablere en grøn væg som så er afhængig af vanding med drikkevand.

Pensionskassen nøjes ikke med at læne sig op ad rådgiverne, men sørger for også selv at være klædt på. Det sker med et særligt program hvor næsten alle 15 medarbejdere er certificeret i bæredygtighed. Lige nu arbejder man med at udvikle en ny bydel på  Ceres-grunden i Aarhus, og det giver mulighed for at kob­le de grønne områder sammen med byens øvrige blå-grønne struktur. „Vi samarbejder med kommunen om en fælles vision og forsøger at være tydelig og modig som bygherre,“ sagde Mai Manghezi.

Partipolitiske indspil

Borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune konstaterede i den politiske debat at der er bred politisk forståelse for grønne byer i kommunalbestyrelsen, men ik­ke altid enighed om vejen. Klimatilpas­ningen kunne nok bruges mere aktivt i forhold til at sikre grønne områder.

Folketingsmedlem Trine Torp (SF) pegede på at bære­dygtighed både omfatter det miljømæssige, det sociale og det økonomiske og lagde op til at der måske burde være national planlægning på området. Jens Joel (S) havde omvendt svært ved at se at en fast plan fra Christiansborg ville kunne fungere. Han konstaterede også at mange allerede har glæde af gode grøn­e områder. Udfordringen er at få plads til flere. Erling Bonne­sen (V) vurderede at løsningen ligger i at udnytte de lokale muligheder og lytte til borgerne.

Den efterfølgende diskussion med de spørgelystne deltagere kredsede bl.a. om fredninger – og affredning – som værktøj, investorernes (for) stærke rolle og den mulige nytte af nationale politikker for grønne områder i byerne. Stort set hele panelet vurderede at der i nogle tilfælde kan være rimelighed i at ophæve fredninger. Krav om bestemte antal kvadratmeter med grønne områder blev også diskuteret. Det er ikke umiddelbart nogen skudsikker metode fordi kvantitet ikke gør det alene, lød det fra flere sider.

Green Cities Danmark

Konferencen ’Byggeri eller bynatur – kampen om kvadratmeterne’ 9. januar var arrangeret af Green Cities for a sustinable Europe. Det EU-finansierede projekt arbejder for at der træffes politiske beslutninger, som øremærker ressourcer til bynatur ved eksisterende byggeri, nybyggeri og større renoveringer.  Projektet er et samarbejde mellem brancheorganisationerne Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Danske Landskabsarkitekter, Land­skabsrådet og Park- og Naturforval­ter­ne. Læs mere på thegreencity.eu/dk, hvor man også kan se videoer med konferencens oplæg og paneldebat.